Annonce
Debat

Debat: Om sandhed og certificerede løgnere uden samvittighed

”Du har en sort streg i panden”. Når de ord kom fra min mors mund, var jeg ikke i tvivl. Hun havde grebet mig i en løgn og ramte dermed direkte ned i min dårlige samvittighed. Jeg har tit stået foran spejlet og forgæves søgt efter den ”sorte streg”. Og lad mig indrømme det: Jeg har aldrig fået øje på den, men det virkede, for løjet havde jeg.

Min mor løj uden at få en sort streg i panden. Hun gjorde det i et hæderligt forsøg på at lære mig, at vi alle er afhængige af, at et ord er et ord, og at der er sandhed i det sagte. Man skal være ærlige, som børn, som voksne, som forældre, som lærer, som minister og præsident. Hun gjorde det for at vise mig, at uanset løgnens synlighed eller ej, så findes der noget, der hedder samvittighed.

Hun har jo ret, men sådan er den aktuelle virkeligheden bare ikke. Donald Trump og Boris Johnsson forenes som certificerede løgnere, der, uden blusel eller samvittighed, vælter sig i usandheder

Men vi behøver ikke at tage turen over Nordsøen og Atlanten for at erkende dette. I vores egen andedam, i vores eget Folketing sker det også - ingen nævnt ingen glemt - at der uden konsekvenser fremsættes løgne, blot man ikke har et flertal imod sig.

Resultatet af en sådan adfærd er givet eller er den? Den burde skabe politikerlede og reducere respekten for anstændigheden og demokratiet, men desværre er dette oftest afhængig af, om den fremmer vores egne interesser, så ser vi stort på, om der ”ryger en finke af panden” eller ”fejes noget ind under gulvtæppet”!

Kendsgerningerne er desværre, at løgnen - og det gælder overalt - optræder lige så ofte som sandheden. Vi er blevet immune overfor løgnen, og det gør, at en verden hvor alle taler sandt formentlig ikke ville være særlig behagelig at leve i.

Det undersøgte en tysk journalist og forfatter Jürgen Schmieder. I bogen ”Du sollst nicht Lügen” prøvede han konsekvent at sige sandheden i alle relationer. Han overlevede 40 dage, men kun med møje og besvær. Hustruen trak en truende skilsmisse tilbage, han mistede tre venner og to tænder, fik mange blå mærker og trykkede ribben og var i konstant skænderier og stridigheder med kolleger og resterende venner. Han måtte erkende, at løgnen er så bredt accepteret, at det kunne han og sandheden ikke ændre på.

Så langt ude er vi kommet i forhold til sandheden, som Johannes Møllehave har udtrykt det, at hvis vi gensidigt vidste hvad vi gik og sagde om hinanden, fandtes der nok ikke to venner på denne jord. Trist for i de nære forhold kan løgnen ikke alene være en grim forskrækkelse; men også sort og destruktiv. Det vidste digterpræsten Kaj Munk også. Han blev engang spurgt, om man altid skulle sige sandheden? Og resigneret svarede han: ”Ja, medmindre man har noget bedre at sige”.

Er alt håb ude. Vel næppe vi kunne, i det nære starte med respektfuld ærlighed over for hinanden, og i det fjerne, stadig have et spinkelt håb om, at der eksisterer en rest af anstændighed, der gør, at vi er i stand til, og vil se ”den sorte streg i panden” og ikke er bedøvende ligeglade med spin, magtspil og løgn!

Annonce
Hans Jørgen Bonnichsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Thyborøn får et nyt spisested

Læserbrev

Politik. Få nu ansat Sputnik!

Debat: Jeg har sagt det før, og gør det gerne igen. Der er og bliver ingen rød tråd, idet byrådet fortager sig. Nu skal vi til at betale mere i kommuneskat, selvom det burde være omvendt. Pengene fosser ud af kommunen som aldrig før. Jeg har sagt det før: Få ansat mig i en helvedes fart. Så er der en del mennesker, der har spurgt mig, jamen hvad vil du gøre, Sputnik? Og se, det er virkelig et godt spørgsmål. Som det første vil jeg jævne bygningerne på slagterigrunden, få opført det svømmestadion. Både med et 50 meter bassin samt badeland, der siger Spar 2, både med stripperstang og små bure, hvor kvinder kan danse topløs. Så vil jeg flytte de aktiviteter, som der er på slagterigrunden, ned i den gamle biograf. Går det for stærkt kære byrådsmedlemmer? Alt støtte til TTH og musikteatret skal skæres med 75 procent, så de bliver ligestillet med Poul Hornshøj og andre ildsjæle vi har! Og det mest rystende er de 60.000 timers sygefravær, som de ansatte har. Det skriger jo til himlen, hvor dårligt lederne behandler deres medarbejdere. Prøv nu og droppe de akademikere, man kan ikke styre butikken "Holstebro" ved computer skærme. Altså 60.000 sygetimer svarer altså til 25 fuldtidsansatte, som kunne bruges på for eksempel plejehjem. Eller når kommunen rykker ud til private hjem, så i stedet for to minutter, kunne de blive 10 minutter under hvert enkelt besøg. Alle ville være glade og tilfredse. Nu har jeg kun nævnt nogle få ting, men Dagbladet har ikke plads nok, hvis jeg skulle nævne, alle de ting jeg har. Og hvad er Holstebro i grunden kendt for i dag? Det sejler i Holstebro Kommune, I kan simpelthen ikke være jer selv bekendt. Må Sputnik bevare Holstebro Kommune.

Håndbold For abonnenter

Næststørste sejr i 13 år: Storebror satte tingene på plads i naboopgør

Annonce