Annonce
Debat

Debat: Om sandhed og certificerede løgnere uden samvittighed

”Du har en sort streg i panden”. Når de ord kom fra min mors mund, var jeg ikke i tvivl. Hun havde grebet mig i en løgn og ramte dermed direkte ned i min dårlige samvittighed. Jeg har tit stået foran spejlet og forgæves søgt efter den ”sorte streg”. Og lad mig indrømme det: Jeg har aldrig fået øje på den, men det virkede, for løjet havde jeg.

Min mor løj uden at få en sort streg i panden. Hun gjorde det i et hæderligt forsøg på at lære mig, at vi alle er afhængige af, at et ord er et ord, og at der er sandhed i det sagte. Man skal være ærlige, som børn, som voksne, som forældre, som lærer, som minister og præsident. Hun gjorde det for at vise mig, at uanset løgnens synlighed eller ej, så findes der noget, der hedder samvittighed.

Hun har jo ret, men sådan er den aktuelle virkeligheden bare ikke. Donald Trump og Boris Johnsson forenes som certificerede løgnere, der, uden blusel eller samvittighed, vælter sig i usandheder

Men vi behøver ikke at tage turen over Nordsøen og Atlanten for at erkende dette. I vores egen andedam, i vores eget Folketing sker det også - ingen nævnt ingen glemt - at der uden konsekvenser fremsættes løgne, blot man ikke har et flertal imod sig.

Resultatet af en sådan adfærd er givet eller er den? Den burde skabe politikerlede og reducere respekten for anstændigheden og demokratiet, men desværre er dette oftest afhængig af, om den fremmer vores egne interesser, så ser vi stort på, om der ”ryger en finke af panden” eller ”fejes noget ind under gulvtæppet”!

Kendsgerningerne er desværre, at løgnen - og det gælder overalt - optræder lige så ofte som sandheden. Vi er blevet immune overfor løgnen, og det gør, at en verden hvor alle taler sandt formentlig ikke ville være særlig behagelig at leve i.

Det undersøgte en tysk journalist og forfatter Jürgen Schmieder. I bogen ”Du sollst nicht Lügen” prøvede han konsekvent at sige sandheden i alle relationer. Han overlevede 40 dage, men kun med møje og besvær. Hustruen trak en truende skilsmisse tilbage, han mistede tre venner og to tænder, fik mange blå mærker og trykkede ribben og var i konstant skænderier og stridigheder med kolleger og resterende venner. Han måtte erkende, at løgnen er så bredt accepteret, at det kunne han og sandheden ikke ændre på.

Så langt ude er vi kommet i forhold til sandheden, som Johannes Møllehave har udtrykt det, at hvis vi gensidigt vidste hvad vi gik og sagde om hinanden, fandtes der nok ikke to venner på denne jord. Trist for i de nære forhold kan løgnen ikke alene være en grim forskrækkelse; men også sort og destruktiv. Det vidste digterpræsten Kaj Munk også. Han blev engang spurgt, om man altid skulle sige sandheden? Og resigneret svarede han: ”Ja, medmindre man har noget bedre at sige”.

Er alt håb ude. Vel næppe vi kunne, i det nære starte med respektfuld ærlighed over for hinanden, og i det fjerne, stadig have et spinkelt håb om, at der eksisterer en rest af anstændighed, der gør, at vi er i stand til, og vil se ”den sorte streg i panden” og ikke er bedøvende ligeglade med spin, magtspil og løgn!

Annonce
Hans Jørgen Bonnichsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Struer Havn. Vi er meget bekymrede over byggeplanerne

Debat: Åbent brev til bestyrelsesmedlemmerne i Struer Kommune, Det har i mange år været et samtaleemne blandt borgerne, hvordan havneområdet kunne udvikles til et levende miljø, summende af liv og med spændende aktiviteter for alle aldre. Vi er den 5. februar 2020 blevet præsenteret for Struer Kommunes Havneplaner, som vi synes indeholder mange gode idéer. Specielt synes vi godt om den planlagte korridor mellem byen og området i Øst- og Sydhavnen. Det vil give god sammenhæng mellem byen og Jernbanemuseet, Fjordkulturen, Fredes Samling og Siloen med ungdomsaktiviteter. Desværre er der specielt én af idéerne, som bekymrer os. Nemlig at man vil opføre private boliger på det ubebyggede areal vest for Havnekontoret. Vi er meget bekymrede for byens udvikling, hvis man formøbler dette enestående areal til et privatejet, tætbebygget område med række- og parcelhuse. Det bliver endnu et nyt område for de få, ligesom Sejlhusene og Højhuset, idet ingen bryder sig om at opholde sig i andres private områder. Kommunen fjerner derved Struers eneste større plads på havnen, som er særdeles anvendelig til gavn og fornøjelse for alle byens indbyggere og gæster. Pladsen er ideel til afvikling af de mange events i sommerhalvåret. For eksempel Havnens Dag, Sansefestival, Limfjorden Rundt, racerløb, action events, cykelløb, markeder, udstillinger og koncerter i det fri. De gamle pakhuse på havnen er nogle af de sidste rester af den maritime kulturarv. Kommunen vil ifølge planen fjerne disse bevaringsværdige pakhuse fra 2. verdenskrig, som også indeholder noget af Struers historie fra den tid. Pakhusene står i dag i deres oprindelige udtryk og funktion, og de er berigende for hele miljøet i området. Disse pakhuse kunne sagtens restaureres og anvendes til forskellige kulturelle formål som for eksempel kunst, koncerter, cafeer og gallerier Generelt mener vi, at området bør udvikles til gavn for alle indbyggere og turister i Struer. Et kultursted med relation til Limfjorden: Musik, erhverv, museum og legeplads for børn og voksne. Der er uanede muligheder – hele byen kan og skal være med! Struer skal udvikles og være attraktiv i forhold til andre byer og derved tiltrække nye tilflyttere, turister og sejlere – simpelthen den bedste by at være i! Man bør skabe et havnemiljø med faciliteter, der tiltrækker mennesker og ikke ødelægge miljøet yderligere med private boliger. Sejlere kan hurtigt flytte til andre havne, og der bliver flere og flere tomme bådpladser i havnen. Det gælder også gæstesejlere. Lemvig Havn var tom år tilbage – nu er den fyldt! Vi forestiller os en sammenhæng mellem B&O museet, Struer Museum, Træskibshavnen, Jernbanemuseet, Fjordkulturen, Fredes Samling, Lyd & Kunst i siloen og pladsen i Øst- og Sydhavnen, hvor der etableres forskellige aktiviteter, som relaterer sig til Limfjorden. Her kan turister og indbyggere hygge sig sammen med børnene med mange forskellige aktiviteter. Man vil nemt kunne få en dag til at gå med ovennævnte. Vi henstiller til kommunen at genoverveje planerne for havnen og inddrage befolkningen i beslutningsprocessen. De øvrige medunderskrivere af dette brev er: Anne Grete Fage (formand Fjordglimt Kolonihaver), Tommy Venø, René Maretty (næstformand Nordvestjysk Fjordkultur), Finn Husum, Britt Fage (Kunst og Rammer), Mads Lund (formand Struer Marineforening), Martin Dåsbjerg (Dansk And A/S), Preben Christensen (Nordvestjysk Autogalleri), Bjarne Tingkær (formand Venø Færgelaug), Emma Elgaard (bestyrelsesmedlem Marilyn Annes Venner) og Susan Paasch Æbelø.

Annonce