Annonce
Debat

Debat: Donald Trumps første tre år i medgang og modgang

Den positive udvikling i USAs økonomi og aktiemarkeder er nok den bedste indikator på erhvervslivets tilfredshed med Trumps indsats til dato.

I dag er det præcis tre år siden, at Donald Trump vandt præsidentvalget med sit besnærende slogan "Make America Great Again". Det store spørgsmål er, om han kan vinde valget næste år og blive siddende fire år mere?

Umiddelbart tegner udsigterne ikke lovende: Valgskampen er i fuld gang, men allerede næste uge starter den offentlige TV-transmitterede kongreshøring i Repræsentanternes Hus om en mulig rigsretssag mod Trump i forbindelse med et telefonopkald til Ukraines præsident Zelenskyj om undersøgelse af Joe Bidens søn Hunter. Trump afviser naturligvis alle anklager om at have afpresset Ukraines præsident.

Og denne afvisning har Trump tilsyneladende fået uventet medhold i efter, at Zelenskyj onsdag klart har tilkendegivet, at han ikke selv har følt sig presset på nogen måde af Trump. Det har fået den magtfulde republikanske senator Lindsay Graham til straks at kræve rigsretssagen afblæst. Til CNN og andre medier har han betegnet sagen som en stor gang "B.S." (bullshit).

Men først en kort status over, hvad Trump rent faktisk har opnået af konkrete resultater de seneste tre år: Her springer det straks i øjnene, at det fra alle sider anerkendes, at præsidenten ihærdigt og konsekvent forsøger at indfri de valgløfter, han har afgivet under valgkampen, hvilket faktisk må siges være en sjældenhed i politik.

Her er blot nogle få af de vigtigske resultater og initiativer indtil dato:

- Skattereformen vedtaget 2017 er en succes og den første gennemgribende af slagsen i over 30 år.

- Det mexikanske grænsehegn - som var valgkampens hovedtema 2016 - gør faktisk betydelige fremskridt. Ifølge Washington Post i denne uge er der i dag færdiggjort 125 kilometer i form af 10 meter høje stålpalisader. Yderligere godt 250 kilometer er under konstruktion, og de sidste 450 kilometer befinder sig i projekteringsfasen. Det amerikanske told- og grænsevæsen (CBP) oplyser, at de planlagte i alt godt 800 kilometer hegn ventes at være på plads i løbet af det næste års tid (og dermed meget bekvemt inden præsidentvalget).

- Handelsaftalen med Kina synes nu snart indenfor rækkevidde og har sat gang i optimisme og fremgang på de globale aktiemarkederne.

- Natobyrdefordeling: Trump har tilsyneladende skabt bred forståelse for at alle medlemslande - inklusive Danmark - skal bringe deres årlige forsvarsudgifter op på to procent af BNP.

- Opgradering af den sikkerhedspolitiske strategi i Arktis: Herunder initiativer til en ny og mere aktiv Grønlandspolitik med åbning af konsulat og tilbud om at købe Grønland ud af Rigsfælleskabet.

Da Donald Trump således allerede har indfriet adskillige af sine valgløfter og arbejder konsekvent og standhaftigt videre på udestående, er hans popularitet øget betydeligt hos egne vælgere. Derimod er det modsatte tilfældet hos Demokraterne og i flere navnlig vesteuropæiske lande, hvor Trump næsten lige fra dag ét er blevet mødt med betydelig skepsis og kritik: Men dansk erhvervsliv ser ganske anderledes nuanceret og positivt på Donald Trump. Det er tilsyneladende her stadig den almindelige vurdering, at Trump fører en fornuftig borgerlig vækst- og sikkerhedspolitik.

Og gennemgående er der tilfredshed at spore over opsvinget i USA i løbet af Trumps tre år ved magten. Væksten i BNP har ligget stabilt på knap tre procent i 2018 og ventes i år at nå op på samme eller lidt højere niveau. Som følge heraf forudses beskæftigelsen at øges og arbejdsløsheden at holde sig godt under de fire procent - den lavest registrerede ledighed i over 50 år. Og disse robuste nøgletal har bragt det amerikanske aktiemarked op på nye rekordniveauer med Nasdaq fremgang på knap 28 procent og Dow Jones ditto på 18 procent siden årsskiftet. Denne optimisme har heldigvis bredt sig til de europæiske og asiatiske markeder i takt med de stigende forventninger til en snarlig handelsaftale med Kina.

