Annonce
Debat

Debat: Forældreorlov skal både være mors og fars

Min fars orlovsrettigheder var lig med nul. Han var skaffedyret, der gik på arbejde og tjente pengene.

Min mor, Elinor, fik sine tre børn i årene 1953-1965. Det var før milepæle som den fri abort og p-pillen. I min barndom hed det ikke ventetøj. I stedet hed det mere dystert ”omstændighedstøj”. Jeg husker, at min mor en enkelt gang i starten af 80’erne kikkede på mig og sagde: ”Bare du ikke kommer i ulykke”. Forstå mig ret. Min mor var en fantastisk mor. Sød og omsorgsfuld. Ligesom en mor skal være. Men min mor var også ung kvinde i en tid, hvor det at få et barn uden for ægteskab, kunne betyde mindre anseelse i samfundet, dårligere muligheder for uddannelse og ringere mulighed for et godt lønnet job. Så jeg forstår godt min mors bekymring. At blive gravid kunne være en svær omstændighed. Selv hvis man allerede havde et arbejde. For kvinders ret til og økonomiske mulighed for at holde barselsorlov var ekstrem ringe.

Så det er let at forstå, at min mor var bekymret for sine tre piger. Også selv om hun havde en kærlig mand - min far Kurt. Min fars orlovsrettigheder var lig med nul. Han var skaffedyret, der gik på arbejde og tjente pengene. Barselsorlov var ikke for mænd. Derfor betød det at få et barn for de fleste kvinder, at de måtte sætte uddannelse og karriere på pause og bide det økonomiske efterslæb, som barselsorloven skabte, i sig.

Selvom det nu er mange år siden og til trods for løbende forbedringer i lovgivningen, så er det i 2019 fortsat kvinden, der tager orloven og mændene der går på arbejde. Selv efter at det i 2002 blev muligt for forældrene at dele orloven. De tørre tal fortæller, at mænd i gennemsnit tager cirka 30 dages orlov og mødre cirka 300 dage.

Der er fortsat en bruttoløn forskel mellem mænd og kvinder på 14 procent. Det gab nærer sig selv. For når familien skal beslutte, hvem der skal tage orlov, er det oftest nemmest at pege på mor, for hun tjener mindst og familien skal på den måde undvære færre penge under orloven end, hvis det var Far, der tog den. Desværre betyder det, at kvindens løn, pensionsindbetaling og karriereudvikling fortsat sættes på standby. Akkurat som for 50 år siden.

Vi ved, at de samfund hvor mænd og kvinder er lige stillet med hensyn til rettigheder og løn, også er de samfund, der har den højeste velstand. Og vi ved, at begge forældre, ønsker tage del i omsorgen og opdragelsen. Alt peger i retning af, at det er en samfundsmæssig gevinst at dele forældreorloven mere ligeligt mellem mor og far. Det er formentlig årsagen til, at skiftende regeringer også har haft ønske om at forbedre rettigheder og muligheder for begge køn.

Det gælder også for den nye regering. Vi er klar til at gå skridtet videre. Vi vil justere reglerne for forældreorlov. Et nyt EU-direktiv hjælper os lidt på vej. Direktivet øremærker blandt andet to måneders orlov til faderen, der altså ikke kan overføres til den anden forælder. Det direktiv har vi i sinde at implementere. Men det er ikke nok.

I Danmark har forældre ret til 32 ugers barselsdagpengebetalt forældreorlov. Vi ønsker, at de 32 uger i udgangspunktet fordeles ligeligt mellem forældrene.Vi ønsker at udgangspunktet skal være, at hver forælder holder 16 ugers forældreorlov hver. Det betyder, at forældre selv skal gøre noget aktivt, hvis de ønsker en anden fordeling af forældreorloven, som der naturligvis skal være plads til, og som EU’s direktiv også giver plads til, da det kun øremærker to måneder.

