Annonce
Debat

Debat: Pas på landskabet - vi skal huske bevoksningen på digerne

Natur: Jeg har haft glæden af at opholde mig på Ærø i det sydfynske øhav adskillige gange sidste år. Jeg gik, cyklede og bilede øen rundt, så jeg kender hvert hjørne af denne dejlige ø.

Hjemkommet fra en sådan tur tænkte jeg: ”Hvad er det, der gør det meget stærkt kuperede landskab her så overvældende at se på?”

En dag, da jeg stod på et højdedrag og kikkede ud over det vidtstrakte landskab, slog det mig: ”Det er hegnene.”

På Ærø har man bibeholdt de levende hegn mellem markerne, og det giver et helt andet indtryk i landskabet, end når vi i dag står og ser ud over landskabet i andre dele af landet. Det vidunderlige syn stod igen for mit indre øje, da jeg i avisen Danmark 13. marts læste præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerdings indlæg: Levende naturarv er truet i agerlandet.

Præsidenten var optaget af, hvad den store interesse for at fyre med flis i dag betyder for bevarelsen af disse levende hegn.

Nu skal det jo siges, at også disse hegn skal beskæres med mellemrum, hvis de skal bevare deres smukke ydre, men hvis man bevæger sig ud i landskabet i denne tid, kan man give præsidenten ret: Rigtig mange hegn bliver i den grad skåret og fliset væk. Der er simpelthen ”gået entreprenør i dem”. Rub og stub bliver skåret væk og fliset på stedet, også store egetræer, som stod og lyste op i landskabet.

I samme ombæring går rødder og stød med i købet, og så kommer der ikke mere hegn der. Og vi ved, at i de senere år er også jord-og stendigerne gået med i købet, når maskinerne har været der. Det har selvfølgelig den baggrund, at det er vanskeligere at komme rundt med de store landbrugsmaskiner, hvis der står sådan et hegn og et jord-eller stendige og spærrer for en mere rentabel kørsel, så væk med det.

Ganske vist er disse jord-og stendiger blevet beskyttet med loven af 1992 af hensyn til den biologiske betydning, men også af hensyn til den kulturhistoriske og landskabelige interesse. Men bevoksningen på disse diger er ikke beskyttet. Da amterne blev nedlagt, overgik tilsynet med jord-og stendigerne til kulturministeriet og til museeumsloven, og det syners at knibe med at varetage en seriøs tilsynsforpligtelse.

Jo større markerne bliver, fordi de mindre ejendomme bliver købt op af landmænd, der har mere magt over pengepungen og måske tænker mere i en mere rationel drift ind i kulturarven, jo større bliver problemet.

Det er synd for vores oplevelse af det åbne agerland, men det er også synd for de planter, dyr, fugle og insekter, der har haft disse levende hegn på jord - og stendiger som deres levesteder. Det er også synd for de agerhøns, harer mv. i det åbne agerland, som bruger digerne som ”tilflugtssteder”.

Vi taler så meget om miljø i disse år. Det ville være så rart, om vi også efterlevede tankegangen i det daglige liv. Det ville vi få mange flere naturoplevelser ud af, og det ville vi sikre den biologiske mangfoldighed ved – i stedet for blot at omsætte det hele til ussel mammon.

Britta Schall Holberg, Hagenskov Gods. Foto: Kim Rune
Annonce
Annonce
Kultur For abonnenter

Kære Svend. Næste gang jeg kommer til Danmark, ringer jeg naturligvis til dig... med varm hilsen og høj agtelse, Kathleen Kennedy

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Tøjeksperten lukker i Lemvig

Kultur

Kunstmuseum klar til at åbne

Annonce