Annonce
Danmark

Debat: For dårlig læreruddannelse

Bent Aalbæk-Nielsen
Annonce

Debat: Det står sløjt til med de danske skoleelevers læring. I den seneste internationale undersøgelse er de røget fra en 15. og helt ned til en 24. plads i matematik blandt de 58 landes elever, der bliver testet hvert fjerde år.

Det er nok rigtigt, at den nye skolereform fra 2014 bærer en del af skylden for det dårlige resultat. Men den væsentligste årsag er, at lærerne i dag er alt for dårligt uddannede.

Da jeg gik på seminariet i begyndelsen af 1950'erne, havde vi godt 30 undervisningstimer om ugen (om lørdagen var der, så vidt jeg husker, lidt færre timer end de andre dage), og i hver eneste af disse godt 30 timer blev undervisningen forestået af en virkelig kompetent underviser. Vi blev overhørt i de lektier, vi havde for, og vi fik løbende vores præstationer vurderet.

Da jeg for nogle år siden sammen med nogle andre tidligere lærere besøgte et University College (vore dages seminarium - fint skal det være), fik vi oplyst, at man dér var meget tilfredse med, at man netop havde fået forøget antallet af undervisningstimer fra 11 til 13 om ugen. Det rystede os! Men så var der jo noget gruppearbejde på de studerendes egen foranledning og en hel del selvstudie, fik vi at vide.

Ærlig talt: betyder det ikke, at de flittige og ambitiøse studerende helt sikkert bliver gode lærere med en masse relevant viden. Men hvad med de dovne og mindre ambitiøse? For dem er der sikkert også nogle af nu som før. Nåh jo blev det nævnt; der var jo også noget med, at frafaldet fra studierne nu om stunder er en hel del større, end man bryder sig om at snakke om. Men man kan da glæde sig over, at de, der falder fra, så aldrig kommer ud i skolerne.

En vigtig del af tidligere tiders læreruddannelse var praktik. Til hvert seminarium hørte der en såkaldt øvelsesskole. Her blev seminarieelevernes evner til at tilrettelægge og gennemføre en undervisning i praksis prøvet af, og i tredje klasse var eleverne ude som vikarer ("på græs", som det hed) i tre måneder. Samlet set gav det den nødvendige forståelse af, hvad der egentlig var målet med læreruddannelsen og dermed af, hvad der skulle lægges vægt på i det daglige arbejde på seminariet.

Det er mit indtryk, at den del af uddannelsen i dag er nedprioriteret i betydelig grad med der resultat, at mange nyuddannede lærere får noget af et realitetschok den dag, da de skal begynde deres gerning som undervisere. Det er i de senere år blevet erkendt, at generelt er evnen til at udtrykke sig og til at stave korrekt blevet ringere.

Flere universiteter har været nødt til at oprette kurser for de nye studerende for at råde bod på det. Mange af de unge mennesker kan ganske enkelt ikke forstå, hvad de læser, og de har svært ved at udtrykke sig både mundtligt og skriftligt. Jeg kan naturligvis ikke dokumentere, at tilbagegangen har noget at gøre med en dårligere uddannelse af Folkeskolens lærere. Men for mig ligger det ligetil at antage, at der er en sammenhæng.

Det har da også ved flere lejligheder været diskuteret, om læreruddannelsen kunne gøres bedre, og et skridt i den retning er det vel, at adgangskravene til uddannelsen er blevet skærpet. Men der må efter min mening mere til. Det kan være betydeligt flere egentlige undervisningstimer som i "gamle" dage. Men det kunne også være, som det f.eks. er tilfældet i Finland at lægge læreruddannelsen op på et egentligt universitetsniveau og forlænge den med et år eller to.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Tidligere minkavler i Nørre Nissum: Vi har brug for en afklaring

Debat

Debat: Udbetal hjælpepakkerne nu!

Kultur

Indstilleren er nu selv blevet kandidat til Lemvig Prisen: - Jeg syntes de fortjener prisen

Coronavirus

Ny melding fra Pfizer: Vil levere vaccinedoser som lovet fra 25. januar

Annonce