Annonce
Debat

Debat: Flere og flere solcelleparker - Vil vi virkelig ødelægge vore landskaber med dem?

Illustration: Gert Ejton

Landbrugsavisen kunne 20. marts fortælle, at solcelleboomet fortsætter: 112 nye solcelleparker er på vej. I 2030 vil 11.000 ha landbrugsjord være inddraget til solcelleparker, vurderer Energistyrelsen, skriver avisen og tilføjer: Anlæggene ligger ikke nødvendigvis der, hvor elnettet er gearet til det. Avisen har en tegning over Danmark, hvor der allerede nu er eksisterende og planlagte solcelleparker. Det viser. hvor vilkårligt disse solcelleparker bliver anlagt, hvilket i den grad understøttes af udtalelser fra Energinet, der ejer og udvikler el- og gasnettet i Danmark: De kunne godt tænke sig, at der skete en planlægning af disse parkers placering ud fra et overordnet hensyn.

Der, hvor parkerne placeres nu, er elforbruget ikke nødvendigvis stort, og elnettet er derfor ikke pt. dimensioneret til at transportere grøn strøm væk. Da det tager betydelig længere tid at udbygge elnettet end at placere solcelleparkerne, er der tale om en vanskelig balance, hvis unødige milliardinvesteringer skal undgås, siger man.

Britta Schall Holberg

”Solcelleparkerne skyder op uden helhed og sammenhæng. Det er det vilde vesten,” siger Danske landskabsarkitekter og efterlyser en lovgivning på området, så der kan sættes rammer for placeringen af parkerne i det åbne land.

Landbrug og Fødevareorganisationen reagerer nu på den voksende lokale modstand med den omsiggribende anlæggelse af solcelleparker. ”Vi er nødt til at se i øjnene, at det ikke er alle, der synes, det er en god ide med anlæggene,” siger næstformand Thor Gunnar Kofoed, ”Jo mere markante anlæggene bliver i landskabet, desto mere modstand bliver der i befolkningen”, siger han.

Det er rart, hvis landbrugets organisationer begynder at blive opmærksomme på landmændenes begyndende kærlighed, ikke til at dyrke deres marker og værne om deres landskaber, men til at investere i solcelleanlæg.


Opgaven med godkendelse af disse parker må tages fra kommunerne. Enten må godkendelsesproceduren lægges i regionerne eller også må opgaven løftes op på Christiansborg.


Det er i sig selv af flere grunde en mærkelig udvikling. Det synes mig at være sært, at mennesker ønsker at uddanne sig til landmænd, formentlig, fordi man gerne vil arbejde med jord, dyr og natur og så giver sig til at ”dyrke” solceller på markerne. Mon ikke man kan sige, at den landbrugsuddannelse så er noget spildt? Men man kan jo også forestille sig, at der er tale om ældre landmænd, der ser det som en lukrativ mulighed at slutte sit arbejdsliv på. Det er bare noget trist, hvis vi på det grundlag kommer til at foretage nogle dispositioner, som vi i fremtiden i den grad vil fortryde, fordi der blev handlet alt for kortsynet.

I disse år taler vi så meget om miljø og værdien af natur, herunder vigtigheden af overlevelsesmuligheder for alle mulige dyrearter. Mange er af samme grund optaget af, at mere af den danske skov skal være urørt skov, hvilket betyder, at den mere kommercielle skovdrift ikke lige er det, man priser mest. Hvordan hænger denne øgede interesse for naturen og på det seneste også for at færdes i den som en slags lægemiddel for indelukketheden, som er skabt af coronaen, sammen med en accept af stadig flere solcelleparker med lysreflekterende sorte tage?

Og store bliver de, for fagfolk siger, at parker under 65 ha ikke er rentable. Og der arbejdes da også i rigtig store anlæg, de steder, hvor man har kastet sin kærlighed på denne alternative form for landbrugserhverv. Prioriterede man så endda dårlige landbrugsjorde til sagen - men selv rigtig god landbrugsjord bliver i disse år omdannet til solcelleparker, hvilket man f.eks. kan overtyde sig om ved at se på, hvordan Lolland-Falster og Sydsjælland står for at blive plastret til. Når alt er anlagt i 2030, forventes det, at 15 procent af Danmarks elforbrug vil være dækket af solceller. 15 procent.

Når planlægningen af disse parker ser så forvirret ud, når man kikker ud over Danmarkskortet, er det, som landskabsarkitekterne og Energi-net påpeger, fordi der ikke er en overordnet planlægning. Det er kommunerne, der giver tilladelsen, og man kunne jo tænke sig, at der var andre hensyn end lige de landskabelige, der gav grundlag for, at en ansøgning går igennem.

Summa summarum: Opgaven med godkendelse af disse parker må tages fra kommunerne. Enten må godkendelsesproceduren lægges i regionerne eller også må opgaven løftes op på Christiansborg. Hvis det fortsætter, som det gør nu, vil modstanden mod solcelleanlæggene og mod den vilkårlighed, hvormed de bliver spredt ud over landet blive stadig stigende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Lemvig

24-årig havde hash og peberspray

Lemvig

Dantrafo kom godt ud af 2020

Annonce