Annonce
Debat

Debat: Skat på Facebook kan betale for digital ombudsmand

Man bør derfor overveje, om der er behov for ny lovgivning, således at demokratisk vedtagne regler kan håndhæves, også når det drejer sig om sociale medier som Facebook.

Ligesom andre private virksomheder er Facebook underlagt lovene i de lande, de opererer i. Det betyder, at de skal overholde de forskellige landes lovgivning.

Det betyder også, at de selvfølgelig nyder den beskyttelse, der følger af lovgivningen, for eksempel retten til at drive virksomhed og retten til ikke at blive diskrimineret til fordel for indenlandske virksomheder og så videre. I Danmark og en del andre lande udmærker lovgivningen sig ved at være vedtaget demokratisk. Desuden skaber lovgivningen nogle fælles spilleregler for de forskellige aktører, til gavn for konkurrencen.

Myndighederne må så sørge for, at lovgivningen efterleves. Pt. sker det ikke i forhold til Facebook. Anklagemyndigheden er først for nylig er begyndt at retsforfølge strafbare handlinger, der foregår på sociale medier og andre steder på nettet. Men Facebook inddrages aldrig. Sådan som jeg har forstået Umbrella-komplekset – de mange sager med ulovligt billedmateriale på nettet, herunder sex med mindreårige – var materialet tilgængeligt på Facebook i flere år. Efter straffeloven kunne Facebook være medansvarlig, men det er tilsyneladende ikke noget anklagemyndigheden har overvejet.

Facebook ser heller ikke ud til at overholde GDPR, EU’s persondataforordning fra 2018. Her er ret skrappe krav til behandling af personoplysninger, og Facebook ser ikke ud til overholde dem. Det gælder især kravene til samtykke. Facebooks ”terms” er temmelig uoverskuelige, og den accept, man skal afgive for overhovedet at komme på, lever ikke op til lovgivningens krav.

Man bør derfor overveje, om der er behov for ny lovgivning, således at demokratisk vedtagne regler kan håndhæves, også når det drejer sig om sociale medier som Facebook.

Man kunne her forestille sig, at Facebook og andre sociale medier forpligtes til at slette strafbart indhold. Hvorvidt noget er strafbart, afgøres efter gældende lovgivning. For Danmarks vedkommende altså efter demokratisk vedtagne regler, der allerede har indregnet hensynet til ytringsfriheden. Dette vil selvfølgelig betyde, at det er lidt forskellige ting, der skal fjernes i forskellige lande. Lidt besværligt, ikke 100 procent effektivt, men klart ladsiggørligt. Og klart bedre end nu, hvor lovgivningen ikke følges, og vi er overladt til Facebooks noget skiftende og tilfældige standarder.

Man kunne endvidere forestille sig en kort frist til fjernelse af ulovligt indhold. Fristen kunne tælle enten fra upload eller fra det tidspunkt, hvor det sociale medie bliver opmærksom på ulovligheden. Og det er muligt, at man skulle sondre mellem meget grove ulovligheder som fx at vise mord, grov vold, børneporno, halshugninger med videre, der skulle fjernes med det samme, og andre mindre grove ulovligheder som for eksempel trusler, injurier, nøgenbilleder, der blot skulle fjernes efter 12 timer.

Hvem skulle så afgøre, om et billede på Facebook er ulovligt? Svaret må i første omgang være, at ligesom i alle andre tilfælde må vi selv overveje lovligheden af vores handlinger, ligesom andre naturligvis kan gøre os opmærksomme. Ved uklarhed eller uenighed har vi i en retsstat altid domstolene, men en retssag tager lang tid, og man kunne derfor forestille sig en Digital Ombudsmand, der på linje med for eksempel Folketingets Ombudsmand og Forbrugerombudsmanden hurtigt og kvalificeret kunne tage stilling til, om lovgivningen er overtrådt.

Fordelene er ved en sådan ombudsmand er klare: Det kan gå hurtigt og i hvert fald hurtigere end ved en domstol. Vurderingen foretages af en uvildig instans og ikke bare af den ene part. Vurderingen foretages efter dansk, demokratisk vedtagen lovgivning regler og ikke efter Facebooks interne, uklare og vekslende standarder. Endelig kunne man forestille sig, at ordningen kunne finansieres ved en annonceskat på for eksempel en procent af annonceindtægterne genereret fra danske annoncører.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Thyborøn får et nyt spisested

Erhverv

Esmark: Bedste sæson nogensinde

Læserbrev

Opråb fra børnene. Hvor er mine forældre?

Debat: Egentlig blot en strøtanke, aktiveret af et læserbrev den 13. november i denne avis, hvor der efterlyses voksne, der skal passe forældrenes børn, der i dag har meget lidt samvær med deres børn. Man kalder det for at have ”kvalitetstid” med børnene. Det vil sige, at man som forældre er til stede og er naturlig indfølende som det væsentligste. Nu har jeg aldrig gået i børnehave, men har arbejdet med børn og unge i mange forskellige sammenhænge i flere år, og må da nok sige, at nutidens børn på det nærmeste er at betragte som forældreløse. Hvor, hvis de er heldige, har to mere eller mindre stressede voksne af hvert køn, som de så kalder for far og mor, der alt efter hvad deres fritidsinteresser og lignende selvrealiseringsprojekter tillader, sikrer sig deres prestigeprojekt, som børnene er nu om dage, får mad og vasket tøj. I dag er der så vidt vides 27 forskellige familietyper, hvilket for en del skyldes den stigende kønsforvirring i samfundet. I det hele taget har samfundet på en levealder forandret sig meget langt væk fra samfundet i 1950'erne. Hvor samfundet dengang ikke var meget forskelligt fra samfundene bagudrettet. Når et samfund på blot en levealder ændres så meget, taler man ikke om samfundsudvikling, men om et samfund i accelererende opløsning. Og det er præcist hvad samfundet er … i opløsning. Der gør sig naturligvis nogle psykologiske faktorer gældende, hvor den væsentligste er den såkaldte sociale arv og miljø faktor, der gør, at børnene ubevidst slægter deres forældre og opvækst på, hvorfor samfundsopløsningen kun bliver endnu mere markant anderledes i fremtiden. Så spørgsmålet er nok mere, om børnene om blot en generation overhovedet efterlyser nærværende forældre til den tid. De vil for størstedelen med sikkerhed ikke selv vide, hvad det vil sige at være nærværende i det hele taget.

Håndbold For abonnenter

Næststørste sejr i 13 år: Storebror satte tingene på plads i naboopgør

Annonce