Annonce
Debat

Debat: Danmark skal sætte dagsorden over for Kina - ikke kun reagere gennem EU

Illustration: Gert Ejton

Ingen tvivl om at Danmark ene og alene vores beskedne størrelse taget i betragtning ikke vil kunne udrette det helt store, når det handler om at påvirke Kina i forhold til ytringsfrihed og menneskerettigheder.

Af samme årsag handler og reagerer vi oftest og som regel i fællesskab med EU, som er et redskab blandt flere i udenrigsministerens værktøjskasse, som Jeppe Kofod selv ynder at udtrykke det i diverse debatter om samme.

Vi er stærkest sammen med EU, hvilket er korrekt. Hvis Danmark blev bannerfører for ytringsfrihed og menneskerettigheder i ordets egentlige forstand og på bogstaveligt vis og uden hensyntagen til sandsynlige kinesiske repressalier, er det alt andet lige at forvente, at netop EU viser sammenhold og optræder solidarisk.

At Beijing vil udskille og ramme ét medlemsland i EU (eksempelvis Danmark), skal ikke og må aldrig være en mulighed. En sådan handling fra det kinesiske styre må derfor afføde en straks reaktion fra alle unionens medlemmer, hvilket på forhånd bør få Kina til at besinde sig, dvs. ikke engang turde tænke tanken. EU må stå stærkt ved deres værdier i kampen mod det undertrykkende Kina. EU’s værdisæt bestående af menneskelig værdighed, frihed, demokrati, lighed, ”rule of law” og menneskerettigheder, må dermed nødvendigvis også gælde for EU’s handelspartnere.

Preben Bonnén

Når Kina på forhånd skal optræde varsomt og påpasseligt overfor EU, er det fordi, vi i unionen kan foretage modtræk, som rækker langt udover symbolske tiltag i en misforstået opfattelse af ønsket om fastholdelse af den såkaldte kritiske dialog, hvis (på)virkning synes vanskeligt at øjne.

Den europæisk kendte bløde magt er flere gange blevet diskuteret, om hvorvidt det er et effektivt europæisk værktøj. EU må over for sig selv og omverden bevise, at de besidder den styrke og kapacitet til at udnytte deres potentielt enorme bløde magt. Her ville de seneste situationer med Kina være oplagt at vise deres styrke over for. Ikke mindst, og taget i betragtning at vi i EU importerer mere fra Kina end omvendt, indrømmer unionen mulighed for at svække den økonomiske vækst i dragens land, som er i fremgang. Den seneste indgåede handelsaftale mellem EU og Kina, underbygger blot muligheden herfor.

Det er derfor også beskæmmende, at EU ikke slog stærkere ring om Sverige i forhold til konflikten omkring den svenske kulturminister Amanda Lind og hendes deltagelse i uddelingen af Tucholsky-prisen den 19. november 2019 hos ytringsfrihedsorganisationen PEN, som gik til den svenske boghandler Gui Minhai. Truslen fra den kinesiske ambassadør i Stockholm Gui Congyou lød på daværende tidspunkt, at ingen regeringsrepræsentanter fra kulturområdet i Sverige ville være velkomne i Kina, ligesom udveksling og samarbejde inden for økonomi og handel ikke ville gå ram forbi.

Gustav Forum Sørensen

Modsat den danske regering med udenrigsminister Jeppe Kofod i spidsen, lod den svenske regering sig ikke skræmme. Tværtimod blev statsminister Stefan Löfven så meget desto mere Rasmus modsat, også kaldt stålsat. I utvetydige vendinger lod Stefan Löfven den kinesiske ambassadør forstå, at selvsagt skal kulturministeren ”... uddele prisen. Hun er blevet spurgt, og svaret er ja, og det er klart, at vi holder det. Vi giver ikke efter for den slags trusler. Aldrig. Vi har ytringsfrihed i Sverige og det er det, som gælder, punktum”, således den svenske statsminister.


Modsat den danske regering med udenrigsminister Jeppe Kofod i spidsen, lod den svenske regering sig ikke skræmme. Tværtimod blev statsminister Stefan Löfven så meget desto mere Rasmus modsat, også kaldt stålsat.


Hvis EU vil ikke blot stå stærkere overfor det stadig mere selvbevidste optrædende Kina; hvis EU vil skabe respekt om sig selv og sine medlemslande, og hvis Danmark og dets udenrigsminister ikke vil lade sig tage til fange og lade sin kalender diktere af den kinesiske ambassade i København, så bør blikket rettes mod Sverige. Kina kan og vil true med bål og brand, og så længe det kinesiske styre får held med at skræmme og skabe splittelse, vil Beijing ikke overraskende lykkes.

Hvor vi i Danmark ikke har en beundringsværdig og stålfast svensk Stefan Löfven, har vi derimod vores eget danske svar på samme, nemlig Thomas Rohden, stifter af Dansk-Kina-Kritisk Selskab, som viser at der også er et andet Danmark end det udenrigsministeren repræsenterer.

Uden sammenligning og uden overdrivelse, så minder det lidt om det passive og kæmpende Danmark under Anden Verdenskrig. De som lod stå til og stod med gevær ved fod og blot tog tingende til efterretning, og de som tog kampen op – som Thomas Rohden - og ikke anerkendte status quo.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Lemvig

Ny skobutik er åbnet i Lemvig

Vestjylland

Nu også kviktest i Thyborøn

Annonce