Annonce
Debat

Debat: 90-års fødselsdagen og de tyske paradokser

Min far, som døde for 13 år siden, ville være fyldt 90 år i denne uge. Livet igennem brød han sig hverken om tysk eller tyskere. Han huskede jo besættelsestiden. Alligevel blev tysk mit hovedfag. Fordi min mor var tysklærer? Næppe. Fordi det tyske sprog er vidunderligt? Egentlig ikke. Fordi erhvervslivet har hårdt brug for tyskkyndige? Slet ikke. Jeg har aldrig fået en henvendelse fra et firma, der handler med Tyskland. Man vil nok ikke have humanisten, der ved en ting eller to om tysk kultur. Man foretrækker ingeniøren, der også taler tysk.

Mit valg af tysk som hovedfag har - paradoksalt nok – noget at gøre med min fars skepsis mod Tyskland og tyskere. Når han påstod, at det ikke var tilfældigt, at nazismen blomstrede i Tyskland, pirkede det til min hang til at være Rasmus Modsat. Kunne det nu også passe? Jeg protesterede og sagde ham imod. Det var ikke ualmindeligt dengang.

I dag, hvor forældre og børn bare er gode venner med hinanden – og Greta Thunberg, lyder det måske underligt: Jeg begyndte – som en slags oprør mod min fars forestillinger og fordomme – at studere tysk. Jeg ville forstå den tyske sjæl!

I virkeligheden var min far anti-tysk på en meget tysk måde. Han havde et had-kærlighedsforhold til Wagner. Han beundrede den tyske ingeniørkunst, men kørte alligevel i svenske biler. Først som pensionist købte han en tysk bil, en VW Polo med automatgear. Han elskede den. Min far ville nok undre sig over dagens danskeres paradoksale forhold til tysk og Tyskland: Aldrig har Tyskland været så populært. Berlin bugner med danskere på efterårsferie. Men de taler ikke længere sproget. Tillykke med fødselsdagen, far!

Annonce
Mikael Busch
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Thyborøn får et nyt spisested

Læserbrev

Politik. Få nu ansat Sputnik!

Debat: Jeg har sagt det før, og gør det gerne igen. Der er og bliver ingen rød tråd, idet byrådet fortager sig. Nu skal vi til at betale mere i kommuneskat, selvom det burde være omvendt. Pengene fosser ud af kommunen som aldrig før. Jeg har sagt det før: Få ansat mig i en helvedes fart. Så er der en del mennesker, der har spurgt mig, jamen hvad vil du gøre, Sputnik? Og se, det er virkelig et godt spørgsmål. Som det første vil jeg jævne bygningerne på slagterigrunden, få opført det svømmestadion. Både med et 50 meter bassin samt badeland, der siger Spar 2, både med stripperstang og små bure, hvor kvinder kan danse topløs. Så vil jeg flytte de aktiviteter, som der er på slagterigrunden, ned i den gamle biograf. Går det for stærkt kære byrådsmedlemmer? Alt støtte til TTH og musikteatret skal skæres med 75 procent, så de bliver ligestillet med Poul Hornshøj og andre ildsjæle vi har! Og det mest rystende er de 60.000 timers sygefravær, som de ansatte har. Det skriger jo til himlen, hvor dårligt lederne behandler deres medarbejdere. Prøv nu og droppe de akademikere, man kan ikke styre butikken "Holstebro" ved computer skærme. Altså 60.000 sygetimer svarer altså til 25 fuldtidsansatte, som kunne bruges på for eksempel plejehjem. Eller når kommunen rykker ud til private hjem, så i stedet for to minutter, kunne de blive 10 minutter under hvert enkelt besøg. Alle ville være glade og tilfredse. Nu har jeg kun nævnt nogle få ting, men Dagbladet har ikke plads nok, hvis jeg skulle nævne, alle de ting jeg har. Og hvad er Holstebro i grunden kendt for i dag? Det sejler i Holstebro Kommune, I kan simpelthen ikke være jer selv bekendt. Må Sputnik bevare Holstebro Kommune.

Håndbold For abonnenter

Næststørste sejr i 13 år: Storebror satte tingene på plads i naboopgør

Annonce