x
Annonce
Debat

Debat: Bankunionen kan sikre vores boligøkonomi

Bekymringen for den danske realkredit har sin berettigelse, fordi det danske realkreditsystem, som beskrevet, er ganske særligt og, ligesom den danske arbejdsmarkedsmodel, er en at hovedhjørnesten i fundamentet under vores relativt trykke og stabile samfund.

EU: Debatten om dansk deltagelse i den europæiske bankunion er endnu engang blusset op. På den ene side har vi tilhængerne. De ser ikke ingen potentielle eller egentlige problemer ved dansk tiltrædelse. På den anden side har vi modstanderne, der, efter min vurdering, ser lige lovligt mange spøgelser. Det største handler om realkreditten og hermed om vores trygheden i vores boligøkonomi.

Vi har i Danmark en særlig model for belåning af boliger - en model vi er glade for, fordi den danske realkredit sikrer billige boliglån til danskerne. Den model skal vi selvfølgelig passe på. Den har overlevet mange kriser og forandringer i og omkring det danske samfund gennem rigtig mange år siden begyndelsen i 1797, hvor den havde sin fødsel. Det særlige ved den danske realkredit, sammenlignet med boliglånene hos vores europæiske naboer er, at vi i Danmark i fællesskab stiller sikkerhed i vores boliger, mens de i andre lande er finansieret af bankernes indlån.

Bankunionen har til formål at samarbejde og udøve krisehåndtering af realkredit- og pengeinstitutter. Derfor har bankunionen indflydelse på hvordan bankvirksomhed udøves i medlemslandene. Netop derfor er det vigtigt, at vi har en saglig diskussion om fordele og ulemper ved en eventuel dansk tiltrædelse til bankunionen. Der hersker dog, hvad jeg mener, en overdreven frygt for den danske realkredit.

Selvfølgelig skal man ikke være naiv. Bekymringen for den danske realkredit har sin berettigelse, fordi det danske realkreditsystem, som beskrevet, er ganske særligt og, ligesom den danske arbejdsmarkedsmodel, er en at hovedhjørnesten i fundamentet under vores relativt trykke og stabile samfund. Nogle frygter nu, at der ikke vil blive taget hensyn til vores særlige lånemodel, når den skal leve op til standardkrav formuleret af bankunionen. Kritikerne frygter ligeledes at ny regulering og lovgivning vil have negativ indflydelse på den danske realkredit. De er bange for at det vil blive dyrere for danskerne at optage boliglån, fordi der vil blive stillet andre krav til hvordan realkreditinstitutterne skal polstres og sikre lånene.

Her er det vigtigt at huske, at Nationalbanken har konkluderet, at den eksisterende danske realkreditlovgivning overordnet set giver fornuftige rammer for, at den europæiske centralbank (ECB), sammen med Finanstilsynet, kan føre tilsyn med realkreditinstitutterne under hensyntagen til den særlige forretningsmodel. Faktisk har Nationalbanken udtalt, at de samlet set forventer, at Danmarks deltagelse i bankunionen vil bidrage positivt til den finansielle stabilitet i Danmark.

Erhvervsministeriet er også positivt stillet overfor dansk tiltrædelse. De få bekymrede, der aktuelt er, har altså meget lidt at hænge deres argumenter på. Der kan selvfølgelig dukke guldkorn op og dem vil jeg selvfølgelig forholde mig til med interesse. Men som landet ligger nu og fordi jeg som politiker afstår fra at sprede ubegrundet frygt blot for at høste opmærksomhed, så må jeg sige, at jeg stadigvæk er tilhænger af, at vi tiltræder bankunionen.

Jeg har tillid til Nationalbanken og Erhvervsministeriet. Hvorfor skulle de sætte danske boliglån over styr? Hvorfor skulle de løbe den risiko, at vi står uden for et effektivt sikkerhedsnet overfor finansielle kriser? Nej vel. Og jeg tror sådan set heller ikke, at EU har en interesse i at ødelægge den danske realkredit, der jo er et mønstereksempel for andre at blive inspireret af. Under alle omstændigheder glæder jeg mig til at følge debatten.

Pernille Weiss
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Sammenlægning må udskydes

Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Kultur

Kirken sender prædiken på video

Annonce