Den positive udvikling i USAs økonomi og aktiemarkeder er nok den bedste indikator på erhvervslivets tilfredshed med Trumps indsats til dato. Og udsigterne på kortere sigt er også lovende med stabil dollarkurs, ligesom Federal Reserve for nylig atter har sænket renterne en anelse..

Alt i alt handler det dybest set måske i virkeligheden mere om præsident Trumps stil, som er alt for direkte og kontant for mange af de traditionelle "old school" politikere i USA og Europa. Der er flere spekulationer i gang om Trump nu også holder alle fire år i sin første embedsperiode: Eller om han når at blive tvangsafsat i en forestående rigsretssag på grund af Ukraine skandalen.

Hertil kommer eventuelle skattesager og beskyldninger om andre lyssky transaktioner Men hans egne tilhængere er naturligvis ikke i tvivl om, at Trump står til genvalg om præcis et år.

Hvorom alting er bliver det nok en presset Trump, verden kommer til at opleve, når han om en måned står i spidsen for de 29 stats- og regeringschefer på Nato-topmødet i London. Her fejres 70 års jubilæet for Natos grundlæggelse i 1949. Og her skal Trump for første gang mødes med Danmarks statsminister. Ja - hvem ved - måske får Mette Frederiksen ligefrem lejlighed til en lille korridorsnak med Trump om Grønland og det aflyste statsbesøg i september?

Annonce
Jørgen D. Siemonsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politik. Skattestigninger og troværdighed

Debat: I Holstebro kommune er der i byrådet, med et snævert flertal, besluttet at budgettet for 2020 og årene efter skal klares ved hjælp af en skattestigning på 0,2 procent. Der skal til staten afleveres 75 procent det første år, 50 procent året efter (2021) og 25 procent i 2022 i strafrente, da skatten hæves mere end det tilladte. Vi bliver hermed den kommune i vores hjørne af Danmark med den højeste skatteprocent. Den 4. september udtalte vores borgmester H.C. Østerby, at skattestigninger giver for lidt, og at den ikke kan målrettes til skolerne alene. Ligeledes udtalte samme borgmester den 3. oktober til samme avis (Dagbladet Holstebro- Struer): ”Vores borgere skal ikke betale ekstra penge til staten. Jeg ser ikke for mig, at vi hæver skatten, hvis vi skal aflevere 75 procent til staten. Det vil jeg ikke være med til.” På trods af disse udtalelser står vi nu med vedtagne skattestigninger, som er målrettet folkeskolen og selv samme H.C. Østerby udtaler til avisen den 25. oktober, at de partier, der de kommende år vil være med i budgetforlig, er nødt til at købe denne præmis. Prøver han at advare eller presse den borgerlige side af byrådet til at holde sig i ro ved de kommende budgetforhandlinger? Budgetforhandlinger, som ikke bliver nemmere, fordi de budgetoverskridelser som findes her i 2019 i Social- og sundhedsadministrationen indikerer, at der venter kæmpe udfordringer på grund af flere borgere med behov for hjemmehjælp og flere borgere med fysisk eller psykisk handicap. Disse områder er ikke tilgodeset i det netop vedtagne budget eller med penge fra den netop vedtagne skattestigning. Det bliver spændende at følge vores kære borgmester de næste par år! Den 9. oktober er H.C. Østerby citeret i avisen, hvor han udtaler: ”Jeg tror, at de fleste gerne vil betale mere i skat, hvis de kan se, at pengene går til at hæve serviceniveauet i for eksempel skolerne med mere". Betyder det så at vi skal forvente en ny skattestigning, når de økonomiske udfordringer, der er på ældre- og handicapområdet på grund af flere borgere med behov, kommer frem i lyset den kommende tid?

Lemvig

VLTJ må klare sig uden reservetog

Lemvig

500 besøgte varmeværket

Annonce