Annonce
Debat

Debat: »Far her« er hykleriets mester

Lige siden Søren Gade blev annonceret som kandidat til EU-Parlamentet var markedsføringen og fortællingen om ham selv klar: Han skulle til Bruxelles for at være en hård hund, der gav de lalleglade EU-elskere modstand.

Venstres Europa Parlamentariker, Søren Gade (V), er kun fire måneder inde i hans femårige mandat, men allerede nu står det klart, at den hårde linje er glemt hjemme i Danmark, når der skal stemmes i EU-systemet.

Lige siden Søren Gade (V) blev annonceret som kandidat til EU-Parlamentet var markedsføringen og fortællingen om ham selv klar: Han skulle til Bruxelles for at være en hård hund, der gav de lalleglade EU-elskere modstand.

Før EU-valgkampen var han endda ude efter sin egen kollega og gruppeformand, Morten Løkkegaard, der havde en ’’lalleglad tilgang til EU’’, når han proklamerede, at Venstre skulle være Danmarks mest pro-europæiske parti. Derimod var Søren Gade en EU-kandidat, der ville lytte til folkets virkelige bekymringer.

For få uger siden, i et indlæg i Jyllands-Posten, tordnede Søren Gade også mod EU-Kommissionen for ikke at have fået styr på bevogtningen af Europas grænser, og EU fik også en svada for stiltiende at have set til Erdogans ageren og trusler om massevis af migranter mod Europa. Venstres hårde EU-hånd var blevet træt af EU´s svage ageren i Middelhavet og stiltiende leflen for Erdogan, måtte man forstå.

Men én ting er, hvad man siger og skriver i indlæg - noget andet er, hvad man reelt stemmer i EU-Parlamentet. De seneste uger har min gruppe i EU-Parlamentet, Identitet og Demokrati, fremsat flere ændringsforslag vedrørende EU´s forhold til Tyrkiet, da vi selvfølgelig mener, at Tyrkiet aldrig nogensinde skal blive en del af EU.

Forslagene har derfor lydt på: At man en gang for alle bør afslutte optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet og dermed afskrive dem som kommende medlemsland. Samtidigt bør man omgående stoppe de førtiltrædelsesmidler som Tyrkiet modtager fra EU, der er en del af en klargøring til et EU-medlemskab. Til trods for, at Erdogan truer Europa med at sende millioner af migranter afsted, og selvom vi har set Erdogan forvandle Tyrkiet til et islamisk sultanat, valgte Søren Gade (og resten af de danske medlemmer af EU-Parlamentet) konsekvent stemme imod alle forslagene.

Med andre ord; Søren Gades (og de andre danske politikeres) ageren viser, at de, i modsætning til undertegnede, ikke vil stille Tyrkiet stolen for døren og stoppe fantasien om, at det nogensinde bliver medlem af EU. Og dermed stoppe den store pengestrøm fra Bruxelles til Ankara.

Også på migrantområdet står ordene fra Søren Gade i kontrast til handlingen, når der skal stemmes.

En spansk socialist fremsatte en resolution vedrørende redning og eftersøgning i Middelhavet. Rapporten skulle sikre lovlige migrant-veje ind i Europa og samtidig sørge for, at NGO-skibe, der ofte har været beskyldt for at smugle mennesker over Middelhavet, skulle have fri adgang til havne i Europa uden, at Italien eller Spanien kunne nægte skibene adgang. Dansk Folkeparti stemte selvfølgelig imod dette vanvid, da EU's ydre grænser skal lukkes fuldstændigt, og da EU's nationalstater selvfølgelig skal kunne afvise et NGO-skib med migranter, der givetvis er i uheldig alliance med menneskesmuglere.

Hos Søren Gade og Venstre mente man tværtimod, at ideerne var så gode, at man valgte ikke at stemme imod disse forslag.

Ikke nok med det valgte min gruppe, Identitet og Demokrati, også at fremsætte et ændringsforslag der påpegede, at de fleste mennesker, der forsøger at komme til Europa ved at krydse Middelhavet, er økonomiske migranter. Og på trods af, at EU´s egne tal viser, at to tredjedele af alle asylansøgninger til EU-landene i 2.kvartal 2019 bliver afvist, og dermed må betragtes som migranter, stemte Søren Gade imod ændringsforslaget.

Søren Gade og hans parti må selvfølgelig selv om, hvordan de vil stemme og udøve deres folkelige mandat. Men det er et grotesk tæppefald for Sørens Gades ellers påståede hårde linje, at han allerede efter få måneder i EU-Parlamentet, er faldet i samme gryde som de venstreorienterede EU-glade politikere. Dem, han ellers har ville kæmpe imod.

Mit ydmyge håb er, at danskerne holder deres folkevalgte op på, hvad de reelt stemmer når de kommer til Bruxelles, og ikke kun hvad de siger til vælgermøder på hjemmebane i Danmark.

Annonce
Peter Kofod Poulsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Åbenhed er eneste middel mod svindel

Struer Kommunes tidligere kommunaldirektør er sigtet for mandatsvig - altså tyveri. Det kunne vi endelig fortælle i fredagsavisen efter længere tids ihærdige forsøg på at få sandheden om hans pludselige afgang fra jobbet i august 2019 frem i lyset. Hvor informationer holdes skjult, tager rygter og halve sandheder som regel over, og lige siden direktørens fratrædelse er vi på avisen stødt på begge dele. Ikke noget konkret nok til, at vi kunne fortælle det til de borgere i kommunen, som ifølge anklageskriftet er blevet snydt for deres skattekroner. Men nok til, at vi har gravet i sagen. Struer Kommune har holdt det hele hemmeligt for offentligheden, og først nu hvor anklageskriftet er tilgængeligt, har borgerne udsigt til at få svar på nogle af de mange spørgsmål, der melder sig i kølvandet på sådan en sag. Hvis anklageren har ret i, at direktøren gennem godt to år har stoppet mere end 120.000 kroner i egen lomme, efterlader det en række spørgsmål til kommunen. Hvordan kunne det finde sted så længe, uden at blive bemærket i den interne revision? Ethvert træk på kreditkortet skal følges af et bilag for udgiften, så lavpraktisk tyveri på denne måde burde være umuligt at gennemføre over længere tid. Er der styr på revisionen nu? Og hvorfor gik der mere end en måned fra direktørens afgang til en politianmeldelse? Sagen er endnu en alvorlig ridse i lakken på den engang så flotte danske tillid til håndteringen af vores fælles pengekasse. Engang var tyveri og underslæb i det offentlige nærmest utænkeligt, men sagen her er blot en af flere - og langt mere omfattende - sager om embedsmænd, der har stoppet offentlige penge i egne lommer. Svindel med vores fælles midler er gift for samfundet, men det må og skal frem i lyset. Fuld offentlighed er yderst vigtigt, hvis vi skal have tilliden tilbage. Her på avisen stiller vi spørgsmål og kræver svar, fordi ingen kan være tjent med, at kontrollen med vores skattekroner sejler. Der vil altid være uærlige personer, og de mange sager har vist, at kontrolapparatet er nødvendigt. Og hemmelighedskræmmeri når kontrollen svigter hører ingen steder hjemme.

Danmark For abonnenter

Hun blev mishandlet og indespærret: - Jeg ville stikke af, men jeg kunne ikke

Struer

Kongen og Den hvide Kenyaner i nyt eventyr

Annonce