Annonce
Debat

Debat: Dannebrog er kærlighedens flag

Vi bruger flaget ved fødsel og død, og efter en begravelse sættes flaget fra halv til hel stang. Synligt, stumt og værdigt.

I sidste uge besøgte jeg Konservativ Ungdom i Aabenraa. En fredag aften sammen med unge om noget så gammeldags som en faneindvielse - endda på de unges initiativ.

Det er både vigtigt og prisværdigt, at ungdommen står vagt om Dannebrogs betydning.

Dannebrog er verdens ældste, eksisterende nationalflag. Historien om dengang det faldt ned fra Himlen i Estland for 800 år siden er lidt mærkelig. Det vender jeg tilbage til om lidt...

Vi flager, når vi skal markere noget stort eller skabe en særlig stemning. Det være sig en fødselsdag, sejr eller mærkedag. Vi flager fra tage, busser og flagstænger - eller maler os rød-hvide i ansigtet, når vi hepper på landsholdet. Vi bruger flaget ved fødsel og død, og efter en begravelse sættes flaget fra halv til hel stang. Synligt, stumt og værdigt.

Dannebrog kan opleves alle steder og i mange former. Af plastik, papir eller stof. På busser, kager eller som julepynt. Kun fantasien sætter grænser, for Dannebrogs betydning er hævet over flagets fysiske materiale og værdi. Det er selve symbolet på den danske folkesjæl.

Derfor har andre flag en sekundær betydning for de fleste danskere. Mange bryder sig ikke om, at Dannebrog vajer side om side med andre landes eller sammenslutningers flag på dansk jord. Nogle vil gerne udfordre flagreglerne, mens andre mener, at for eksempel EU-flaget ikke bør behandles med samme agtelse som Dannebrog. Jeg synes, at EU-flaget sagtens kan vaje fra rådhuse og Christiansborg, hvis det sker velovervejet og med ærbødig respekt for, at Dannebrog er vores primære flag i Danmark. Jeg kan heller ikke hidse mig op over, at folk flager med andre flag i private haver. Jo, det sender et særligt budskab til omgivelserne, men det vil jeg hellere invitere til en samtale om, end jeg vil lade mig fornærme og kræve forbud.

Dannebrog bliver ikke mindre værd, fordi det vajer ved siden af et andet flag - tværtimod.

Vi ser i disse år en bekymrende nationalisme strømme ind over Europa. Den næres blandt andet af stærkt føderalistiske og union-elskende liberalister, som vil udviske nationale forskelle. I stedet for at lade samfundet polarisere af yderfløjene, bør vi respektere både kærligheden til vores fædreland og fællesskabet med vores naboer. De to ting udelukker ikke hinanden.

Det giver mening at vise andres flag respekt, netop fordi mit eget flag er Dannebrog - et kærlighedens flag. For mig er historien om Dannebrogs nedfald fra Himlen (med stort H) forklaringen på dets betydning. Ligesom Biblen er fuld af historier, som ikke altid skal tages fuldstændigt bogstaveligt, foregik Dannebrogs “fødsel” nok heller ikke præcist som overleveret. Det siger vores sunde fornuft os. Men det er også lige meget.

Pointen er, at Dannebrog ikke blev kreeret af en fancy design- eller systue på bestilling fra datidens magthavere. Dermed fik flaget sin guddommelighed indvævet - og det forklarer måske, hvorfor det har overlevet så mange år uden at miste betydning eller hænder.

Dannebrog er hævet over enkeltpersoners initiativ eller magt. I stedet signalerer flaget kærlighed til fædrelandet, som vi hylder med sange på vores modersmål. Men kærlighedens budskab i Dannebrog handler om mere end landegrænser og sprog. Det handler især om næstekærlighed og det forpligtende fællesskab mellem os danskere. Et fællesskab, hvor vi har regler og traditioner for omgang med flaget, som var den en kærlig ven, vi ikke bare smider på jorden, brænder af eller overbelaster med brug i tide og utide.

