Annonce
Debat

Debat: Slankekuren - Sund kost bragte DF'er sammen med helsekost-hippier på venstrefløjen

Jeg er gået på kur. Livet i politik havde gjort mig for fed. Derudover er jeg 50+, og jeg er begyndt at tænke på, at både min farmor og far fik sukkersyge i den alder.

Normalt har jeg skyet det kurhelvede, som en hel del danskere har meldt sig ind i, hvor de lever af gulerødder og speltboller. Helt frivilligt at underlægge mig den form for tortur, kan jeg ikke. Det at spise godt sammen med familie og venner, som jeg holder af, hører til en så fundamental del af mit liv, som er lige så nødvendig for mig som at trække vejret. Det kan for mig ikke være noget formål at komme til at ligne en indtørret rosin og berøve sig selv for de glæder, der gør livet værd at leve.

Derudover er slankekure og diæter i dag blevet til en form for religion, hvor det drejer sig om en tom sjæl i et sundt legeme. Den unge og sunde krop er genstand for en dyrkelse uden sidestykke i historien. En klog mand har engang sagt, at når folk holder op med at tro på Gud, begynder de at tro på noget andet. Fordi dyrkelsen af den unge sunde krop er blevet den nye religion, har slankekurene diæterne også fået en særlig religiøs status.

Et ungt menneske fortæller mig, at når hun inviterede gæster, så kom en hel del af gæsterne med en lang liste af ting, som de ikke kunne lide eller tåle. De var på en kur eller en diæt, der krævede særbehandling. De endte med selv hver især at medbringe deres egen mad. Denne moderne form for kræsenhed, som det nye kur- og diæthelvede er, ender med at smadre den grundlæggende fællesskabsstiftende funktion, som måltidet har i menneskelivet.

Nu er jeg så selv gået på kur. Det var en undersøgelse fra Bispebjerg hospital, der overbeviste mig. Undersøgelsen viser, at det er kulhydraterne – og ikke fedtet – der er den virkelige synder - også i forhold til sukkersyge. Så jeg gik på en såkaldt ”low-carb” kur, altså en kur, hvor alle kulhydrater og alt sukker er bandlyst. Det vil også sige, at man må undvære almindeligt brød, hvilket har været absolut det sværeste.

Derimod har jeg ikke skullet eller villet sige farvel til et glas rødvin fredag eller lørdag aften i festligt lag. En helt grundlæggende forudsætning for mig har været, at når jeg bliver inviteret til middag, spiser jeg, hvad bliver sat på bordet – kur eller ej! Sådan er jeg opdraget! Ud over disse sjældne undtagelser lever jeg af kød og grøntsager. Foreløbig har jeg tabt 10 kilo siden august, og jeg regner med at være på denne kur resten af mit liv. Så må vi se, om jeg kan undgå at få sukkersyge.

En helt uventet konsekvens af min kur har været, at jeg er begyndt at lære nogle helt nye mennesker at kende. Jeg er nemlig begyndt at gå i helsekostbutikker. Indehaverne er gerne sådan nogle helsekosthippier på venstrefløjen, og for en højreorienteret som mig er det en helt ny oplevelse. Forleden blev jeg i en sådan butik tændt af den hellige ild. Jeg gav udtryk for, at det ligegodt er utroligt, hvor meget sukker og hvor mange kulhydrater der er i danske fødevarer.

Fødevareindustrien har jo gjort os alle til sukkernarkomaner. Indehaveren, en helsekosthippie, og en anden kunde deltog ivrigt i diskussionen og nikkede indigneret. Jeg kom hjem med en ”low-carb” brødblanding bestående af blandt andet chiafrø og ærtemel og kunne fundere over, hvor mærkeligt denne verdens tildragelser undertiden er. Hvem havde troet, at jeg skulle gå på kur, besøge helsekostbutikker og være enige om noget som helst med helsekosthippier på venstrefløjen?

Annonce
Christian Langballe
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

VLTJ må klare sig uden reservetog

Lemvig

Nu kan der også dystes i dart og pool

Lemvig

Nye solcelleprojekter planlægges

Leder For abonnenter

Politikerne må gerne skuffe nogle ind imellem

Kan et udtjent styrhus på 55 kvadratmeter passe ind som pølsevogn på havnen i Lemvig? Nej, mener politikerne i teknik- og miljøudvalget i Lemvig Kommune. De har vendt tommelfingeren nedad til en ansøgning fra en lokal mand, som ønskede at placere det næsten seks meter høje styrhus på havnen og indrette det som pølsevogn. Den beslutning blev mødt med kritik af mange læsere, da vi skrev om sagen forleden. På Facebook udtrykker flertallet af debattørerne undren og skuffelse over, at kommunen ikke er med på den idé. "Skidt for Lemvig, at man ikke tager imod den slags ideer - det ville være perfekt for Lemvig - men det er nok ikke smart nok", lyder en af omkring et halvt hundrede kommentarer til sagen. Og det er faktisk sagen i en nøddeskal. Det er ikke smart nok. Eller sagt på en anden måde; styrhuset passer på ingen måde ind i det miljø, man ønsker på havnen. Det kan man selvfølgelig ærgre sig over ud fra en romantisk forestilling om, at lidt anarki og spøjse indfald kun er klædeligt. Men i det konkrete tilfælde er det ikke så underligt, at politikerne afviser sagen. Der er de seneste år gjort meget for at gøre havneområdet i Lemvig attraktivt, og et skrummel af et styrhus, er ikke noget, man bare lige placerer. Det er derfor både fornuftigt og logisk, at politikerne vælger at skuffe ansøgeren - og de tilsyneladende mange, der ellers synes godt om idéen. Det er lokalpolitikernes lod at skuffe nogle engang i mellem. Naturligvis ikke for ofte, men deres opgave er at træffe beslutninger for det fælles bedste. Og netop byudvikling er et område, hvor politikerne skal tage det ansvar meget alvorligt. De beslutninger, de træffer nu, får indflydelse mange år frem i tiden. Derfor er det vigtigt ikke at ryste på hånden. Og her taler vi om meget mere end blot en pølsevogn. I kampen om både bosætning og turister er det vigtigt, at der er en rød tråd i beslutningerne. Ikke mindst på det attraktive havneområde. Også selv om beslutningerne måske koster lidt i afdelingen for lokalkolorit.

Annonce