x
Annonce
Debat

Debat: Fars pige og Cougar-Tina - jeg vil udfordres på fordomme for min licens

Hvis det var blevet sendt på Kanal 5, ville jeg aldrig have set det. Man er jo ikke den prollede type, der indtager unge mødres ulykke som underholdning.

Men nu hvor det er vores allesammens public service-belagte DR, der står bag, så har vi jo givet det til hinanden, og jeg sætter jeg mig med god samvittighed ved skærmen og sluger programmer som ”Cougarjagt” og ”Fars pige”.

DR lover mig jo, at jeg for min licens får noget, der altid har ”noget andet på hjerte end bare fascinationen. Og en klar præmis om, hvad vores programmer vil danskerne”. Citat: Programchef Lisbeth Langwadt i Politiken i onsdags.

Så jeg kan som seer nyde endorfinerne, når jeg griner og forarges over 47-årige Tina, der sidder i sin sofa og har ondt både oppe og nede efter en hård nat med en ung og ukærlig elsker. Eller over Alva, der lader sin far spænde et korset om sit i forvejen spinkle liv og leder efter grunden til, at hun føler sig så tom indeni, selv om faderens platinkort køber hende både Gucci- og Vuitton-tasker.

Indtil jeg opdager, at hov, det er jo bare fascination! DR lover mig at bryde tabuer, men jeg bliver ikke udfordret på mine fordomme om de to. Programmerne siger intet om samfundet, og tilrettelæggerne gør ikke andet end at følge med og highfive sig selv, når der for rullende kamera udspiller sig endnu en forargelig scene, der passer lige ind i vinklen. Hovedpersonernes historier bliver aldrig sat ind i en sammenhæng, og de får aldrig lov at bevise, at de er andet end stakkels.

DR's modsvar er, at programmerne må være gode, for de er blandt de mest sete på dr.dk. I det ræsonnement glemmer DR, at vi jo bare er mennesker: Vi stopper også op og glor på trafikuheld og finansierer clickbait-medierne ved at falde for rubrikker, hvor alt er et chok. Forskellen er, at vi betaler DR for at give os noget andet.

Hvis jeg alligevel bare skal grine og forarges, så vil jeg hellere se Paradise Hotel, der ikke giver sig ud for at være andet end godt gammeldags reality-tv. Men ind i mellem parceremonier og tequila-fester kan man med lidt god vilje få øje på strømninger i samfundet. I hvert fald nok til, at det på DR ville blive kaldt et socialt eksperiment.

Rikke Dal Støttrup
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Kultur

Kirken sender prædiken på video

Kultur

Rally også offer for virus

Annonce