Annonce
Debat

Debat: Det er tid til en 4-dages arbejdsuge for alle

Når du i dag arbejder fuldtid, så arbejder du 37 timer om ugen fordelt på fem dage. Sådan har det været siden 1990, hvor den seneste justering af arbejdstiden fandt sted. Det er altså næsten 30 år siden, at arbejdstiden sidst har været justeret. Er det ikke mærkeligt, når man tænker på, hvad der er sket på de 30 år i forhold til vores arbejdsredskaber, for eksempel e-mail og smartphone, digitalisering og automatisering?

Hvorfor er det, at danske lønmodtagere stadig ikke har fået del i den øgede produktivitet som følge af den teknologiske udvikling? Og hvorfor er det, at danske virksomheder endnu ikke har fået øjnene op for de store fordele, der er ved en kortere arbejdsuge? Og hvorfor har politikere og fagforeninger snorksovet i snart 30 år i forhold til arbejdstiden?

Tillad mig at skabe et kort overblik over den danske arbejdstid fra 1900 til i dag: Fra 1900 til 1990 er antallet af arbejdstimer pr. uge blevet gradvist nedsat fra 60 timer om ugen fordelt på seks dage i 1900 til de nuværende 37 timer fordelt på fem dage. Hvis vi ser på, hvordan den gradvise nedsættelse af arbejdstiden har fordelt sig gennem årene, så er ændringerne sket via 13 overenskomster eller lovindgreb, hvilket i gennemsnit er en ændring cirka hvert 8. år. Den gradvise og insisterende nedsættelse af arbejdstiden har kunnet lade sig gøre fordi vi samtidig er blevet mere effektive og rigere, men også fordi vi i stigende grad er gået fra at være et industrisamfund til et videnssamfund.

Hvis vi skal følge fortidens ambitiøse mål om gradvis lavere arbejdstid, svarer det til, at vi allerede i 1998 skulle have haft endnu en arbejdstidsnedsættelse. Vi er altså allerede 11 år bagud med at få en arbejdstidsnedsættelse på ugentlig basis, hvis man skal følge gennemsnittet. Hvorfor er de ambitiøse mål om lavere arbejdstid stoppet?

Det bliver dobbeltmærkeligt, når vi samtidig kan konstatere, at der – i disse moderne videns- og digitaliseringstider – ikke altid er en lineær sammenhæng mellem arbejdstid og produktivitet. Så medmindre du fileterer fisk eller kører bus, står vi nu med en gylden mulighed for at nedsætte arbejdstiden UDEN at det nødvendigvis behøver at betyde en nedgang i produktiviteten. Og vi kan samtidig skabe en langt bedre mentale trivsel på danske arbejdspladser, hvilket der er hårdt brug for, når der i skrivende stund er godt 400.000 danskere der er hel- eller delvist sygemeldt på grund af psykisk overbelastning (tal fra AE).

Heldigvis findes der allerede virksomheder, der har fået øje på de store fordele ved en kortere arbejdsuge, og bruger det som løftestang til bedre rekruttering, større arbejdsglæde og bedre bundlinje. For eksempel har Odsherred Kommune på Sjælland netop indført en 4-dages arbejdsuge for sine godt 300 administrative medarbejdere. Den 4-dages arbejdsuge er indført for at give borgere bedre service og medarbejderne større frihed og arbejdsglæde.

Et andet eksempel: Alle medarbejdere i IT-virksomheden IIH Nordic på Amager har siden februar 2017 haft fri hver fredag, lørdag og søndag og kun arbejdet 30 timer om ugen til fuld 37-timers løn. Det har betydet markant færre sygedage, ingen stressmeldinger blandt de godt 50 medarbejdere samtidig med at virksomhedens resultat er steget med 233 procent. Også i England og Skotland er man langt med en 4-dages arbejdsuge, hvor en lang række kreative virksomheder i længere tid har haft en 4-dages arbejdsuge med gode resultater. Så gode at flere engelske fagforeninger nu har gjort en 4-dages arbejdsuge til deres officielle politik.

En 4-dages arbejdsuge er en succes fordi det, trods én arbejdsdag mindre om ugen, ikke har kostet mærkbart på produktiviteten. Og det overrasker ikke forskere, der de seneste år har gennemført adskillige studier, der klart påviser, at intensiteten i dit arbejde er langt vigtigere end varigheden af dit arbejde. Endda viser studier, at intenst arbejde kombineret med hvile (for eksempel en ekstra fridag) faktisk befrugter hinanden, så produktiviteten stiger selvom arbejdstiden falder.

De dystre tal om den manglende mentale trivsel på danske arbejdspladser taler deres eget sprog om en arbejdskultur, der slider os op før tid. Tænk hvis man tør tænke det hele lidt anderledes: At vi alle arbejdede 4 dage om ugen og holdt 3 dage fri? At vi tager vores fest-sange-mantra om work-life-balance alvorligt og rent faktisk indfører balance i arbejdslivet, når det er til gavn for både virksomheder, samfund og medarbejdere?

