Annonce
Debat

Debat: Finansloven rammer familieejede virksomheder

Generationsskifte: Med den nye finanslov står små og mellemstore virksomheder, der er placeret i landdistrikterne, til at blive hårdt ramt. Regeringen, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Alternativet vil nemlig i deres Finanslov for 2020 tredoble afgiften ved et generationsskifte i familieejede virksomheder. Med denne stigning satser partierne på at kunne inkassere en milliard om året fra hårdtarbejdende danskere, der allerede betaler deres skat.

Dette foruroligende tiltag er med andre ord en lige højre i ansigtet på de danskere, der flittigt driver ejerledede eller familieejede virksomheder, for de bliver bogstavelig talt sendt til tælling. Samtidig kommer det også til at koste Danmark dyrt, og det vil gå ud over væksten og arbejdspladser.

Regeringen, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Alternativet forsøger at tegne et billede af, at man med denne beskatning vil ramme de rige familieejede virksomheder, der nu ”endelig” kommer til at give noget mere til fællesskabet. Sandheden er bare en anden: Blot fordi man driver ejerledede eller familieejede virksomheder, er det ikke ensbetydende med, at man har lommerne fulde af penge. Mange af disse virksomheder knokler for de penge, de tjener – vi taler om ganske almindelige elektrikere, tømmervirksomheder, landbrugsbedrifter, gartnerier etc. Hvis disse virksomheder skal betale en tre gange så høj afgift ved et generationsskifte, hvorfor de risikerer at dreje nøglen om.

Dette er ikke bare en problemstilling, som rammer engang ud i fremtiden: Allerede i de kommende år står 23.000 familieejede virksomheder overfor et generationsskifte. Disse virksomheder beskæftiger mere end 300.000 danskere. Når afgifterne tredobles, er det langt fra givet, at alle virksomheder vil kunne gå igennem et generationsskifte smertefrit, for de penge skal af gode grunde findes et sted. Dette kan betyde fyringer, frasalg eller i sidste ende lukning af gode, danske virksomheder.

Statsminister Mette Frederiksen førte sig i valgkampen frem med sloganet Et Danmark i balance, men med Finansloven for 2020 vil man skabe et Danmark i ubalance. Koncentrationen af ejerledede og familieejede virksomheder er meget større i landdistrikterne, hvor man i forvejen har problemer med at tiltrække nye indbyggere og fastholde arbejdspladser. I stedet for at brandbeskatte disse virksomheder, der i forvejen står overfor store investeringer med digitalisering og grøn omstilling, bør vi sikre bedre rammevilkår for dem, så de kan sikre velstand og vækst for hele Danmark.

Annonce
Lars Christian Lilleholt
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce