Annonce
Debat

Debat: Mette og Machiavelli - Håb trækker os op, frygt trækker os ned

Grådighed, skandaler, klimakrisen, problemer med indvandringen og en række utryghedsskabende faktorer til den mere alvorlige bandekriminalitet og andre dystre, negative beskrivelse af det danske samfund. Sådan var nogle af ordene i Statsminister Mette Frederiksens åbningstale, og konklusionen var klar og entydig: Tilliden i det danske samfund revner.

Jeg ser et helt andet Danmark. Vi er ifølge internationale målinger et af de frieste og lykkeligste folkefærd i verden. Vi er EU's rigeste samfund. Danmark ligger i toppen, når det drejer sig om social retfærdighed. Danmark rydder bordet som det mest digitale land i EU. Og jeg kunne blive ved.

Men statsministeren har det åbenbart som min matematiklærer, der altid rettede mine opgaver med en arrig rød pen, der påpegede, at der var 4 fejl ud af 10 mulige. Tænk hvis han havde fremhævet det positive i, at jeg havde 6 rigtige ud af 10 mulige, så havde jeg med garanti været bedre til matematik, end jeg er i dag.

Men pludselig gav de negative ord mening. Der skete, da jeg i mandags hørte en af Politikens podcast ”Om Mette Frederiksens manual til magten”. Statsministeren og hendes stabschef Martin Rossen har læst på lektien i ”The New Machiavelli” af Jonathan Powell, om, hvordan man udøver magt i det moderne samfund. Hovedteserne er groft skitseret: Strategi frem for drift. Sæt dig på embedsværket. Spild ikke tid på journalister. Men bemærk, at i såvel den nye, som i den gamle Machiavellis ”Fyrsten” fra 1532 er bundlinjen, at den der kan styre frygten i et samfund, har magten.

Frygt er en vigtig del af regeringens magtfilosofi. Aktuelt legitimerer frygten således regeringens nye sikkerheds- og tryghedspakke med forslag om blandt andet mere overvågning, strengere straffe for brug af eksplosiver og øget grænsekontrol, og skaber en direkte linje tilbage til statsministerens åbningstale.

Er der slet ikke nogen, der har spekuleret på, at et gennemgående træk ved frygtkulturen er at mulige farer fremstilles som aktuelle farer, og det skaber den misere, den dystopi, der bruges til at styre os.

Jeg kan ikke skifte min matematiklærer ud, men jeg ville inderligt ønske, at statsministeren og hendes stabschef skiftede ”The New Machiavelli” ud med filosoffen Martha Nussbaum bog: ”Frygtens monarki”, der fastslår, at frygt kan ødelægge vores frie samfund, hvis ikke den tøjles i tide. I et interview i Politiken fra den 22. september i år konkluderer hun, at ”for at kunne bevare demokratiet bliver vi nødt til at kunne tøjle frygten og ikke handle på den. I et demokrati bliver vi nødt til igen og igen at bearbejde frygten, dyrke omsorgen for andre mennesker og pleje tilliden til hinanden”

Jeg er klar over, at mit håb om skift i regeringens magtfilosofi er naivt og forfængeligt. Men glem ikke, at håb trækker os op, mens frygt trækker os ned.

Annonce
Hans Jørgen Bonnichsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Åbenhed er eneste middel mod svindel

Struer Kommunes tidligere kommunaldirektør er sigtet for mandatsvig - altså tyveri. Det kunne vi endelig fortælle i fredagsavisen efter længere tids ihærdige forsøg på at få sandheden om hans pludselige afgang fra jobbet i august 2019 frem i lyset. Hvor informationer holdes skjult, tager rygter og halve sandheder som regel over, og lige siden direktørens fratrædelse er vi på avisen stødt på begge dele. Ikke noget konkret nok til, at vi kunne fortælle det til de borgere i kommunen, som ifølge anklageskriftet er blevet snydt for deres skattekroner. Men nok til, at vi har gravet i sagen. Struer Kommune har holdt det hele hemmeligt for offentligheden, og først nu hvor anklageskriftet er tilgængeligt, har borgerne udsigt til at få svar på nogle af de mange spørgsmål, der melder sig i kølvandet på sådan en sag. Hvis anklageren har ret i, at direktøren gennem godt to år har stoppet mere end 120.000 kroner i egen lomme, efterlader det en række spørgsmål til kommunen. Hvordan kunne det finde sted så længe, uden at blive bemærket i den interne revision? Ethvert træk på kreditkortet skal følges af et bilag for udgiften, så lavpraktisk tyveri på denne måde burde være umuligt at gennemføre over længere tid. Er der styr på revisionen nu? Og hvorfor gik der mere end en måned fra direktørens afgang til en politianmeldelse? Sagen er endnu en alvorlig ridse i lakken på den engang så flotte danske tillid til håndteringen af vores fælles pengekasse. Engang var tyveri og underslæb i det offentlige nærmest utænkeligt, men sagen her er blot en af flere - og langt mere omfattende - sager om embedsmænd, der har stoppet offentlige penge i egne lommer. Svindel med vores fælles midler er gift for samfundet, men det må og skal frem i lyset. Fuld offentlighed er yderst vigtigt, hvis vi skal have tilliden tilbage. Her på avisen stiller vi spørgsmål og kræver svar, fordi ingen kan være tjent med, at kontrollen med vores skattekroner sejler. Der vil altid være uærlige personer, og de mange sager har vist, at kontrolapparatet er nødvendigt. Og hemmelighedskræmmeri når kontrollen svigter hører ingen steder hjemme.

Danmark For abonnenter

Hun blev mishandlet og indespærret: - Jeg ville stikke af, men jeg kunne ikke

Struer

Kongen og Den hvide Kenyaner i nyt eventyr

Annonce