x
Annonce
Debat

Debat: Opdrættede fasaner krydser grænse med vildsvinehegn for at blive jagtbytte

Jagt: Det varer ikke længe, før der udsættes en million såkaldte skydefugle i den danske natur.

Skydefuglene består overvejende af fasaner men også gråænder og agerhøns, og udsættes groft sagt for, at godser og andre lodsejere kan tjene penge på, at jægere har noget at skyde efter - jeg stiller i øvrigt spørgsmålstegn ved, hvor meget jagt der er ved, at man kører en vognfuld jægere ud til en vildtremise, hvor hundredevis af fasaner sidder passivt efter en opvækst i fangenskab.

En del af de udsatte fasaner er opdrættet i Polen, og Fødevarestyrelsen advarer i den forbindelse om, at der er forhøjet risiko for, at fuglene medbringer fugleinfluenza.

Det er ikke mere end to uger siden, at 50.000 høns blev aflivet i et økologisk hønsehold syd for Ålborg på grund af fugleinfluenza; alligevel lyder der ikke noget ramaskrig fra landbrugets side, når der på denne måde spilles hasard med forholdene for fjerkræavlerne.

Man kan undre sig efter al virakken om svinepesten, hvor det lykkedes for svineproducenterne at få politikerne til at gå i vild panik og opsætte et symbolsk hegn langs grænsen til Tyskland. Der er åbenbart forskel på fugl og svin, og det udstiller bare endnu en gang, hvor store privilegier svineindustrien har i forhold til alle andre erhverv.

Anni Jakobsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Sammenlægning må udskydes

Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Kultur

Kirken sender prædiken på video

Annonce