Annonce
Debat

Debat: Medicinspild koster på miljøet, økonomien og i værste fald patienterne

Der produceres årligt over 8.000 ton medicinaffald og -emballage i Danmark. Det svarer til vægten af otte blåhvaler eller 450 bybusser.

Alt for meget medicin bliver forkert håndteret eller går til spilde. Det er en trussel mod både patientsikkerheden, miljøet og sundhedsøkonomien. Problemet kræver en bred indsats, og derfor er Gigtforeningen, Pharmadanmark, Lægeforeningen og Ældre Sagen nu gået sammen i Alliancen Stop Medicinspild.

Adgangen til livsvigtig medicin er en grundpille i vores velfærdssamfund. Men det sker, at der ordineres medicin, som ikke giver den ønskede effekt, som forstærker bivirkninger ved andre lægemidler - eller direkte modvirker behandlingen af andre sygdomme. Og hver anden af de såkaldt utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet – altså ting der ikke må ske – skyldes medicin.

Vores sundhedsvæsen tilbyder mange avancerede behandlinger, ofte i form af lægemidler, og mange af os lever længere. Det betyder, der vil være tyve procent flere danskere på 65 år eller ældre i 2030, og derfor også flere kronikere og ældre patienter med flere sygdomme. Vi skal sikre at flest muligt får rette medicin til den rette tid i den rette dosis. Det skal prioriteres, så vi kan stoppe medicinspild.

Der produceres årligt over 8.000 ton medicinaffald og -emballage i Danmark. Det svarer til vægten af otte blåhvaler eller 450 bybusser. Og så er kun korrekt bortskaffet affald talt med. Det er en trussel mod vores folkesundhed, vores natur og vores vandmiljø. Flere vandværker har målt medicinrester i drikkevandet. Det skyldes blandt andet, at meget medicin håndteres eller bortskaffes forkert ved eksempelvis at bliveskyllet ud i toilettet. Noget af den medicin, der kan måles i drikkevandet, er antibiotika.

Når antibiotika går i grundvandet, får vi alle sammen en lille smule af det. Det er med til at opbygge resistente bakterier, der er modstandsdygtige over for antibiotika. Det gør det sværere og måske umuligt at behandle infektioner, og uden behandling kan nogle infektioner blive dødelige. Antibiotikaresistens ventes i 2050 at koste flere menneskeliv end cancer. Det kan vise sig at blive alvorligt for os alle sammen, hvis vi ikke længere kan behandle eksempelvis lungebetændelser på grund af medicinspild.

WHO anslår, at halvdelen af den medicin, der ordineres til landets 900.000 kronikere, enten ikke bliver taget eller tages forkert. I en undersøgelse fra Gigtforeningen, har 83 procent svaret ja til, at de har oplevet at få lægeordineret medicin, som de kun har brugt få gange og dermed har et overskud af. Og knap 50 procent har smidt medicin til en værdi af 1-500 kr ud det seneste halve år. Mange kronikere har desuden store lagre af smertestillende medicin, fordi smerterne bliver ved, mens medicinens virkning ophører. Patienterne risikerer at ende i en situation, hvor de bruger penge på medicin, der ikke fjerner smerter som ønsket. Medicinspild er ikke alene en dyr affære for patienterne. Det offentlige spild som følge af forkert eller uhensigtsmæssig brug af medicin anslås at koste samfundet flere milliarder kroner om året. Penge der kunne gavne patienter andre steder i sundhedsvæsenet. Alliancen Stop Medicinspild ønsker et sundhedsvæsen, der bruger pengene rigtigt. Vi retter blikket mod medicin, der ordineres for meget af, ikke tages, tages forkert eller smides ud. Kampen mod medicinspild er ikke en spareøvelse. Tværtimod. For medicinspild betyder, at der er færre midler at investere i den bedste pleje og behandling.

