Annonce
Debat

Debat: En jihadist fra Syrien er tilbage i Danmark

Roya Moore
Annonce

Debat: En jihadist fra Syrien er tilbage i Danmark. Det er den terrorsigtede Jacob el-Ali, som kommet tilbage til os. Til hans egen store glæde. Jacob el-Ali er i dag 32 år, han er født i Libanon, men er vokset op i Danmark. I 2013 tog han til Syrien for at kæmpe for IS. Derfra har vi så set ham på flere fotos: iført IS uniform, våbenbælte, pistol og håndgranat. Og så var der også lige det foto fra 2014, hvor han stod i Raqqa og poserede for kameraet med afhuggede hoveder.

Udover at slås for IS og more sig med afhuggede hoveder har el-Ali i øvrigt også ageret rejseagent for andre, som ville ned og slås for IS. Men efter IS’ nederlag, så ville el-Ali faktisk helst hjem til Danmark. Det var bare ikke så let. For den danske stat gjorde ikke alverden for at hjælpe ham hjem. Heller ikke da han i januar sidste år blev anholdt og fængslet i Tyrkiet.

Den manglende danske ihærdighed for at byde Jacob el-Ali velkommen hjem har bund i den debat, som vi har haft siden IS’ fald omkring håndteringen af danske IS-jihadister.

Jura, moral og sikkerhed er kastet rundt i debatten i forhold til spørgsmålet, om Danmark faktisk er retligt forpligtet til at tage egne statsborgere tilbage – hvad er risikoen ved det ene og det andet, og hvor stor en indsats skal vi gøre for at få terrorister hjem – uagtet deres danske pas.

Et springende punkt er FN's statsløsekonvention fra 1961. Lidt forenklet så siger konventionen, vi kan ikke fratage dansk statsborgerskab fra personer, der kun har dansk statsborgerskab, og dermed gøre dem statsløse. Derfor fratager vi - i helt særlige tilfælde - i Danmark kun statsborgerskab fra personer, der har dobbelt statsborgerskab.

Og i Danmark er vi foregangsland for god opførsel og overholdelse af menneskerettighedskonventioner, og det kan vi faktisk godt være stolte af. Men i en moderne, globaliseret verden kolliderer gode intentioner i konventioner ofte med landets sikkerhed. For eksempel hvis krigstrænede IS-terrorister kommer ind i landet.

Center for Terroranalyse har senest (2020) vurderet, at ”der er en øget risiko for radikalisering af indsatte i danske fængsler, da et voksende antal personer vil komme til at afsone domme relaterede til terror og derved vil kunne påvirke medfanger i militant islamisk retning".

Europols statistik fra 2019 fortæller, at 60 procent af jihadterrorister havde statsborgerskab i det land, hvor de udførte deres angreb. Det er altså hjemmefødte terrorister, som er den største trussel.

Vi lever i en anden tid, med helt andre udfordringer, end da menneskerettighederne blev udformet. Derfor er det vigtigt at debattere, hvad formålet egentlig var med konventionerne for at sikre, at konventionerne er i harmoni med nationale/globale udforinger.

Så når jeg mener, at vi bør udfordre fortolkningen af FN's statsløsekonvention, så handler det for mig om, at komme tilbage til den oprindelige intention bag konventionen.

Den første del af statsløsekonventionen blev udformet kort efter Anden Verdenskrig i en situation, hvor man både skulle håndtere udfordringerne efter krigen og sammenbruddet af flere stater.

Flygtningestrømme har vi stadig. De er nærmest permanente og strækker sig over længere afstande. Konflikterne bag er ofte komplekse og en række af dem er med i bagagen – eller de opstår i informationsstrømmen. Det skaber en sikkerhedsrisiko, som vi tydeligt ser, når herboende griber til terror.


Jeg er klar over, at det ikke en let proces. Der er både juridiske og praktiske udfordringer. Men en fælles international fortolkning eller ændring af FN's statsløsekonvention må være vejen frem.


I det lys - og specielt den seneste hjemvendte syrienkriger - er det på tide, at Danmark igen tager initiativ til at drøfte problemstillingen omkring statsløsekonventionen med de lande, der har ratificeret konventionen. Det må være muligt at nå til enighed om en ny fortolkning, således at et land i hvert fald ikke er forpligtet til at hjemtage statsborgere, som udgør en klar sikkerhedsrisiko, fordi de har valgt at rejse ud og kæmpe i en krig og for en ideologi, som reelt også er i krig mod Danmark.

Jeg er klar over, at det ikke en let proces. Der er både juridiske og praktiske udfordringer. Men en fælles international fortolkning eller ændring af FN's statsløsekonvention må være vejen frem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Tidligere minkavler i Nørre Nissum: Vi har brug for en afklaring

Kultur

Indstilleren er nu selv blevet kandidat til Lemvig Prisen: - Jeg syntes de fortjener prisen

Coronavirus

Ny melding fra Pfizer: Vil levere vaccinedoser som lovet fra 25. januar

Annonce