Det er derfor på tide, at vi alle – både ledere, medarbejdere og virksomhedsejere – tør kalibrere vores traditionelle opfattelse af arbejdstid, så den i højere grad passer til en verden med nye og fleksible teknologiske muligheder kombineret med en arbejdsstyrke, der i højere grad arbejder udelukkende med hjernen frem for primært med hænderne. Det er tid til at gennemføre en 4-dages arbejdsuge for alle.

Annonce
Pernille Garde Abildgaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Dannebrog er kærlighedens flag

I sidste uge besøgte jeg Konservativ Ungdom i Aabenraa. En fredag aften sammen med unge om noget så gammeldags som en faneindvielse - endda på de unges initiativ. Det er både vigtigt og prisværdigt, at ungdommen står vagt om Dannebrogs betydning. Dannebrog er verdens ældste, eksisterende nationalflag. Historien om dengang det faldt ned fra Himlen i Estland for 800 år siden er lidt mærkelig. Det vender jeg tilbage til om lidt... Vi flager, når vi skal markere noget stort eller skabe en særlig stemning. Det være sig en fødselsdag, sejr eller mærkedag. Vi flager fra tage, busser og flagstænger - eller maler os rød-hvide i ansigtet, når vi hepper på landsholdet. Vi bruger flaget ved fødsel og død, og efter en begravelse sættes flaget fra halv til hel stang. Synligt, stumt og værdigt. Dannebrog kan opleves alle steder og i mange former. Af plastik, papir eller stof. På busser, kager eller som julepynt. Kun fantasien sætter grænser, for Dannebrogs betydning er hævet over flagets fysiske materiale og værdi. Det er selve symbolet på den danske folkesjæl. Derfor har andre flag en sekundær betydning for de fleste danskere. Mange bryder sig ikke om, at Dannebrog vajer side om side med andre landes eller sammenslutningers flag på dansk jord. Nogle vil gerne udfordre flagreglerne, mens andre mener, at for eksempel EU-flaget ikke bør behandles med samme agtelse som Dannebrog. Jeg synes, at EU-flaget sagtens kan vaje fra rådhuse og Christiansborg, hvis det sker velovervejet og med ærbødig respekt for, at Dannebrog er vores primære flag i Danmark. Jeg kan heller ikke hidse mig op over, at folk flager med andre flag i private haver. Jo, det sender et særligt budskab til omgivelserne, men det vil jeg hellere invitere til en samtale om, end jeg vil lade mig fornærme og kræve forbud. Dannebrog bliver ikke mindre værd, fordi det vajer ved siden af et andet flag - tværtimod. Vi ser i disse år en bekymrende nationalisme strømme ind over Europa. Den næres blandt andet af stærkt føderalistiske og union-elskende liberalister, som vil udviske nationale forskelle. I stedet for at lade samfundet polarisere af yderfløjene, bør vi respektere både kærligheden til vores fædreland og fællesskabet med vores naboer. De to ting udelukker ikke hinanden. Det giver mening at vise andres flag respekt, netop fordi mit eget flag er Dannebrog - et kærlighedens flag. For mig er historien om Dannebrogs nedfald fra Himlen (med stort H) forklaringen på dets betydning. Ligesom Biblen er fuld af historier, som ikke altid skal tages fuldstændigt bogstaveligt, foregik Dannebrogs “fødsel” nok heller ikke præcist som overleveret. Det siger vores sunde fornuft os. Men det er også lige meget. Pointen er, at Dannebrog ikke blev kreeret af en fancy design- eller systue på bestilling fra datidens magthavere. Dermed fik flaget sin guddommelighed indvævet - og det forklarer måske, hvorfor det har overlevet så mange år uden at miste betydning eller hænder. Dannebrog er hævet over enkeltpersoners initiativ eller magt. I stedet signalerer flaget kærlighed til fædrelandet, som vi hylder med sange på vores modersmål. Men kærlighedens budskab i Dannebrog handler om mere end landegrænser og sprog. Det handler især om næstekærlighed og det forpligtende fællesskab mellem os danskere. Et fællesskab, hvor vi har regler og traditioner for omgang med flaget, som var den en kærlig ven, vi ikke bare smider på jorden, brænder af eller overbelaster med brug i tide og utide. Forholdet til Dannebrog er et udtryk for den næstekærlighed, vi danskere føler dybt i vores sjæl og udtrykker i hverdagens gøremål og mærkedage. Tydeligt og roligt står vi i vores eget lys med vores fane i hånden eller tankerne. Men også fulde af rummelig anerkendelse over for naboens flag - om det så er i regnbuens farver eller blåt med guldstjerner på. Alle har ret til at have deres flag og symboler - og med hånden på vores eget Dannebrog bør vi værne om og respektere denne grundlæggende rettighed. For Dannebrog er kærlighedens flag.

Lemvig

Thyborøn får et nyt spisested

Lemvig

Bøderegn over tre unge mænd

Annonce