Annonce
Debat

Debat: Nairobi Summit - kvinder og pigers skal bestemme over egen krop

Danmark står i helt front, når det gælder kvinder og pigers lige rettigheder og muligheder, og det skal vi blive ved med.

Nargis, en 16-årig pige fra Bangladesh, gik indtil for to år siden i skolegården og drømte om at læse jura. Hendes yndlingsfag var fysik. I dag lever Nargis sammen med sin 27-årige ægtemand og arbejder på den lokale fabrik for at spare penge sammen til hendes søns fremtidige uddannelse.

I år er det 25-året for vedtagelsen af Kairo-handlingsplanen. Planen var skelsættende, da 179 lande gik sammen og satte retten til at bestemme over egen krop allerøverst på den internationale dagsorden. Placerede kvinder og pigers rettigheder i hjertet af bæredygtig udvikling.

Danmark er i denne uge vært for Nairobi Summit sammen med Kenya og FN’s Befolkningsfond (UNFPA). Håbet er at få skabt fornyet dialog om kvinder og pigers rettigheder og danne nye alliancer på tværs af lande, organisationer og generationer. Som politikere har vi en vigtig rolle i at arbejde for netop det.

Kairo-handlingsplanen har været selve rammen for arbejdet for kvinders og pigers rettigheder siden 1994 – og vi er på den ene side nået langt. Men på den anden side oplever vi lige nu markante konservative kræfter ude i verden, der trækker udviklingen den forkerte vej. Så kampen er langt fra forbi.

Mødredødelighed er faldet med 40 procent omskæring af piger er faldet med mere end en tredjedel i de 24 værst ramte lande. Det er godt, men vi er langt fra i mål. For 232 millioner kvinder i udviklingslande har stadig ikke adgang til moderne prævention. 33.000 piger bliver hver dag giftet bort. Det er 12 millioner kvinder om året, der ikke selv bestemmer, hvem de vil giftes med. Hvem de vil have børn med. Hvordan de vil forme deres liv. Det er helt og aldeles uacceptabelt.

Og udviklingen bekymrer os. Og kalder på, at vi som land fortsætter kampen og arbejdet. De seneste år har konservative kræfter nemlig sat et massivt pres på for at begrænse kvinder og pigers ret til at bestemme over deres egen krop. Særligt, når det kommer til at bestemme, hvornår de ønsker at danne en familie. Og hvor mange børn de ønsker at få. Det er dybt bekymrende, at for eksempel retten til abort er under angreb i lande, hvor abort har været mulig i mange år. For en ting er, at man ikke kan få abort, selvom man ønsker det. Men det har flere konsekvenser. Måske lever familien i forvejen under sultegrænsen. Måske bliver pigen smidt ud af skolen.

For to år siden besluttede USA at trække støtten til internationale organisationer, der informerer om eller tilbyder kvinder abort. Som modreaktion gik Danmark sammen med andre ligesindede lande og skabte bevægelsen ”SheDecides”, der gik op mod USA’s beslutning.

I dag gives stafetten som Danmarks SheDecides Champion videre fra en udviklingsminister til den næste. Vi er enige om, at stafetten altid skal holdes højt og være højt hævet over partifarve.

Som tidligere og nuværende minister for udviklingssamarbejde har vi mødt alt for mange kvinder og piger, der på daglig basis har været udsat for seksuel og kønsbaseret vold. Er blevet omskåret. Eller blevet gift væk som børn. Vi har talt med dem og hørt deres historier. Hver og én har de ret til et godt liv og en tryg fremtid på lige fod med alle andre. Vi skal blive ved med at kæmpe for den ligestilling.

Som 14-årig blev Aïssa fra Burkina Faso truet og voldtaget af hendes skolelærer efter en eksamen. Hun blev gravid. Hendes forældre aftalte med skolelærens forældre, at hun skulle bo hos dem, så de kunne forsøge hende. Hendes far ønsker nu ikke at se hende længere. I dag bor Aïssa igen hos sin mor sammen med hendes datter Fati.

Danmark står i helt front, når det gælder kvinder og pigers lige rettigheder og muligheder, og det skal vi blive ved med. Vi bliver lyttet til og set som et af de mest progressive lande, når vi taler om kvinder og pigers ret til at bestemme over egen krop. Ligesindede lande ser til os, når vi forhandler i FN eller EU.

Vi vil kæmpe sammen for kvinder og pigers rettigheder. Og vi vil fortsætte den kamp, indtil vi er helt i mål. Først den dag, hvor alle kvinder og piger bestemmer et hundrede procent over deres egen krop, deres eget liv og deres egen fremtid, kan vi tillade os at læne os tilbage.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Læserbrev oversvømmer kommunens hjemmeside

Overskriften her er måske nok en stramning. Faktisk findes der kun et enkelt læserbrev på Holstebro Kommunes hjemmeside, men det er også nok til, at man må løfte et øjenbryn og undre sig. Under overskriften "Meninger om Storå oversvømmer dagbladets artikler" skriver kommunens natur- og miljøchef Torben Mølgaard om planerne for at sikre Holstebro mod oversvømmelser og adresserer samtidig nogle af de holdninger og kritikpunkter, forskellige borgere har rejst i artikler i denne avis. Indlægget præsenteres på kommunens hjemmeside netop som et læserbrev, og samme læserbrev har Torben Mølgaard sendt til avisen, som bragte det i sin fulde længde søndag. I avisen er det utvivlsomt et partsindlæg i en debat. Ovenikøbet et indlæg fra en person, som kan udtale sig om emnet med en overbevisende tyngde i kraft af sin stilling. Et meget velkomment læserbrev. Men skal det også opfattes sådan på kommunens hjemmeside? Altså som Torben Mølgaards holdning til debatten og til den kritik, visse kilder har rettet mod kommunens kamp mod oversvømmelserne? Det er svært at se det som andet. Og det åbner for en interessant diskussion: Kan enhver borger nu få adgang til forsiden af kommunens hjemmeside for at debattere aktuelle emner? Kan man få adgang til at bringe et læserbrev, hvis det er kommunens sagsbehandling, man er utilfreds med, eller gælder det kun, hvis det er avisens dækning af en sag, man er uenig i? Gælder muligheden for at få optaget sit læserbrev på kommunens hjemmeside alle, eller skal man være chefansat ved kommunen for at opnå det privilegium? Læserbrevsskribenten tager i sin tekst Holstebro Kommune til indtægt for indholdet med formuleringen: "...så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt." Måske er der således blot tale om en uheldig håndtering af begrebet læserbrev. Det er måske i virkeligheden information fra kommunen og ikke holdninger fra Torben Mølgaard. Forvirringen er stor, om end vi nu ved, at natur- og miljøchefen er uenig i visse holdningerne til sagen.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];