Annonce
Debat

Debat: Det skal ikke være techgiganterne, der har kontrollen med vores offentlige samtale

Illustration: Gert Ejton

Vi er 25 medievirksomheder, der trods forskelligheder har noget afgørende tilfælles. Vi er sat i verden for at støtte demokrati og sammenhængskraft i hele Danmark. Derfor er vi gået sammen om dette fælles indspil: Når techgiganterne overtager kontrollen med vores offentlige samtale, der er en forudsætning for et velfungerende demokrati, er der brug for regulering.

Vi giver som danske medier her vores bud på fire styrende principper, der er afgørende for at sikre vores offentlige samtale i en digital tid. Som medievirksomheder skaber og fortæller vi historier. Vi oplyser. Vi udfordrer. Samtale, debat og oplysning er kernen i vores aktiviteter.

Men vi må også konstatere, at vilkårene for den offentlige samtale, vi er en del af, er under hastig forandring. I takt med at digitaliseringen har slået igennem, er rammerne om den offentlige samtale ikke længere noget, vi i fællesskab har besluttet.

Annonce

For at forstå udfordringen kan man skele til trafikken. Her har vi love og regler, som sikrer, at alle kan komme fra A til B trygt, sikkert og så hurtigt som muligt. Trafiklys, hastighedsbegrænsning, vigepligt. Fordi det er umuligt at have en velfungerende trafik uden.

Sådan har det også været med vores offentlige samtale, hvor vi er fælles om reguleringen af de grundlæggende rammer. Grundloven beskytter ytringsfriheden. Medieansvarsloven sikrer spilleregler for, hvordan medierne kan agere, og hvem der har ansvar for ytringerne. Radio- og fjernsynsloven regulerer public service-mediernes virke. Pressenævnet kan behandle klager om overtrædelse af god presseskik. Fordi et velfungerende demokrati afhænger af en velfungerende offentlig samtale.

Men i takt med at danskerne er blevet digitale mediebrugere, er væsentlige dele af den offentlige samtale flyttet ind på digitale platforme. Store amerikanske virksomheder har så at sige udbygget vejnettet med gigantiske kommunikationsmotorveje og trafikregler, de selv har defineret - hvor man kommer hurtigt og nemt frem, men også oplever sammenstød med de grundlæggende demokratiske værdier, fordi den regulering, vi er fælles om, ikke gælder her.

Udviklingen er ikke ny, men konsekvenserne har efterhånden vist sig tydeligt. Google lukkede ned for DR’s Ramasjang-app, fordi Google ikke syntes, lakridspiber var inden for retningslinjerne. Youtube fjernede al dansk musik i sommer under en forhandling om platformens brug af kunstnernes rettigheder. Og Australien oplevede i vinter, hvordan Facebook fjernede nyheder fra sin platform, mens Google truede med at lukke sin søgemaskine.

Den digitale udvikling er et tveægget sværd. Den har gode sider og rummer store muligheder for danskerne. Men ville vi acceptere, at det alene var udenlandske virksomheder, der ejede vores veje og kunne åbne, lukke og ombygge dem, som de ville af hensyn til egen profit?


Reglerne for den offentlige samtale bliver urimelige, uregulerede og uigennemskuelige, hvis vi alene overlader dem til techgiganterne.


Når vi for eksempel kan se, at danskerne i stigende grad møder nyheder via sociale medier, betyder det, at det er techgiganterne, der kontrollerer, hvordan og hvornår brugerne møder nyheder og information - og om brugerne overhovedet skal have adgang til nyheder. Når danskerne skal finde dansk indhold gennem apps og styresystemer, kan techgiganterne - der som ejere har kontrol over, hvilket indhold de vil tillade, og hvilket indhold der lukkes ned for - censurere dansk indhold, der overholder dansk lovgivning.

Og når vi ikke har gennemsigtighed med algoritmerne, som prioriterer indhold, kan vi ikke sikre, at danske mediers indhold ikke nedprioriteres til fordel for udenlandsk indhold eller techgiganters egne tilbud.

Reglerne for den offentlige samtale bliver urimelige, uregulerede og uigennemskuelige, hvis vi alene overlader dem til techgiganterne.

Derfor er vi gået sammen om dette indspil. Der er brug for politisk handling, hvis vi skal beskytte den velfungerende offentlige samtale, vi har i Danmark. Reguleringen af techgiganternes kontrol med vores offentlige samtale er lige så kompleks og vanskelig, som den er vigtig. Det kan ikke løses over natten eller med enkelte justeringer. Det kræver et langt sejt træk herhjemme og i EU.

