Annonce
Debat

Debat: Havmøller skal være win-win - ikke et tab af kystnær natur

Ikke en dag går uden, at vi hører ordet havvindmøller ”i den (hellige) grønne navns omstilling”. Alle partier på Christiansborg bruger disse ord mindst én gang i døgnet. Men det bliver ved snakken uden, at man er klar hvad der er ved ske med hensyn til etablering af havvindmølleparker og deres placering.

Danmark har i dag 14 havvindmølleparker med en samlet kapacitet på 1699 MW. Kun Horns Rev 2, Sprogø, Anholt og Horns Rev 3 har møller på over 100 meter, nemlig henholdsvis 115, 120, 140 og 193 meter.

Men ifølge Energistyrelsens hjemmeside i januar er 14 nye havvindmølleparker i pipeline med en samlet kapacitet på mellem 3454 og 4734 MW. 11 af de 14 havvindmølleparker er kystnære. I alle ansøgninger til Energistyrelsen er der søgt om tilladelse til møller på 200 meter eller mere. Dog ikke for Kriegers Flak, Vesterhav Syd og – Nord, hvor møllehøjden vil være 193 meter.

Især seks af de kystnære projekter bør aldrig blive til noget. Nemlig Jammerland Bugt, Mejl Flak, Lille Bælt Syd og Aflands Hage samt Vesterhav Syd og Nord. For de to sidste har Vattenfall nu i forslag til ny VVM-redegørelse efter store protester placeret møllerne længst ude i det tildelte område i to lange rækker a 2 gange 15 kilometer henholdsvis 9 og 5–7 kilometer fra land ud for Holmsland klit og Harboøre. Landskaber med sjælden og rå natur.

Vattenfall har gjort sit. Men et flertal af medlemmer i Folketinget ikke kan se, at dette er rablende galt og stopper disse to statsprojekter er uforståeligt. Men området er jo langt fra Christiansborg, så vi kan jo bare råbe.

Men lav så det eksperiment, at én eller flere af de seks oven for beskrevne vindmølleparker blev placeret op langs Øresundskysten fire til fem kilometer fra land ud for Vedbæk, Hørsholm, Humlebæk og Nivå med 200 meter høje møller svarende til højden på et 50 – 60 etages højhus. Der ville lyde et ramaskrig som ville forhindre placeringen. Det samme ville gøre sig gældende, hvis Jammerland Bugt, Mejl Flak, Lillebælt Syd og Aflands Hage, tilsammen 600 MW, blev slået sammen til én stor havvindmøllepark 8–10 kilometer ud for Nordsjællands kyst.

Men hvorfor ikke placere en stor havvindmøllepark 30 kilometer ude i Kattegat nord for Nordsjælland nær ved forbrugerne og et nedgravet ledningsnet klar til at føre den producerede el frem til forbrugerne og dermed gøre os fri for nogle af de kystnære parker og være med til at aflaste forbindelsen fra Vestdanmark over Storebælt til Østdanmark, hvor man er længst med elektrificeringen?

Det næste er, har der for alle havvindmølleparkerne i pipeline været en åben høringsfase, hvor alle de berørte har kunnet komme til orde og ikke bare er blevet fejet af bordet? Man kan tvivle på det, når borgmestrene i Kalundborg og Assens udtaler sig om henholdsvis Jammerland Bugt og Lillebælt Syd. Og hvem er for eksempel i Aarhus interesseret i at se på 200 meter høje møller 3–4 kilometer fra land på Mejl Flak?

Lægges kapaciteten i de nuværende havvindmølleparker sammen med havvindmølleparkerne i pipeline og med kapaciteten i landvindmøller og dertil 2–3 ekstra parker, anvist af Energistyrelsen i efteråret 2018, kan vi have en produktionskapacitet på 12.000 MW i 2030.

Pt. er Danmarks forbrug 5000 MW iberegnet bio- og fossile kraftværker samt solceller ( 25 procent af de 5000 MW) på almindelige hverdage. Dertil skal lægges 1500 MW til fuld elektrificering af vores bilpark inden 2030 (hvem tror på dette). 5 – 6 store datacentre vil kræve 1250 MW, dertil yderligere elektrificering af tog og færger 1000 MW. Sammenlagt forbrug 8750 MW. Ved 75 procent udnyttelse = 11667 MW minus 25 procent fra kraftværker og solceller = 8750 MW.

Men hvad med de overskydende 3250 MW (12.000 – 8.750)? Skal disse MW sælges til lav pris, når det blæser og købes til høj pris, når det ikke blæser? Eller skal alle landvindmøller standses, når det blæser mest? Eller skal alle boliger opvarmes ved el? Eller oplagres i brint og brændselsceller ved hjælp af elektrolyse, biogas og katalyseanlæg? Mange ubesvarede spørgsmål venter på besvarelse.

Ovennævnte minder om en iværksætter, der producerer et produkt uden at have tænkt på markedsføring og salg. Kære energiminister Dan Jørgense, pt har vi mølelr nok, det er lagringsmuligheder, der først og fremmest er brug for.

Derfor lad os lige stoppe op og finde ud af hvordan vi lagre el fra vind. Stop Nogle af projekterne. Lyt til Borgmestrene i henholdsvis Ringkøbing–Skjern, Kalundborg og Assens, der til Jyllands-Posten i marts i fjor sagde ”stop de kystnære mølleprojekter”.

