Annonce
Debat

Debat: Ingen af fremmedkrigernes børn skal ind i Danmark

Syrien: Det er helt vanvittigt at tænke sig, at der findes mennesker, der ganske frivilligt har valgt at forlade deres tilværelse her i Danmark for at rejse til eksempelvis Syrien for at slutte sig til forrykte, islamistiske terrorbevægelser, der er i krig med alt, hvad Danmark og Vesten står for.

Der er mennesker, der har boet i Danmark, som helt frivilligt har sluttet sig til Islamisk Stat, som vel er den mest barbariske og ekstreme terrororganisation, som verden har oplevet, og som har udført utallige grusomheder mod uskyldige civile. Mod mænd, kvinder og børn.

Det er helt vanvittigt. Meget svært at forstå. Men det er ikke desto mindre, sådan det forholder sig. For et par måneder siden vurderede PET, at 158 personer var udrejst fra Danmark for at opholde sig hos militante islamistiske grupper som Islamisk Stat i Syrien og i Irak.

Det er mennesker, som helt åbenlyst udgør en trussel mod Danmark. Mennesker, som med deres valg har vendt Danmark ryggen. For altid. De skal ikke tilbage til Danmark. Vi skylder dem intet.

Senest har der været heftig debat om, hvorvidt disse menneskers børn, som de enten har taget med sig til eller har fået i nogle af verdens værste konfliktzoner – i sig selv bizart – skal have mulighed for at komme til Danmark. Også her er mit svar klart nej!

Regeringen har fremsat lovforslag, der skal gøre det muligt at fratage fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab det danske statsborgerskab og gøre det muligt at forhindre børn, der fremover måtte blive født af fremmedkrigere i konfliktområder, at komme til Danmark.

Isoleret set fine tiltag. Men jo også helt åbenlyst utilstrækkelige. Dansk Folkeparti har foreslået både, at det skal være muligt at fratage fremmedkrigere deres danske statsborgerskab også selvom, de ikke har et andet. Og at det skal være muligt at forhindre alle børn af fremmedkrigere - også dem, der allerede er født - i at komme til Danmark.

Og det udstiller regeringens store problem i denne sammenhæng. Det er for stor forskel på retorik og handling. Det er glimrende, at statsminister Mette Frederiksen bombastisk siger til alle fremmedkrigere: ”I er ikke velkomne i Danmark”. Kunne ikke være mere enig! Men det bliver jo ærlig talt en anelse komisk, når fremmedkrigeren Ahmad Salem el-Haj, der i Tyrkiet er dømt for at have tilsluttet sig Islamisk Stat, selvsamme dag lander i Københavns Lufthavn.

Det er ikke nok med store ord. Der skal handling til. Nu!

Annonce
Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Stjal Lego-æsker i Biksen

112

Gnist antændte storbrand

Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

112

Indbrud i byggecenter

Lemvig

Lemvig står for største fremgang

Annonce