I skrivende stund færdigbehandles lovforslaget L205 i Folketinget. L205 moderniserer ophavsretslovningen og handler ganske enkelt om at gøre det muligt, at udgiverne selv kan bestemme, hvem der må bruge deres indhold og hvordan samt sikre betaling. For nogle af os er de muligheder, L205 medfører, afgørende for at kunne nå danskerne med det, som den offentlige samtale bygger på: journalistik, debat og oplysning. For os alle er det et første skridt mod regulering af techgiganternes kontrol, som der er brug for at bygge videre på. Samtidig ser vi, at der lægges de første spor i EU til at styrke rammerne om den lovgivning, der kan bruges til at regulere techgiganterne.

Det har potentialet til at varsle en ny tid, hvor vi styrker kontrollen med vores offentlige samtale. Men det kræver, at vi griber muligheden, vi står med nu, og sikrer, at reglerne for den demokratiske samtale gælder på alle platforme, ligesom reglerne i trafikken gælder på alle veje. Selv om vi ikke har alle svarene, er vi enige om, at reguleringen skal bygge på fire styrende principper.

For det første skal vi sikre, at danske mediers lovlige indhold ikke censureres. Vi medier er underlagt medieansvarsloven og er tilmeldt Pressenævnet. Vi har selv et ansvar for vores indhold. Det tager vi på os. Derfor skal vores indhold ikke kunne censureres efter en amerikansk virksomheds værdier eller holdninger.

For det andet skal techgiganterne tage ansvar for indholdet på deres platforme. Ligesom vi medier er ansvarlige for det indhold, vi publicerer, er der brug for krav til techgiganterne om at modarbejde spredning af ulovligt indhold. Med stor magt bør følge stort ansvar.

For det tredje skal danske medier have fri adgang til data om brug af vores eget indhold på sociale platforme, som i dag betinges af techgiganternes velvilje. Det er nødvendigt for at understøtte den offentlige samtale med vores indhold, at vi forstår og kan tilpasse os brugernes behov.

Og for det fjerde skal der være fuld transparens i de algoritmer, som prioriterer indhold. Vi har intet behov for at læse forretningshemmeligheder, men det er en del af fundamentet under den offentlige samtale at kende reglerne for, hvilket indhold som prioriteres og nedprioriteres. Det er samtidig afgørende, hvis danskerne skal kunne finde danske mediers indhold i en tid, hvor mængden af udenlandsk indhold vokser.

Vi danske medier har et særligt ansvar for den offentlige samtale. Det ansvar tager vi på os. Vi har derfor her fremlagt vores indspil til fire styrende principper, og vi er parate til at bidrage til de konkrete løsninger, der er brug for. Ikke alene for os mediers skyld - men fordi det ikke skal være techgiganterne, der har kontrollen med vores offentlige samtale, der er en forudsætning for vores demokrati.

Kronikken er skrevet af følgende 25 skribenter:

Maria Rørbye Rønn, generaldirektør, DR. Anne Engdal Stig Christensen, adm. direktør, TV 2. Christoph Nørgaard, adm. direktør, Altinget. Erik Bjerager, adm. direktør, Kristeligt Dagblad. Stine Carsten Kendal, adm. direktør, Information. Bjarne Corydon, adm. direktør, Børsen. Morten Vinter Jensen, adm. direktør, Det Nordjyske Mediehus. Jan Holmboe, adm. direktør, Lolland-Falsters Folketidende. Kim Eland, adm. direktør, Bornholms Tidende. Jens Nicolaisen, adm. direktør, Sjællandske Medier. Alex Nielsen, adm. direktør Herning Folkeblad/Mediehusene Midtjylland. Esben Seerup, adm. direktør, TV 2 Fyn. Jan Jørgensen, adm. direktør, TV 2 Bornholm. Mikael Justensen, adm. direktør, TV 2 Nord. Lone Sunesen, adm. direktør, TV Midtvest. Betina Bendix, adm. direktør, TV Syd. Morten Kjær Petersen, adm. direktør TV 2 Lorry. Vagn Petersen, adm. direktør, TV 2 Øst. Inga Vind, adm. direktør, TV 2 Østjylland. Charlotte Riparbelli, adm. direktør, Aller Media. Steffen Kragh, adm. direktør, Egmont. Stig Kirk Ørskov, adm. direktør, JP/Politikens Hus. Jesper Rosener, adm. direktør, Jysk Fynske Medier. Anders Krab-Johansen, koncernchef og udgiver, Berlingske Media. Christina Blaagaard, adm. direktør, Teknologiens Mediehus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur For abonnenter

Håndsprit står klar til festival: - Det er mere sikkert her end i Bilka

Kultur

Bogbussen kører igen til august

Annonce