Annonce
Debat

Debat: Crispr, biobrændsel og emhætte til køer kan lette klima-krisen

Med planteforædling skaber man mere robuste planter, så vi kan benytte mindre gødning og færre kemikalier – og samtidig sørge for, at planterne ikke går bort.

Vi står på kanten af et kæmpe klimaproblem, som kræver handling fra både erhvervslivet og vores politiske institutioner i EU. Alle er nødt til at bidrage, hvis vi skal nå at redde klimaet og gøre EU klimaneutralt i 2050.

Landbruget er en af de sektorer, som vil og skal påtage sig en afgørende rolle i den grønne omstilling. Faktisk er danske landmænd allerede nogle af de grønneste i hele verden.

Vores mælkeproducenter er de mest klimavenlige og vores oksekødsproduktion ligger i top tre, men vi skal selvfølgelig gøre mere endnu. Det kræver imidlertid teknologisk udvikling og hjælp fra EU, da vi er så langt med omstillingen i Danmark. Som medlem af både Europa-Parlamentets landbrugs- og miljø samt klimaudvalg kæmper jeg for en grønnere fremtid, og jeg har i kraft af min erfaring forskellige bud på, hvordan landbruget kan være med til at vinde klimakampen.

Der er især tre teknologiområder, som vil være til gavn for landbruget og klimaet: Grønne flyrejser, ny metoder inden for planteforædling og emhætter i stalden. Lad os begynde med den sidste.

En af de største udfordringer for landbruget er køers udslip af metangas, som udledes, når dyrene bøvser eller prutter. Heldigvis arbejdes der på flere metoder til at mindske udledningen fra kvæg. For eksempel arbejder forskere på at udvikle en form for ”emhætte”, som opsamler gassen fra køerne i stalden. Det vil være en stor gevinst for klimaet, hvis metan-emhætten blev en realitet.

Allerede i dag eksperimenterer landmænd desuden med køernes kost, og ved at tilsætte krydderurter, forskellige olier eller tang kan man reducere metan-produktion i maven på kvæget. I fremtiden kan vi måske endda udvikle kemiske stoffer til kosten, som yderligere kan sænke dannelsen af metan.

I den mere spektakulære ende brygger forskere på en vaccine mod metanudledning, der kan begrænse produktion af metan i koens mave. Alle tre teknologier og eksperimenter virker lovende, men vi skal gøre det nemt tilgængeligt for landmænd ved fortsat at sikre penge til forskning.

Ser vi på afgrøder til fødevarer og dyrefoder, har vi også her en spændende teknologi, som er under udvikling: Crispr, som bruges til forædling af planter. I dag bruger man både gødning og kemikalier til at dyrke afgrøder for at sikre, at planterne ikke dør undervejs.

Med planteforædling skaber man mere robuste planter, så vi kan benytte mindre gødning og færre kemikalier – og samtidig sørge for, at planterne ikke går bort, før de bruges til fødevarer eller foder. Netop ved at forhindre planter i at dø skåner vi klimaet for unødvendig udledning. Og her kommer crispr-teknologien, som flere forskere har fremhævet, ind i billedet.

Den nye teknologi til forædling af planter kan således være godt for klima, miljø og ikke mindst sikre fødevareforsyning.

Ideen med planteforædling er kort fortalt at gøre afgrøder mere resistente. Både over for hårdt vejr, bakterier og bestemte typer svamp.

Men før vi kan gå videre med crispr, skal vi i EU bane vej for, at teknologien kan udvikles og testes som teknologi. Vi skal vide med sikkerhed, om forskerne har ret i, at planteforædling rummer det potentiale, som de hævder.

Til sidst skal vi ud at flyve. Landmænd kan nemlig mere end bare at begrænse udledningen af klimagasser fra deres produktion. Faktisk kan landbruget være med til at sikre grønnere flytransport.

Ved at bruge overskudshalm, biogas fra landbruget og havmøllestrøm er det muligt at producere klimavenligt flybrændstof, hvilket er et vigtigt skridt til at nå klimaneutralitet i 2050.

Teknologien kaldes Skyclean og er stadig i sin spæde begyndelse. Derfor er der behov for flere investeringer, så vi i en nær fremtid kan flyve med god samvittighed samt nedbringe udledningen fra landbrug. Skyclean mindsker ikke kun klimaaftrykket for fly, men skærer også kraftigt i udledningen fra landmænd ved at udnytte rester fra landbruget.

Alle mine anbefalinger kræver dog politisk vilje i både EU og Danmark, som jeg håber at være med til at skabe grobund for som medlem af Europa-Parlamentet.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Det er bare blevet godt

112

Gnist antændte storbrand

Læserbrev

Kampen for flere sygeplejersker. Lang fagpolitisk vandring, men dog et skridt på vejen

Debat: Vejen til de ”1000 flere sygeplejersker” har været en overordentlig lang vandring. Det politiske liv har haft svært ved at erkende, at det er nødvendigt at øge den daglige bemanding med henblik på faglighed og bedre arbejdsmiljø, altså en faglig forsvarlig normering på alle døgnets tidspunkter. Den fælles udfordring bliver nu at skaffe de fornødne sygeplejersketimer svarende til 1000 sygeplejersker på landsplan. For Region Midtjylland svarer det til 215 sygeplejersker. Muligheden for deltidsansatte til at komme op i tid kom efter krav fra de faglige organisationer ind i overenskomsten i 2007. Et krav der blev rejst fordi mange arbejdspladser spekulerede i deltidsstillinger. Arbejdsmiljøet på regionernes hospitaler er i dag generelt for belastende for sygeplejersker som for SOSU-assistenter. Hver syvende nyuddannede sygeplejerske har inden for sine første tre år oplevet at gå ned med stress - noget som desværre kan følge dem resten af deres arbejdsliv. I dag skal sygeplejersker på 38 minutter nå de samme opgaver, som de i 2001 havde 60 minutter til. Der er således en klart øget arbejdsbelastning - det slider på krop og sjæl. Det er derfor nødvendigt med bedre normeringer og flere ansatte på vores hospitaler. De ”1000 flere sygeplejersker” bidrager hertil, men det er kun en start og kan ikke stå alene. Det er nødvendigt at der samtidig uddannes flere, både sygeplejersker og sosu-assistenter, at man mindsker frafaldet på uddannelserne og sikrer en god introduktion til nyuddannede – nyansatte. Bedre arbejdsvilkår kunne samtidig bidrage til en tilbagerekruttering af sygeplejersker tilbage til sygeplejefaget. Enhedslistens har gennem de seneste år i regionsrådet søgt at fremme en debat om, hvordan vi sikrer et bedre arbejdsmiljø, og hvad der skal til på arbejdspladserne. Det har blandt andet affødt, at der nu er nedsat et politisk udvalg, som skal arbejde med dette tema. Skal det lykkes, kan det kun ske i samarbejde med de ansatte, deres faglige organisationer og gennem en større fælles erkendelse af de faktiske arbejdsforhold på arbejdspladserne. Region Midts egne tal for 2019 viser, at sygeplejersker og SOSU-assistenter har haft over-og merarbejde, udbetalt sjette ferieuge, svarende til over 100 millioner kroner. Hertil kommer et massivt brug af eksterne og interne vikarer svarende til cirka 100 millioner kroner. Ansatte sygeplejersker har ydet en ekstra indsats i form af fleksibilitetsaftaler. Fordi der er klar diskrepans mellem opgaver og fast ansat personale, er det alt sammen noget, som tages i brug for at få dagligdagen til at hænge sammen. Disse løsninger giver desværre ikke faglig kontinuitet og ro omkring arbejdsopgaver og planlægning og bidrager derfor ikke afgørende til forbedring af arbejdsmiljøet. De grundlæggende og udviklende opgaver kommer til at hvile på det faste personale. I stedet for den øgede udbetaling af over- og merarbejde, vikarbrug ser Enhedslisten hellere, at der uddannes og ansættes flere sygeplejersker og SOSU-assistenter i afdelingerne. Per 1. november var der alene 138 ubesatte sygeplejerskestillinger i regionen. I spørgsmålet om at skaffe det nødvendige personale spiller ret til fuldtidsansættelse en væsentlig rolle, hvilket da også er indgået i de politiske debatter i såvel hospitalsudvalg som forretningsudvalg. At eksempelvis nyuddannede starter på fuld tid understøttet af en god introduktion. Dette med henblik på få godt fat i faget. Målet har ikke været at tvinge ansatte op i tid, som påstået af visse. Enhedslisten mener, at ret til fuld tid skal kombineres med ret til afspadsering af tillæg for aften-/natarbejde og weekendtillæg, så den enkelte sygeplejerske selv har mulighed for at aftale en reduceret effektiv arbejdstid. Eksempelvis vil afspadsering af weekendtjeneste hver anden weekend reducere en fuldtidsstilling til 34 effektive timer om ugen – men med fuld løn og pension. Ligeledes må også sikres mulighed for afspadsering af optjent over-og merarbejde. Det kan ikke være rigtigt, at den ansatte selv skal betale for et belastet arbejdsmiljø ved at gå ned i tid, gå ned i løn og i sidste ende gå ned i pension. Fuldtidsansættelse vil generelt sikre bedre pensionsvilkår for den ansatte. Erfaringerne fra islandske sygeplejersker viser, at det ligeledes vil fremme ligestilling og ligeløn.

Lemvig

Parløb til ny forstander er fundet

Annonce