Annonce
Debat

Debat: Giv nye, små lande en chance i EU

Politik: I dag er det 30 år siden, at Berlinmuren faldt. Gennem tre årtier var den østtyske befolkning blevet holdt i et jerngreb af et stadig mere aldrende og forstenet styre. Med ét var det slut med arbejder- og bondestaten. Utopien om det socialistiske paradis på jord var for de fleste bag jerntæppet en dagligdag præget af varemangel, ufrihed og overvågning.

Berlinmuren symboliserede alt det, der var galt med de kommunistiske diktaturer, og derfor gav de glædelige begivenheder for 30 år siden anledning til en enorm optimisme. Euforien blev hurtigt vekslet til et konkret politisk mål om at forene Europa gennem muligheden for at optage landene i Central- og Østeuropa i EU. Det var en visionær beslutning, som ikke blot har medført stabilitet og økonomisk vækst i de nye EU-lande, men faktisk gjort os alle sammen rigere. Danmarks eksport til eksempelvis Polen er blevet mangedoblet, og uden let adgang til østeuropæisk arbejdskraft, så er der store dele af dansk fødevareproduktion, som ganske enkelt ikke ville eksistere.

Heldigvis havde datidens europæiske beslutningstagere modet og visionerne til at give friheden en chance. Ved at tilbyde et medlemskab af EU blev landene sendt på en selvvalgt reform-stroppetur. På den måde er et medlemskab af EU ikke blot perspektivløs udviklingsbistand, men et forpligtende fællesskab, hvor det forventes at alle yder uanset størrelse og velstand.

Her 30 år efter murens fald er det desværre lidt mere småt med visionerne for at samle kontinentet og dermed sikre en demokratisk udvikling. Makedonien og Albanien har fået nej til at kunne gå i gang med optagelsesforhandlingerne med EU. Det er ærligt talt beskæmmende! Det er små lande, hvorimod Tysklands genforening og optagelsen af Polen i EU krævede politisk mod og vilje. I stedet for at bekymre sig om den næste meningsmåling burde EU’s politiske ledere, inklusiv den danske statsminister, se på de kolde facts. Udvidelsen af EU har skabt en historisk velstand i hele EU og forankret demokratiet i de lande, som gennem årtier var fanget i Moskvas jerngreb.

Det er en succes, og den skal fortsætte. Derfor skal EU være åben overfor de lande, som er klar til at give den en skalle med reformerne, således at de kan blive optaget, når de er klar.

Hvis man blæser på fællesskabets regler og grundlæggende værdier, så bør det have mere klare konsekvenser end det har i dag, hvor Ungarn har kunnet slippe afsted med alt for meget. Det er en fornuftig forudsætning for et forpligtende fællesskab.

Annonce
Jens-Kristian Lütken
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politik. Skattestigninger og troværdighed

Debat: I Holstebro kommune er der i byrådet, med et snævert flertal, besluttet at budgettet for 2020 og årene efter skal klares ved hjælp af en skattestigning på 0,2 procent. Der skal til staten afleveres 75 procent det første år, 50 procent året efter (2021) og 25 procent i 2022 i strafrente, da skatten hæves mere end det tilladte. Vi bliver hermed den kommune i vores hjørne af Danmark med den højeste skatteprocent. Den 4. september udtalte vores borgmester H.C. Østerby, at skattestigninger giver for lidt, og at den ikke kan målrettes til skolerne alene. Ligeledes udtalte samme borgmester den 3. oktober til samme avis (Dagbladet Holstebro- Struer): ”Vores borgere skal ikke betale ekstra penge til staten. Jeg ser ikke for mig, at vi hæver skatten, hvis vi skal aflevere 75 procent til staten. Det vil jeg ikke være med til.” På trods af disse udtalelser står vi nu med vedtagne skattestigninger, som er målrettet folkeskolen og selv samme H.C. Østerby udtaler til avisen den 25. oktober, at de partier, der de kommende år vil være med i budgetforlig, er nødt til at købe denne præmis. Prøver han at advare eller presse den borgerlige side af byrådet til at holde sig i ro ved de kommende budgetforhandlinger? Budgetforhandlinger, som ikke bliver nemmere, fordi de budgetoverskridelser som findes her i 2019 i Social- og sundhedsadministrationen indikerer, at der venter kæmpe udfordringer på grund af flere borgere med behov for hjemmehjælp og flere borgere med fysisk eller psykisk handicap. Disse områder er ikke tilgodeset i det netop vedtagne budget eller med penge fra den netop vedtagne skattestigning. Det bliver spændende at følge vores kære borgmester de næste par år! Den 9. oktober er H.C. Østerby citeret i avisen, hvor han udtaler: ”Jeg tror, at de fleste gerne vil betale mere i skat, hvis de kan se, at pengene går til at hæve serviceniveauet i for eksempel skolerne med mere". Betyder det så at vi skal forvente en ny skattestigning, når de økonomiske udfordringer, der er på ældre- og handicapområdet på grund af flere borgere med behov, kommer frem i lyset den kommende tid?

Lemvig

VLTJ må klare sig uden reservetog

Lemvig

500 besøgte varmeværket

Annonce