Hvis vi ændrer reglerne sådan, at forældreorloven i udgangspunktet er delt lige mellem forældrene, er det et stærkt signal til blandt andet arbejdsgiverne om, at forældreorlov både er for mænd og kvinder. Det vil gøre det lettere for fædrene at stå fast på deres ret til at holde orlov. Dermed er det et vigtigt skridt i kampen for at bryde vanetænkningen om, at orloven naturligt er mors.

Inden for de næste tre år skal det nye EU direktiv implementeres. Og i Socialdemokratiet og i regeringen er vi allerede gået i dialog med arbejdsmarkedets parter om en model for, hvordan vi kan skabe bedre fordeling af forældreorloven i Danmark. Det er et vigtigt stykke arbejde, som jeg ser frem til at tage del i. I Danmark skal nutidens Elinor og Kurt have reelle lige muligheder for orlov. Det er nemlig godt for dem, for barnet, for arbejdspladsen, for ligestillingen og for samfundet.

Annonce
Birgitte Vind
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Caféen rives ned for at genopstå

Læserbrev

Politik. Midtjyllands lufthavns udfordringer

Debat: Jeg stemte i sidste uge nej i Holstebro byråd til at sende flere penge til driften af Midtjyllands Lufthavn i Karup. Beløbet er godt 1,1 million kroner hvert år i 2020 og 2021. Det er en videreførelse af de kommunale penge, lufthavnen har fået siden 2016. Lufthavnen har oplevet en markant nedgang i antallet af passagerer. Derfor beder lufthavnens bestyrelse ejer-kommunerne om et samlet driftstilskud på i alt 6 millioner kroner om året. Jeg ser ikke meget perspektiv i, at kommunerne i trange tider bare skal putte flere penge i lufthavnen. Beløbet kunne finansiere flere hjemmehjælpere eller skolelærere i en tid, hvor der er massivt pres på kommunernes kerneydelser. Modsat hvad nogle tror, så har jeg intet imod lufthavnen. Jeg bruger den selv til møder i København, hvis togforbindelser ikke rækker. Men det er for nemt bare at sende regninger til kommuner. Jeg ser gerne en anden konstruktion for ejerskab, så erhvervslivet også får hånden på kogepladen. Det skal ikke bare være i funktionen som økonomisk bidragyder til lufthavnen, men også med bredere repræsentation i bestyrelsen, så man har indflydelse på drift og udvikling. Udfordringerne for Midtjyllands Lufthavn vil kun blive større i fremtiden. Flyafgifter er lige på trapperne som led i regeringens klimastrategi. Hvis ikke regeringen vil være ambitiøse nok, ved jeg, at støttepartierne vil. Afgifterne skal ikke bare skaffe penge i kassen til klimainitiativer, men også have en adfærdsregulerende funktion. Det ser vi ved alle afgifter. Derfor kan man kun forudse yderligere tilbagegang i passagertallet. Hvis ikke der er tilstrækkelig opbakning til nogle indenrigslufthavne, må de lukke. Hver lufthavn i Danmark har sin egen bestyrelse. Man er konkurrenter mere end samarbejdspartnere. I Norge drives de fleste lufthavne af Avinor, som er et offentligt ejet driftsselskab. Det vil sige, at de kan koordinere og lave samlede planer. Avinor har besluttet, at alle indenrigsruter med under 1,5 times flyvetid skal flyves med elfly senest 2040. Den første rute skal være i udbud 2025. Se, det er der perspektiv i. Jeg opfordrede i byrådssalen til, at vi laver en samlet trafikkonference for hele det midt og vestjyske område. Vi har brugt en masse krudt på at snakke om lukning af motorvejshullet nord om Herning. Det er såmænd også vigtigt. Men der er mere perspektiv i at fremskynde elektrificeringen af jernbanestrækningen fra Struer til Vejle, og sikre at vi ikke bare bliver en sidebane, som den tidligere regering planlagde. Hurtige togforbindelser mellem Øst og Vestdanmark skal sikres i en tid med brug for mobilitet. En trafikkonference kunne omfatte alle transportformer til og fra landsdelen og sætte fokus på fremtidige udfordringer og muligheder.

Lemvig

Musiker synger om 100.000 kroner

Annonce