Forholdet til Dannebrog er et udtryk for den næstekærlighed, vi danskere føler dybt i vores sjæl og udtrykker i hverdagens gøremål og mærkedage. Tydeligt og roligt står vi i vores eget lys med vores fane i hånden eller tankerne. Men også fulde af rummelig anerkendelse over for naboens flag - om det så er i regnbuens farver eller blåt med guldstjerner på. Alle har ret til at have deres flag og symboler - og med hånden på vores eget Dannebrog bør vi værne om og respektere denne grundlæggende rettighed. For Dannebrog er kærlighedens flag.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lokalpolitik. Få det nu fixet!

Debat: Når man bevæger sig rundt i Holstebro Kommune, får man især i landsbyerne et trist indtryk af en kommune i anlægsmæssigt forfald. Alt for mange kommunale opgaver bliver ikke løst, alt for mange fortove og veje er i en sølle forfatning, og alt for mange påbegyndte opgaver bliver ikke lavet færdig. Vi, der bor uden for bygrænsen, kæmper for at udvikle og vedligeholde landsbyerne, ofte med private investeringer. Den politiske holdning er åbenbart, at vælger man at bosætte sig i en landsby i Holstebro Kommune, må man forvente, at byudvikling og vedligeholdelse er en lokal opgave. Heldigvis er der i de fleste landsbyer lokale ildsjæle, der allokerer masser af kræfter og fritid til dette - og heldigvis er det for det ofte muligt, at få de lokale til lommerne, så mange af de tiltag, der også bør være i landsbyerne, kan finansieres. Kæmpe cadeau til ildsjælene i borgerforeningerne rundt om i kommunen for deres indsats. Byrådspolitikerne burde takke jer dagligt, I gør deres arbejde uendeligt meget lettere. Når det så er sagt, må man dæleme da også kunne forvente, at kommunen løser de opgaver, der udenfor al tvivl ligger hos dem. At projekter, der bliver igangsat, også bliver lavet ordentligt færdig. Vi i landsbyerne betaler også kommuneskat, vi bør kunne forvente det samme fokus på vedligehold og anlægsarbejde, som man har i Holstebro by. Man bør kunne forvente, at når et lokalsamfund investerer masser af kræfter og kapital i at etablere attraktive tiltag for beboere og eventuelt tilflyttere, må kommunen også have interesse i at opfylde de forpligtelser, den måtte have, heriblandt afslutning af anlægsarbejde. Et eksempel: I Tvis er en ihærdig gruppe lykkedes med at indsamle et anseligt millionbeløb, og derved kunne etablere et centertorv med en superfin dagligvarebutik, tankstation og vaskehal. Man er aktuelt også i gang med at etablere et grønt parklignende område i forbindelse med centertorvet. Alt finansieret for lokalt indsamlede penge - det har altså ikke kostet kommunen en klejne. Centertorvet er og bliver supergodt for Tvis – og dermed også for kommunen. Det eneste rådne æble i kurven er, at ud for torvet er der etableret et fartbegrænsende helleanlæg, og eftersom man er i byzone, er det en kommunal opgave at etablere afgrænsning mellem vejen og gangstien/fortovet. Kommunens svar på denne opgave er ni orange trafikkegler, som nu har stået der i flere måneder … Så spørger jeg bare – er det meningen, at det skal se sådan ud? Hvorfor bliver tingene ikke lavet færdig? Er ni orange trafikkegler svaret på den store investering, man lokalt har lavet i Tvis? Kunne man ikke i det mindste sætte en kantsten, og så prøve at få en aftale med bestyrelsen for Tvis Centertorv om eventuelt selv at etablere enten fliser, grus e.l. samt at vedligeholde dette? Ufærdige anlæg giver sådan et opgivende og trøstesløst helhedsindtryk af byen … Få det nu fixet!

Lemvig

Legepladser kan få flere penge

Kultur

Film viser det nye vandkunstværk

Annonce