Annonce
Debat

Debat: Hvordan kan en folkemordsbenægter modtage Nobels litteraturpris?

Kan en krigsforbryderbenægter modtage Nobels litteraturpris? Vil en holocostbenægter kunne få Nobels litteraturpris? Her ville svaret være nej, og det burde også være nej til det første spørgsmål. Hvorfor er prisen så blevet tildelt østrigeren Peter Handke? Først vil jeg sige, at Handkes litterære kvaliteter helt sikkert gør ham fortjent til de priser, han er blevet tildelt, også at han kommer i spil til Nobels litteraturpris. Det er der vist også bred enighed om blandt litteratur-eksperter. Men hans moral og menneskelige indstilling, her kan man vel kun få det til at passe, hvis man ligger på den fløj, der anser Balkankrigene i det tidligere Jugoslavien som et værdiopgør mellem den kristne ortodokse kirke og den muslimske verden i Bosnien. Jeg kan lige nævne, at hvide terrorister som Breivik og Christchurch moské-terroristen finder inspiration i de serbiske militsgrupper, og den etniske udrensning i Bosnien. Hvad er det Handke har gjort omkring Serbien og serbernes krigsforbrydelser. Handke var ven med den serbiske diktator Milosevic. ”Hvorfor stod han da i det serbiske parlament i april 2013 og talte om det serbiske folk som et offer på Vestens alter; hvorfor udtalte han senere i et interview, at ingen har gennemlevet så megen uretfærdighed som det serbiske folk? Hvis han er så antifascistisk i hovedet, hvorfor undgår han ikke denne offermytologi, som er en vigtig bestanddel i ethvert fascistisk projekt?” spørger Øyvind Berg, norsk lyriker.

Handkes mest kendte politiske ageren var da han deltog i Slobodan Milisevics begravelse. Handke havde også besøgt Milosevic, mens han sad fængslet i Haag. Og i forbindelse med begravelsen udgav han i 2006 en eulogi. Inden havde han gang på gang skrevet om, hvordan serberne blev misforstået og uretfærdigt blev givet hovedansvaret for blodbadet, der fulgte opløsningen af Jugoslavien. I 1996 skrev han en serie essay En vinterrejse til floderne Donau, Save, Morava og Drina: Eller retfærdighed for Serbien. Efterfølgende sagde han ifølge den norske lyriker Øyvind Berg under en diskussion i østrigsk fjernsyn: ”Under en diskussion på østrigsk TV, hvor hans omdiskuterede serbiske essay (med undertitlen Retfærdighet for Serbien) blev diskuteret, blev han spurgt om ikke vidnesbyrd om etnisk udrensning og drab bekymrede ham. ”For min del kan De stikke den bekymring op i røven!”, svarede Handke. Han har benægtet eksistensen af serbiske kz-lejre. Jeg har flere venner som har siddet i disse lejre. Handke siger: ”sandt, der var interneringslejre mellem 1992 og 1995 på territorier i de jugoslaviske republikker, specielt i Bosnien. Men lad os stoppe med automatisk at forbinde disse lejre med serberne i Bosnien. Der var også kroatiske lejre og muslimske lejre, og forbrydelserne begået her og der er og vil blive dømt i Haag.”

Hans indstilling omkring mordet på 8.000 drenge og mænd i Srebrenica efter de blev fanget i den omringede enklave. Han benævner det som den mest ”afskyelige” massakre i krigen, men det var hævn for de overgreb, som muslimske styrker havde begået. Den danske litterat Peter Nielsen fra Information og en af Handkes danske forlæggere Ivan Rod mener, at vi skal lægge fortiden bag os og hylde Handke. Men hvidvaskningen virker vist bedst i deres eget univers. Vi kan alle tage fejl, komme til ny erkendelse og give en undskyldning, som kan blive grundlaget for en ny fremtid. Nelson Mandela formåede at gøre det i Sydafrika. I kommissionen for sandhed og forsoning. Men Handke har jo ikke skrevet om sandhed og forsoning, han har forsøgt at retfærdiggøre de serbiske forbrydelser. Han støttede en af efterkrigstidens største forbrydere i Europa. Og argumenterne om at krigene på Balkan var så vanskelige at forstå, vrøvl! Men et ofte brugt argument mod at tage stilling. I dagene efter Srebrenica sad jeg i DR Radio Fyn og skulle forsvare min holdning omkring, at vi svigtede Bosnien ved ikke at gribe ind. Journalisten mente, at Frankrigs atompolitik var vigtigere. Første gang vi rejste i Jugoslavien i 1984 mødte vi i Krajina 3 studerende fra Beograd, de sagde: ”Vi har en drøm, floderne vil stige til en kæmpe oversvømmelse og skylle Jugoslavien rent.” Vi forstod ikke, hvad de mente, men de forklarede: ”Skylle alle muslimer og kroater i havet, så får vi et rent samfund.” Det var det Milosevics, Karadzic og Mladic forsøgte ud fra en serbisk fascistisk ideologi. 25 år er gået, men ideologien findes desværre stadig mange steder. Serbien og Serpska lider stadig under et kleptokratisk styre, nu støttet af Putin. Handke har aldrig undskyldt eller benægtet sin støtte til denne ideologi, der kostede så megen lidelse og 300.000 mennesker livet. Det eneste, som han har modereret, var hans tale ved Milosevics begravelse, hvor han sammenlignede serbernes lidelser med jødernes under Anden verdenskrig foran 20.000 serbiske nationalister.