Det mest visionære ville være, at placere 10.000 MW eller mere havvindmøller i en kæmpe havvindmøllepark på Dogger Banke med et ledningsnet ud til alle landene omkring Vesterhavet/Nordsøen. Dette kunne sikkert gøres uden at det ville koste den danske stat ret mange kroner og være en win-win for alle. Det at vi - staten - betaler til Vattenfall i milliarder af kroner for ved opførsel af Vesterhav Syd og Nord er skræmmende.

Skribenten her er ikke modstander af vindmøller. Men møllerne er efterhånden så store, at vi i forhold til den danske natur og mennesker med hensyn til placering både på land og vand, skal tænke os godt om for at bevare en win-win situation for alle.

Jens Kirk
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge

Flere hobbybagere og færre fritidsbetjente, tak

Vi bager mere under coronakrisen. Det læste jeg forleden i en artikel, som tog afsæt i danskernes ændrede indkøbsmønstre i denne tid. Og kigger jeg på min egen husstand, kan jeg bekræfte tendensen. Men det kan altså være et tilfælde. Vores ovn afgik ved døden kort før nedlukningen af landet, og erstatningen er sådan en sag med dampdysser og specialfunktion til hævning af dej. Og det er en fornøjelse. Jeg har sågar indkøbt hulplade og bageenzymer, så jeg nu - næsten - kan konkurrere med bagerens rundstykker. Min opskrift får du i bunden af denne klumme. Engang forestillede jeg mig faktisk, at jeg skulle være bager. Jeg kunne som barn godt lide den følelse af stolthed, det gav mig, når jeg ved at blande mel, vand og gær kunne fremstille noget, der mindede om brød. Og fulgte jeg en opskrift nøje, blev det nogle gange ligefrem godt. Det var en stor tilfredsstillelse. Skulle jeg pege på en enkelt positiv ting, jeg har fået ud af de seneste ugers ekstra hjemmetid, er det bageriet. Det bidrager til hyggen og en smule til stoltheden - og det minder mig ind imellem også om, hvorfor det var helt rigtigt, at jeg ikke blev bager. Vi er nok mange, som ikke blev det, vi forestillede os engang. I dagens avis kan du læse om en, der er blevet lige det, han drømte om. I et afskedsinterview svarer den afgåede direktør for Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Kaasgaard, på en række mere eller mindre skæve spørgsmål, som er med til at beskrive ham som menneske. Formen er måske lidt spøjs, men den virker ret godt. Vi får et godt billede af, hvad der har formet manden. Og hvis du keder dig i dit corona-hi, kan jeg klart anbefale dig at løbe spørgsmålene igennem og prøve at svare på det samme. Noget vil måske overraske dig, hvis du tør at være helt ærlig. Det var, da jeg læste den artikel, at jeg kom i tanke om, at jeg engang faktisk drømte om at blive bager. Modsat Jens Kaasgaard er jeg ikke nået langt med den drøm. Der er nok flere, der ligesom politidirektøren drømte om at få en fremtid i uniform. Og måske har kedsomheden i en coronabegrænset hverdag genskabt ambitioner hos en og anden, ligesom jeg har genfundet passion for bageriet. I hvert fald kan jeg konstatere, at der er dukket ret mange fritidspolitibetjente op på det seneste. Jeg forsøger virkelig på at se alle de positive ting, denne krise også gør ved vores samfund. Hvordan vi hjælper hinanden og støtter op om positive tiltag. Hvordan vi bidrager til at stoppe smitten ved at give køb på vores frihed. Hvordan vi generelt tilsidesætter os selv for at hjælpe helheden. Det, vi med et flot ord kalder samfundssind. Eksemplerne er mange, men nogle gange bliver samfundssindet overskygget. Eller måske er det et misforstået samfundssind, der tager over. Jeg har den seneste uge set talrige eksempler på det civile politikorps, som med egen mavefornemmelse og verdensbillede som rettesnor drager i krig mod dem, der fejler. De skyldige og alle dem, der ikke gør det godt nok. Myndighedernes officielle corona-stikkerlinje blev - heldigvis - nedlagt før den rigtig kom i drift. Men lysten til at påpege andres mangler trives alligevel. Det rigtige politi modtager en strøm af henvendelser fra folk, der er bekymrede over andres opførsel. Vi ser fingre, der peger insisterende på dem, der bærer skylden. For nogen må jo have den. Bevæger man sig ud på sociale medier - jeg anbefaler at lade være - kan man se, hvordan hobbybetjentene trives. Der bliver både anklaget, ført rettergang og dømt i den offentlige gabestok. Og det er på ingen måde kønt. For at citerer majestæten: Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Så hellere friske rundstykker. Du skal bruge 25 gram gær, 3 dl lunken vand, 500 gram hvedemel, 12 gram hvedesur (det er surdejspulver, red.), 10 gram bageenzymer og 12 gram salt. Hemmeligheden er i enzymerne og surdejen. Og i at ælte det hele godt på røremaskinen i 10 minutter. Form derefter 12 rundstykker. Pensl med vand, dyp i blå birkes. Lad dem hæve et lunt og fugtigt sted i 40 minutter. Bag ved 210 grader varmluft og gerne damp til de er pæne og sprøde - I min ovn tager det 13 minutter. Velbekomme.

Danmark

Live: Mette F. - Gradvis åbning af Danmark efter påske er sandsynlig men der går tid før samfundet er normalt igen

Annonce