Annonce
Debat

Debat: Nu skal antallet af hjemløse ned – også i landkommunerne

Da hjemløsetællingen 2019 blev offentliggjort i denne uge, var den helt store nyhed, at antallet af hjemløse ikke er steget. Det er godt. Men det burde i et velstående velfærdssamfund som det danske ikke være en overraskende nyhed. Det er selvfølgelig positivt, at de seneste ti års udvikling med stigende hjemløshed er bremset – men vi må ikke stille os tilfredse, før færre mennesker i Danmark er hjemløse.

Dykker man lidt dybere ned i tallene, viser det sig, at den ellers så gode nyhed, dækker over nogle kedelige geografiske forskelle. For mens hjemløsheden er faldet i de større byer, er hjemløsheden i landkommunerne vokset med 23 procent i forhold til seneste hjemløsetælling i 2017. Det er meget bekymrende.

Vi kender ikke de præcise årsager, men jeg tror, det hænger sammen med, at velfærden i kommunerne i de seneste år under den borgerlige regering er blevet presset i bund. Og nedskæringer på velfærden går ofte hårdest ud over dem, der har allermest brug for et stærkt fællesskab. Nemlig de mest udsatte mennesker.

Derfor er jeg rigtig glad for, at regeringen er kommet i mål med en aftale med kommunerne, der løfter velfærden med 2,2 milliarder kroner til næste år. Så der både er råd til velfærden, når der kommer flere ældre og børn. Men også plads til at forbedre vores velfærd og sociale indsatser overalt i landet. Med aftalen sætter vi sammen med kommunerne nu også en ny retning for socialområdet med et endnu stærkere fokus på det hele menneske og de mange forskellige problemer, udsatte borgere typisk kæmper med

Samtidig skal vi udnytte, at vi faktisk har god viden om, hvilke indsatser der virker. Det gælder både indsatser rettet direkte mod hjemløshed – men også andre sociale indsatser, som vi skal brede ud til hele landet. Vi skal væk fra at behandle hjemløshed som et isoleret problem. Der ligger som regel også andre ting bag. Er man fanget et misbrug, skal man i misbrugsbehandling. Og har man en psykisk lidelse, skal psykiatrien tage fat. Og har man både et misbrug og psykiske problemer – de såkaldt dobbeltbelastede – så skal man have et samlet tilbud om hjælp.

6.431 mennesker lever ifølge VIVE's nye tælling i hjemløshed i Danmark. Jeg har selv mødt nogle af dem. Selvom de hver har deres egen historie, så er der en fællesnævner. En fælles historie, der ofte går igen: Om børn, der i en alt for tidlig alder er blevet voksne. Fordi de voksne omkring dem har svigtet.

Et udsat barn må ikke blive en udsat voksen. Skal vi lykkes med den ambition, kræver det et nyt fokus i socialpolitikken, hvor vi som samfund bliver langt bedre til at gribe ind, så snart vi opdager, at noget er galt. Så vi griber ind, før mennesker ender på gaden. Vi tror på, at det betaler sig at investere i mennesker. Både økonomisk og menneskeligt.

Danmark har lige nu en stærk økonomi, og flere kommer i arbejde. Det er nu, hvor vi oplever fremgang og en stigende velstand, at vi skal hjælpe flere ud af social udsathed og ind i fællesskabet. Det er nu, vi skal sætte ind og sørge for, at den næste hjemløsetælling om to år viser mere end blot en bremset stigning. Vi skal have knækket kurven – også i landkommunerne.

Annonce
Astrid Krag
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Skoleleder sagde farvel i Ramme

Læserbrev

Uddannelse. Børn og unge skal kunne regne og skrive

Debat: Hver sjette elev i den danske folkeskole består ikke dansk og matematik. Det er en trist konstatering, som vi er nødt til at handle på! For det risikerer at forfølge de unge resten af livet, hvis ikke de får basale færdigheder med i rygsækken på deres videre færd. Derfor foreslår vi i Det Konservative Folkeparti at afskaffe den såkaldte understøttende undervisning og dermed sætte op til 3800 lærerårsværk fri til at øge fagligheden i folkeskolen. De frie hænder kan for eksempel bruges på at indsætte en ekstra lærer i fag som dansk og matematik, så alle elever får bedre mulighed for at udvikle sig fagligt. For når en ny undersøgelse fra VIVE viser, at den understøttende undervisning ikke har omsat sig i hverken øget faglighed eller bedre trivsel hos eleverne, så har vi et politisk ansvar for at handle. Vi må justere folkeskolereformen og give eleverne de bedst mulige forudsætninger for at lykkes i fremtiden, og her er ting som at kunne regne og skrive unægteligt vigtige evner at have. Ikke bare kan vi øge elevernes faglighed - vi kan også gøre skoledagene kortere ved at afskaffe den understøttende undervisning. Ni ud af ti forældre var tilfredse, da vi sidste år indgik en aftale om at korte skoledagene af, og eleverne får ikke noget ud af at sidde længe på skolebænken, hvis ikke det giver dem noget fagligt. Og fagligheden, den skal øges. Hvis unge mennesker skal kunne tage en erhvervsfaglig eller boglig uddannelse, er det vigtigt, at de kan dansk og matematik. Sådan øger vi chancen for, at de kan tage skæbnen i egen hånd og ikke bliver hægtet af allerede i folkeskolen.

Annonce