Annonce
Debat

Debat: 10 dage der kan tabe dem, der både vil og kan

Arbejdsmarked: Det lyder jo overkommeligt, med en forskel på ”blot” 10 dage, eller et spring fra 30 til 40 dage, hvor arbejdsgivere af egen lomme skal betale for ansattes sygefravær. Resultatet vil ifølge regeringen, der selv har fremsat finanslovsforslaget, indbringe 460 mio. kr. i 2021.

Et stort beløb, især når man som finansordfører Rune Lund fra Enhedslisten har udtalt: ”vi tror ikke, at det vil gøre den store forskel, om det er 30 eller 40 dage, arbejdsgiverne skal betale”. Jeg emner i al beskedenhed, at Rune Lund tager fejl. Både for de personer, der står på kanten af arbejdsmarkedet, for arbejdsgiverne og for en stor del af det offentlige.

Hensigten er, at det skal fordre et mere rummeligt arbejdsmarked: ”En længere arbejdsgiverperiode vil betyde, at det bedre kan betale sig for den enkelte arbejdsgiver – både private og offentlige arbejdsgivere – at føre en aktiv sygefraværspolitik”, står der i regeringens finanslovsforslag.

Men både private og offentlige arbejdspladser har allerede meget veltrimmede og aktive trivsels- og sygefraværspolitikker, der tager hånd om de langtidssyge medarbejdere. Helt ærligt S, forslaget er jo mere en økonomisk malkemaskine end et arbejdsmarkedstiltag.

For forslaget tager slet ikke højde for rekrutteringen af de mennesker, der står på kanten af arbejdsmarkedet. Personer, der på grund af fysisk eller psykisk skrøbelighed står med det ene ben i fast arbejde, og det andet i arbejdsløshed, vil forslaget ikke gavne. Dem vil der nu være en større risiko ved at ansætte. Det harmonerer ikke med virksomhedernes generelle problemer med at skaffe arbejdskraft.

Det er ikke dét, som vi i Radikale Venstre, forstår ved et rummeligt eller fleksibelt arbejdsmarked. Inden man glæder sig for meget over det forestående provenu som forslaget - tilsyneladende - indbringer, er det værd at huske på, at kommunale og regionale arbejdspladser også bliver indbefattet af ændringen. Og det bliver en gedigen regning for det offentlige. Omkring en tredjedel af provenuet er offentlige kroner, der flyttes fra den ene lomme til den anden – nærmere bestemt fra kommuner og regioners lommer til Statens lomme. Det bliver derved en skjult omprioritering på det offentlige niveau, som kommunerne og regionerne kun kan spare sig ud af.

Det er jo som at fodre hunden med sin egen hale. Det burde man nu også kunne se i Enhedslisten. Og det er en fuldstændig unødvendig skat på det rummelige arbejdsmarked, som vi kender det.

Annonce
Kathrine Olldag
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Sundhed. Akutafsnit og patientsikkerhed under pres

Debat: Akutafsnittet i Struer skal spare 2,5 millioner kroner, hvad der svarer til cirka 25 procent af nuværende budget. Det har I som byrådspolitikere i Struer Kommune været med til at vedtage. Vi er som personale på afsnittet dybt bekymrede over udsigten til disse besparelser, som uvilkårligt vil have konsekvenser for den sygeplejefaglige kvalitet. En så stor besparelse kan kun ske ved at reducere i personalet. Besparelserne er generelt i disharmoni med det faktum, at borgerne indlagt på Akutafsnittet oftest er kritisk syge, har komplekse problemstillinger og er afhængige af høj sygeplejefaglig kvalitet. Med en lavere normering kan vi ikke levere den samme faglige kvalitet, hvilket sætter patientsikkerheden under pres. Borgere udskrives hurtigere og hurtigere fra hospitalerne, og derfor forudser vi et stigende arbejdspres og forringelse af vores arbejdsmiljø. Samtidig forventer vi, at behovet for akutpladser vil stige, når hospitalet i Gødstrup er opført. Her vil angiveligt være 68 færre buffersengepladser, end hvad hospitalerne i Holstebro og Herning tilbyder, hvilket vil give et øget pres på kommunernes akutfunktion. Mens budgetforhandlingerne stod på, har vi som sygeplejersker og ansatte på Akutafsnittet sammen med vores kollegaer henvendt os både til det samlede byråd og embedsmænd for at oplyse om de konsekvenser, vi mener besparelserne vil medføre for borgerne i Struer Kommune. Alligevel kan vi konstatere, at besparelserne er vedtaget uden nærmest at flytte et komma, siden spareforslaget blev offentliggjort. I processen har vi undervejs hæftet os ved, at borgmester i Struer Kommune, Niels Viggo Lynghøj, har udtalt til Dagbladet Holstebro Struer den 30. oktober 2019, at besparelsen ikke vil medføre forringelser for borgerne. Formanden for Socialudvalget, John Christoffersen, har tilmed ytret i samme avis den 31. oktober 2019, at Akutafsnittet i Struer skal være det bedste i Danmark. Endelig bemærker vi, at centerchef Tina Holmgaard under et personalemøde på Akutafsnittet den 6. november 2019 har fortalt, at besparelserne ikke vil afstedkomme, at personalet skal løbe stærkere. Men hvordan forventer man at kunne spare så mange penge på Akutafsnittet, uden hverken borgere eller personale mærker en forskel? Vi er en tværfaglig personalegruppe i Akutafsnittet, og vi løfter mange forskelligartede opgaver. Blandt vores kerneopgaver er blandt andet at planlægge, dokumentere, lede, formidle, udvikle og udføre sygepleje og omsorg for det hele menneske. Vi skal som sygeplejersker koordinere og planlægge sygeplejen ved at afholde indlæggelsessamtaler, statussamtaler og udskrivningssamtaler med borgere, pårørende og eventuelt samarbejdspartnere. Dette for hele tiden at arbejde målrettet og effektivt. Vi søger også at fremme sundhed og forebygge yderligere sygdom. Vi har også en vigtig rolle i at samarbejde tæt med blandt andet hospitaler, praktiserende læger, vagtlæger, fysio- og ergoterapeuter. Vi kunne fortsætte, for listen af samarbejdspartnere er lang, og som arbejdsplads forsøger vi, udover alt ovenstående, at være et godt studiemiljø for blandt andet sygeplejestuderende og social og sundhedsassistent elever. Akutafsnittet er blevet sammenlignet med akutafsnit fra andre omkringliggende kommuner og fundet for dyr per sengeplads. Vi undrer os dog over sammenligningsgrundlaget. Blandt andet kan vi ikke undlade at tænke på, om man har været opmærksom på, hvordan borgere visiteres til døgnpladser i de kommuner, vi er blevet sammenlignet med? Er der taget højde for hvor mange genindlæggelser, der er per kommune? Og hvad med lønningerne? Er det kun plejepersonale eller også øvrigt personales lønninger, som er medregnet? Desuden finder vi det væsentligt også at sammenligne med andre kommuners udgifter til visitationen, hjemmeplejen og hjemmesygeplejen – da vi frygter at Struer Kommunes ældreområde kommer til at miste dét på karrusellen, som de forsøger at tjene ind på gyngerne. Hvis I som de ansvarlige politikere fastholder besparelsen, så ser vi som eneste udvej, at antallet af pladser på Akutafsnittet reduceres, så det svarer til de medarbejdere, der budgetteres med. Ellers har vi svært ved at se, hvordan vi kan forblive det bedste Akutafsnit uden serviceforringelser for borgerne.

Annonce