Annonce
Danmark

Debat: Statsministerens nytårstale - en slet skjult lovsang til regeringen

Hans Jørgen Bonnichsen
Annonce

Debat: ”Du der ser med i aften - du har reddet menneskeliv. Så enkelt er det. Og så enestående. Du ved ikke selv, hvem du har reddet. Det kan være en kvinde, du gik forbi på gaden, og som lider af en kronisk sygdom. Du har ved din adfærd, brudt smittekæden, så sygdommen ikke ramte hende”.

Jeg så med(!) da statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale uden blusel og med sikkerhed i stemmen skamroste og forsikrede mig om, at min adfærd har været heroisk. Jeg var en helt, der ”uselvisk har reddet nogen i en farlig eller vanskelig situation ” som ordbogen beskriver den slags mennesker.

Jeg kunne slubre det i mig som en lille hund chokoladekringler, hvis det ikke var, fordi jeg vidste, at det i forhold til mig var løgn.

Min adfærd har på ingen måder været uselvisk. Tværtimod har jeg selvisk, som en af de sårbare, der i året har gennemgået en tredobbelt bypassoperation med to hjerte og nyrestop, bundegoistisk plejet mine egne interesser

Jeg har så meget som muligt undgået at komme ”på gaden”, af frygt for igen at komme til at ligge i respirator. Frygten har været drivkraften, når jeg har undgået større forsamlinger. Jeg har også sjusket ved at springe over håndsprit dispenseren i fødevarebutikkerne og til tider glemt mundbindet. Jeg har sikkert skuffet barn, børne- og oldebørn ved at blive væk fra deres juleaften. Jeg har ærgret mig over alle mine aflyste foredrag, der kunne have bidraget til at forsøde mit pensionistliv.

Jeg har ikke et øjeblik tænkt på det som heroiske handlinger, for lad mig erkende det åbent og ærligt. Jeg har sat mine egen interesser før andres. Det har jeg svært ved at se det enestående i.

Nytårstalen, der gjorde mig til en” helt”, blev dråben der fik bægeret til at flyde over, så statsministerens patos faldt til jorden med et brag. En ufortjent ros, der tydeligvis var for at behage mig, var skudt over mål, og blev til en ukritisk og idylliseret fremstilling af danskernes heltemod under Corona-pandemien, men en slet skjult lovsang til regeringen.

Bortset fra sundhedssektorens personale er der få helte, men tværtimod ofre, der har været karakteristisk for pandemien. Tragisk og først og fremmest de mange døde og deres pårørende, dernæst de mange syge med senfølgevirkninger, de isolerede plejehjemsbeboere hvis ensomhed er vokset, brancher i luften og på jorden, der er smadret eller ligger i ruiner, de arbejdsløse, skolebørn der har mistet undervisning, et stigende antal af psykisk syge og ventelister til operationer der vokser, samt andre regninger, der skal betales.

Det kan ikke skjules bag et skønmaleri, der som mere end noget andet blev til et glorificeret, men skammeligt bidrag til regeringens egen historieskrivning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Tidligere minkavler i Nørre Nissum: Vi har brug for en afklaring

Debat

Debat: Udbetal hjælpepakkerne nu!

Kultur

Indstilleren er nu selv blevet kandidat til Lemvig Prisen: - Jeg syntes de fortjener prisen

Coronavirus

Ny melding fra Pfizer: Vil levere vaccinedoser som lovet fra 25. januar

Annonce