Annonce
Debat

Debat: Medicinspild koster på miljøet, økonomien og i værste fald patienterne

Der produceres årligt over 8.000 ton medicinaffald og -emballage i Danmark. Det svarer til vægten af otte blåhvaler eller 450 bybusser.

Alt for meget medicin bliver forkert håndteret eller går til spilde. Det er en trussel mod både patientsikkerheden, miljøet og sundhedsøkonomien. Problemet kræver en bred indsats, og derfor er Gigtforeningen, Pharmadanmark, Lægeforeningen og Ældre Sagen nu gået sammen i Alliancen Stop Medicinspild.

Adgangen til livsvigtig medicin er en grundpille i vores velfærdssamfund. Men det sker, at der ordineres medicin, som ikke giver den ønskede effekt, som forstærker bivirkninger ved andre lægemidler - eller direkte modvirker behandlingen af andre sygdomme. Og hver anden af de såkaldt utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet – altså ting der ikke må ske – skyldes medicin.

Vores sundhedsvæsen tilbyder mange avancerede behandlinger, ofte i form af lægemidler, og mange af os lever længere. Det betyder, der vil være tyve procent flere danskere på 65 år eller ældre i 2030, og derfor også flere kronikere og ældre patienter med flere sygdomme. Vi skal sikre at flest muligt får rette medicin til den rette tid i den rette dosis. Det skal prioriteres, så vi kan stoppe medicinspild.

Der produceres årligt over 8.000 ton medicinaffald og -emballage i Danmark. Det svarer til vægten af otte blåhvaler eller 450 bybusser. Og så er kun korrekt bortskaffet affald talt med. Det er en trussel mod vores folkesundhed, vores natur og vores vandmiljø. Flere vandværker har målt medicinrester i drikkevandet. Det skyldes blandt andet, at meget medicin håndteres eller bortskaffes forkert ved eksempelvis at bliveskyllet ud i toilettet. Noget af den medicin, der kan måles i drikkevandet, er antibiotika.

Når antibiotika går i grundvandet, får vi alle sammen en lille smule af det. Det er med til at opbygge resistente bakterier, der er modstandsdygtige over for antibiotika. Det gør det sværere og måske umuligt at behandle infektioner, og uden behandling kan nogle infektioner blive dødelige. Antibiotikaresistens ventes i 2050 at koste flere menneskeliv end cancer. Det kan vise sig at blive alvorligt for os alle sammen, hvis vi ikke længere kan behandle eksempelvis lungebetændelser på grund af medicinspild.

WHO anslår, at halvdelen af den medicin, der ordineres til landets 900.000 kronikere, enten ikke bliver taget eller tages forkert. I en undersøgelse fra Gigtforeningen, har 83 procent svaret ja til, at de har oplevet at få lægeordineret medicin, som de kun har brugt få gange og dermed har et overskud af. Og knap 50 procent har smidt medicin til en værdi af 1-500 kr ud det seneste halve år. Mange kronikere har desuden store lagre af smertestillende medicin, fordi smerterne bliver ved, mens medicinens virkning ophører. Patienterne risikerer at ende i en situation, hvor de bruger penge på medicin, der ikke fjerner smerter som ønsket. Medicinspild er ikke alene en dyr affære for patienterne. Det offentlige spild som følge af forkert eller uhensigtsmæssig brug af medicin anslås at koste samfundet flere milliarder kroner om året. Penge der kunne gavne patienter andre steder i sundhedsvæsenet. Alliancen Stop Medicinspild ønsker et sundhedsvæsen, der bruger pengene rigtigt. Vi retter blikket mod medicin, der ordineres for meget af, ikke tages, tages forkert eller smides ud. Kampen mod medicinspild er ikke en spareøvelse. Tværtimod. For medicinspild betyder, at der er færre midler at investere i den bedste pleje og behandling.

Vi har taget initiativ til Alliancen Stop Medicinspild, fordi det kræver mere end flotte ord at stoppe medicinspild. Det kræver handling. Vi vil have den rette medicin i den rette dosis til den rette tid. Vi vil bruge pengene rigtigt. Og vi vil passe på naturen og hinanden. Derfor har vi forpligtet os til at investere både tid og penge i at bringe eksperter og praktikere sammen for at udvikle konkrete løsninger på medicinspild.

Vi skal se på sundhedsvæsenets vaner og rutiner, så patienterne får den rigtige medicin og øget livskvalitet.

Vi skal se på industriens produktion og distribution, så vi får mest og bedst for pengene.

Vi skal se på patienternes håndtering af medicinen, så de er trygge og skåner miljøet.

Alliancen Stop Medicinspild kalder til kamp mod medicinspild – og alle er inviteret.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Læserbrev oversvømmer kommunens hjemmeside

Overskriften her er måske nok en stramning. Faktisk findes der kun et enkelt læserbrev på Holstebro Kommunes hjemmeside, men det er også nok til, at man må løfte et øjenbryn og undre sig. Under overskriften "Meninger om Storå oversvømmer dagbladets artikler" skriver kommunens natur- og miljøchef Torben Mølgaard om planerne for at sikre Holstebro mod oversvømmelser og adresserer samtidig nogle af de holdninger og kritikpunkter, forskellige borgere har rejst i artikler i denne avis. Indlægget præsenteres på kommunens hjemmeside netop som et læserbrev, og samme læserbrev har Torben Mølgaard sendt til avisen, som bragte det i sin fulde længde søndag. I avisen er det utvivlsomt et partsindlæg i en debat. Ovenikøbet et indlæg fra en person, som kan udtale sig om emnet med en overbevisende tyngde i kraft af sin stilling. Et meget velkomment læserbrev. Men skal det også opfattes sådan på kommunens hjemmeside? Altså som Torben Mølgaards holdning til debatten og til den kritik, visse kilder har rettet mod kommunens kamp mod oversvømmelserne? Det er svært at se det som andet. Og det åbner for en interessant diskussion: Kan enhver borger nu få adgang til forsiden af kommunens hjemmeside for at debattere aktuelle emner? Kan man få adgang til at bringe et læserbrev, hvis det er kommunens sagsbehandling, man er utilfreds med, eller gælder det kun, hvis det er avisens dækning af en sag, man er uenig i? Gælder muligheden for at få optaget sit læserbrev på kommunens hjemmeside alle, eller skal man være chefansat ved kommunen for at opnå det privilegium? Læserbrevsskribenten tager i sin tekst Holstebro Kommune til indtægt for indholdet med formuleringen: "...så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt." Måske er der således blot tale om en uheldig håndtering af begrebet læserbrev. Det er måske i virkeligheden information fra kommunen og ikke holdninger fra Torben Mølgaard. Forvirringen er stor, om end vi nu ved, at natur- og miljøchefen er uenig i visse holdningerne til sagen.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];