Annonce
Debat

Debat: Har Christiansborg modet til at presse på for højere EU-ambitioner for energi?

Illustration: Gert Ejton

EU-landene har fået et nyt klimamål. Nu skal der ikke længere skæres 40, men mindst 55 procent af drivhusgas-udledningen i 2030.

Det er godt, at landene nu skal navigere efter en ny klima-ledestjerne endnu højere oppe på himlen - men vi er reelt ikke nået nogen vegne, før det nye mål følges af tilsvarende forhøjede ambitioner for de løsninger, der skal indfri de store reduktionsmål.

Morten Helveg, Danmark, Debat, På kant

Her er det helt afgørende, at vi i langt højere grad sparer på energien. Det er godt for klimaet, sundheden i bygningerne og for dansk økonomi - hvorfor vender vi tilbage til.


Det samlede energieffektiviseringsmål bør hæves fra 32,5 til 40 procent. Ellers bliver det meget svært om ikke umuligt at nå mindst 55 procents drivhusgasreduktion i 2030.


Spørgsmålet er, om partierne på Christiansborg har modet til at presse barren - og dermed kravene til sin egen indsats - i vejret og sende regeringen til forhandlinger i Bruxelles med et grønt mandat om et højere EU-energisparemål?

2021 bliver et afgørende EU-klimaår: EU-landene er nu enige om, hvor vi skal hen - i 2021 skal de finde ud af hvordan. Det betyder blandt andet, at de direktiver, der danner rammen om EU-landenes arbejde for at mindske energispildet, skal genforhandles.

Direktiverne fastsætter for eksempel i dag, at landene tilsammen skal spare 32,5 procent af energiforbruget i 2030, årligt renovere tre procent af de statsejede bygninger, og at for eksempel Danmark skal sænke energiforbruget med 0,8 procent hvert år. Kravene er nu overhalet indenom af det nye overordnede mål og skal derfor øges. Men hvor meget?  Hvis det står til os, lyder svaret: "meget".

For det første bør det samlede energieffektiviseringsmål hæves fra 32,5 til 40 procent. Ellers bliver det meget svært om ikke umuligt at nå mindst 55 procents drivhusgasreduktion i 2030.

Pernille WEISS in the EP in Brussels

For det andet skal vi stille krav til alle offentlige bygninger - ikke kun de statsligt ejede. Det er politikere, der sætter klimamålene, og derfor må politikerne også vise vejen og spare på energien i den bygningsmasse, som politikerne har direkte kontrol over. I dag er der ingen krav om at spare på energien i selv de kommunale bygninger, hvor hele 70 procent har et dårligt energimærke (D-G), og varmen derfor i stor stil fiser helt unødigt ud til gråspurvene.

For det tredje bør det som minimum undersøges, om der kan stilles mindstekrav til energiforbruget i eksisterende bygninger. For eksempel bruger et hus med energimærke G i gennemsnit cirka 20 gange mere energi pr. kvm end et hus med energimærke A2020. Der er derfor også her massive energibesparelser at hente.

Høje mål er både i klimaets, sundhedens og dansk økonomis interesse: En europæisk klimaindsats uden en ambitiøs politik for energieffektivitet er som en tennisspiller uden en ketsjer. For eksempel står alene bygninger for 40 procent af EU’s samlede energiforbrug og mere end en tredjedel af unionens CO2-udledning. Op mod 245 millioner af EU’s 260 millioner bygninger forventes stadig at stå i 2050. Tre ud af fire bygninger i EU er ineffektive i forhold til energiforbrug.

Læg dertil, at særligt gamle, ikke-renoverede bygninger har tendens til elendigt indeklima med dårlige luft-, lyd- og lysforhold, der begrænser medarbejderes produktivitet, skolebørns evne til at lære og øger antallet af sygedage markant. En undersøgelse fra Realdania og DTU viser, at ni ud af 10 danske folkeskoleelever og lærere i løbet af skoledagen udsættes for et alt for højt CO2-niveau. Renoveringer er nøglen til at løfte velfærden og ændre den kedelige statistik.

Bendt Bendtsen

Men de danske perspektiver rækker langt videre. For energibesparelser skal blandt andet hentes via moderne vinduer, isolering, tekniske installationer og så videre. Her har Danmark nogle af verdens absolut førende virksomheder. Høje ambitioner for energibesparelser er altså ikke bare gode for klimaet, men også for grønne danske job og vækst. Allerede i dag er knap 50.000 danskere beskæftiget direkte eller indirekte gennem produktionen af energieffektiv teknologi. Men potentialet er til langt mere.

2021 bliver med andre ord et vigtigt klimaår. Har Christiansborg modet til at presse på for en ambitiøs energisparepolitik, kan det få stor, positiv betydning for klimaet, sundheden og dansk økonomi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Lemvig

Ny skobutik er åbnet i Lemvig

Vestjylland

Nu også kviktest i Thyborøn

Annonce