De første rapporter citerede ham også for, at hans tilstedeværelse ved den uægte statsbegravelse var for at ære en mand, der havde ”forsvaret sit folk” under Balkan-krigene i 1990'erne. Hans version i dag ”Jeg kender ikke sandhed. Men jeg ser. Jeg lytter. Jeg føler. Jeg husker. Derfor er jeg her i dag, tæt på Jugoslavien, tæt på Serbien, tæt på Slobodan Milosevic. ” Da Peter Handke var blevet tildelt Nobels litteraturpris, udtalte han til The Guardian: ”Jeg har intet at tilføje i dag, men jeg står ved, hvad jeg skrev dengang.”

Bjarne Kim Pedersen er forfatter til bogen ”Den lange vej” (forlaget Ravnerock), som udkommer i dag.

Annonce
Bjarne Kim Pedersen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

VLTJ må klare sig uden reservetog

Lemvig

Nu kan der også dystes i dart og pool

Lemvig

Nye solcelleprojekter planlægges

Leder For abonnenter

Politikerne må gerne skuffe nogle ind imellem

Kan et udtjent styrhus på 55 kvadratmeter passe ind som pølsevogn på havnen i Lemvig? Nej, mener politikerne i teknik- og miljøudvalget i Lemvig Kommune. De har vendt tommelfingeren nedad til en ansøgning fra en lokal mand, som ønskede at placere det næsten seks meter høje styrhus på havnen og indrette det som pølsevogn. Den beslutning blev mødt med kritik af mange læsere, da vi skrev om sagen forleden. På Facebook udtrykker flertallet af debattørerne undren og skuffelse over, at kommunen ikke er med på den idé. "Skidt for Lemvig, at man ikke tager imod den slags ideer - det ville være perfekt for Lemvig - men det er nok ikke smart nok", lyder en af omkring et halvt hundrede kommentarer til sagen. Og det er faktisk sagen i en nøddeskal. Det er ikke smart nok. Eller sagt på en anden måde; styrhuset passer på ingen måde ind i det miljø, man ønsker på havnen. Det kan man selvfølgelig ærgre sig over ud fra en romantisk forestilling om, at lidt anarki og spøjse indfald kun er klædeligt. Men i det konkrete tilfælde er det ikke så underligt, at politikerne afviser sagen. Der er de seneste år gjort meget for at gøre havneområdet i Lemvig attraktivt, og et skrummel af et styrhus, er ikke noget, man bare lige placerer. Det er derfor både fornuftigt og logisk, at politikerne vælger at skuffe ansøgeren - og de tilsyneladende mange, der ellers synes godt om idéen. Det er lokalpolitikernes lod at skuffe nogle engang i mellem. Naturligvis ikke for ofte, men deres opgave er at træffe beslutninger for det fælles bedste. Og netop byudvikling er et område, hvor politikerne skal tage det ansvar meget alvorligt. De beslutninger, de træffer nu, får indflydelse mange år frem i tiden. Derfor er det vigtigt ikke at ryste på hånden. Og her taler vi om meget mere end blot en pølsevogn. I kampen om både bosætning og turister er det vigtigt, at der er en rød tråd i beslutningerne. Ikke mindst på det attraktive havneområde. Også selv om beslutningerne måske koster lidt i afdelingen for lokalkolorit.

Annonce