Vi har taget initiativ til Alliancen Stop Medicinspild, fordi det kræver mere end flotte ord at stoppe medicinspild. Det kræver handling. Vi vil have den rette medicin i den rette dosis til den rette tid. Vi vil bruge pengene rigtigt. Og vi vil passe på naturen og hinanden. Derfor har vi forpligtet os til at investere både tid og penge i at bringe eksperter og praktikere sammen for at udvikle konkrete løsninger på medicinspild.

Vi skal se på sundhedsvæsenets vaner og rutiner, så patienterne får den rigtige medicin og øget livskvalitet.

Vi skal se på industriens produktion og distribution, så vi får mest og bedst for pengene.

Vi skal se på patienternes håndtering af medicinen, så de er trygge og skåner miljøet.

Alliancen Stop Medicinspild kalder til kamp mod medicinspild – og alle er inviteret.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Fra bølgedal til guldskvulp

Læserbrev

Lokalpolitik. Få det nu fixet!

Debat: Når man bevæger sig rundt i Holstebro Kommune, får man især i landsbyerne et trist indtryk af en kommune i anlægsmæssigt forfald. Alt for mange kommunale opgaver bliver ikke løst, alt for mange fortove og veje er i en sølle forfatning, og alt for mange påbegyndte opgaver bliver ikke lavet færdig. Vi, der bor uden for bygrænsen, kæmper for at udvikle og vedligeholde landsbyerne, ofte med private investeringer. Den politiske holdning er åbenbart, at vælger man at bosætte sig i en landsby i Holstebro Kommune, må man forvente, at byudvikling og vedligeholdelse er en lokal opgave. Heldigvis er der i de fleste landsbyer lokale ildsjæle, der allokerer masser af kræfter og fritid til dette - og heldigvis er det for det ofte muligt, at få de lokale til lommerne, så mange af de tiltag, der også bør være i landsbyerne, kan finansieres. Kæmpe cadeau til ildsjælene i borgerforeningerne rundt om i kommunen for deres indsats. Byrådspolitikerne burde takke jer dagligt, I gør deres arbejde uendeligt meget lettere. Når det så er sagt, må man dæleme da også kunne forvente, at kommunen løser de opgaver, der udenfor al tvivl ligger hos dem. At projekter, der bliver igangsat, også bliver lavet ordentligt færdig. Vi i landsbyerne betaler også kommuneskat, vi bør kunne forvente det samme fokus på vedligehold og anlægsarbejde, som man har i Holstebro by. Man bør kunne forvente, at når et lokalsamfund investerer masser af kræfter og kapital i at etablere attraktive tiltag for beboere og eventuelt tilflyttere, må kommunen også have interesse i at opfylde de forpligtelser, den måtte have, heriblandt afslutning af anlægsarbejde. Et eksempel: I Tvis er en ihærdig gruppe lykkedes med at indsamle et anseligt millionbeløb, og derved kunne etablere et centertorv med en superfin dagligvarebutik, tankstation og vaskehal. Man er aktuelt også i gang med at etablere et grønt parklignende område i forbindelse med centertorvet. Alt finansieret for lokalt indsamlede penge - det har altså ikke kostet kommunen en klejne. Centertorvet er og bliver supergodt for Tvis – og dermed også for kommunen. Det eneste rådne æble i kurven er, at ud for torvet er der etableret et fartbegrænsende helleanlæg, og eftersom man er i byzone, er det en kommunal opgave at etablere afgrænsning mellem vejen og gangstien/fortovet. Kommunens svar på denne opgave er ni orange trafikkegler, som nu har stået der i flere måneder … Så spørger jeg bare – er det meningen, at det skal se sådan ud? Hvorfor bliver tingene ikke lavet færdig? Er ni orange trafikkegler svaret på den store investering, man lokalt har lavet i Tvis? Kunne man ikke i det mindste sætte en kantsten, og så prøve at få en aftale med bestyrelsen for Tvis Centertorv om eventuelt selv at etablere enten fliser, grus e.l. samt at vedligeholde dette? Ufærdige anlæg giver sådan et opgivende og trøstesløst helhedsindtryk af byen … Få det nu fixet!

Lemvig

Legepladser kan få flere penge

Kultur

Film viser det nye vandkunstværk

Annonce