Annonce
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre.

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede.

”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget.

Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem.

Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger.

Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår.

”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.

Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen.

Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien.

Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

24-årig lemviger kørte galt ved Skive

Læserbrev

Transport. Fremtidens tog kan køre på batteri

Debat: ”Hvor kommer man batterierne i?” Det spørger Grunk om, da han i de populære film om ’Krummerne’ fra 1990’erne får en træfigur i gave. Børn var allerede dengang vant til, at legetøjet var elektrisk, og at der ofte skulle strøm til, før man kunne slippe fantasien løs. Den teknologiske udvikling har sat sit præg på vores køkkener, arbejdspladser og adfærd, og det giver stof til eftertanke for mig som transportminister. For hvordan kan vi bedst muligt bruge teknologien til at optimere vores transportsektor – og måske endda samtidig gøre den mere klimavenlig? Det giver god mening, når vi ser på passagertal og samfundsøkonomi at elektrificere de store jernbaneårer. Det er vi allerede i fuld gang med. Det er dog ikke nødvendigvis ud fra et økonomisk perspektiv en tilsvarende god idé også at elektrificere alle de små og mellemstore vener, som forgrener sig ud i resten af landet. Det er togtrafikken i de områder ikke stor nok til. Lokalbanerne er dog fortsat vigtige, og derfor er det væsentligt, at de ikke halter bagefter, når vi moderniserer hovednettet – men hvis det ikke er økonomisk forsvarligt at elektrificere de lokale jernbanestrækninger, kan vi så gøre togene grønnere? Det kan vi. Vi skal have fat i batteriet fra barndommen, der puster nyt liv i legetøjet. Batteritoget er en transportform, der er i rivende udvikling, og som er meget interessant at følge. Dels fordi det giver os nogle nye muligheder for at modernisere selv de mindre jernbanestrækninger, og dels fordi det bidrager til at forbedre vores miljø og klima. Derfor har jeg aftalt med regionrådsformændene fra Region Midtjylland, Hovedstaden og Sjælland, at vi afprøver batteritog; blandt andet på Lemvigbanen. Leverandørerne får mulighed for på skift at prøvekøre strækningen i sidste halvdel af 2020 og første halvdel af 2021. Min forhåbning er, at vi fra midten af 2020’erne har batteritog i vores daglige togtrafik i Danmark. Det ville nemlig være optimalt, hvis vi kunne udnytte den teknologiske udvikling til at styrke jernbanen endnu mere, så den ikke alene blev et attraktivt og driftssikkert tilbud, men også en grønnere mulighed for at rejse mellem byer og landsdele – for ligesom med alt andet i Grunks verden, så er det muligt at komme batterier i det meste i dag. Også i tog.

Lemvig

Indbrud hos Bay Art under opklaring

Annonce