Annonce
Debat

Debat: Straf kyniske bagmænd – ikke de sårbare

Wild West: Mange danskere fik før jul et kig til skyggesiden på arbejdsmarkedet. Knap 600 kinesiske kokke har fået dansk arbejdstilladelse ved oftest fiktive aftaler om plus 35.000 kroner per måned, mens den barske realitet er ned til 20 kroner i timen, minimum 12 timers arbejde i døgnet ugens 7 dage tilsat tarvelige overnatningsforhold.

Udnyttelsen af sårbare kolleger sker ved omgåelse af beløbsordningen, som skal sikre danske virksomheder adgang til kvalificeret arbejdskraft fra lande uden for EU, når det er nødvendigt.

Kort efter stod det klart, at budtjenesten Wolt og rengøringsvirksomheden Happy Helper systematisk har rekrutteret unge, blandt andet fra Sydamerika, på den såkaldte working holiday-ordning.

Kun en enkelt af de danske platformsvirksomheder, Hilfr, har indtil nu vist vilje til at indgå overenskomst med fagbevægelsen og sikre arbejdstagerne fair vilkår og rettigheder. Derimod vedkender Wolt og Happy Helper sig ikke arbejdsgiveransvaret, men udnytter her de unges sårbare situation i et fremmed land til at få billig arbejdskraft og lave huller i sikkerhedsnettet ved at kræve, at arbejderen laver sit eget lille, selvstændige firma.

Tilsvarende har vi set såkaldt ”selvstændige” vognmænd uden lønmodtagerrettigheder køre for eksempelvis nemlig.com og GLS.

De grove tilfælde er langt fra enestående. Myndighedsindsatsen imod social dumping viser, at hver anden virksomhed, der beskæftiger udenlandsk arbejdskraft, får påtale fra Arbejdstilsynet – og tre ud af fire af disse sanktioner vedrører alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, som betyder fare for liv og helbred. Man oplever jævnligt, at arbejdere uden lovligt ophold stikker af, når Arbejdstilsynet dukker op, og antallet af politisager vedrørende frihedsberøvelse stiger voldsomt.

Der er tale om Wild West-tilstande inden for udsatte brancher, som kan synes helt uforståelig for danskere med gode jobs under ordnede forhold. Det kalder på massiv myndighedskontrol, klare regler for arbejdsgivere og hårde sanktioner. Ikke over for udenlandske kolleger, der knokler for at få lidt mere til dagen og vejen, men sanktioner over for bagmænd, der kynisk udnytter de sårbare og i bedste fald ”blot” misbruger ordninger for udenlandsk arbejdskraft.

Annonce
Henning Overgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Lemvig står for største fremgang

112

Gnist antændte storbrand

Læserbrev

Kampen for flere sygeplejersker. Lang fagpolitisk vandring, men dog et skridt på vejen

Debat: Vejen til de ”1000 flere sygeplejersker” har været en overordentlig lang vandring. Det politiske liv har haft svært ved at erkende, at det er nødvendigt at øge den daglige bemanding med henblik på faglighed og bedre arbejdsmiljø, altså en faglig forsvarlig normering på alle døgnets tidspunkter. Den fælles udfordring bliver nu at skaffe de fornødne sygeplejersketimer svarende til 1000 sygeplejersker på landsplan. For Region Midtjylland svarer det til 215 sygeplejersker. Muligheden for deltidsansatte til at komme op i tid kom efter krav fra de faglige organisationer ind i overenskomsten i 2007. Et krav der blev rejst fordi mange arbejdspladser spekulerede i deltidsstillinger. Arbejdsmiljøet på regionernes hospitaler er i dag generelt for belastende for sygeplejersker som for SOSU-assistenter. Hver syvende nyuddannede sygeplejerske har inden for sine første tre år oplevet at gå ned med stress - noget som desværre kan følge dem resten af deres arbejdsliv. I dag skal sygeplejersker på 38 minutter nå de samme opgaver, som de i 2001 havde 60 minutter til. Der er således en klart øget arbejdsbelastning - det slider på krop og sjæl. Det er derfor nødvendigt med bedre normeringer og flere ansatte på vores hospitaler. De ”1000 flere sygeplejersker” bidrager hertil, men det er kun en start og kan ikke stå alene. Det er nødvendigt at der samtidig uddannes flere, både sygeplejersker og sosu-assistenter, at man mindsker frafaldet på uddannelserne og sikrer en god introduktion til nyuddannede – nyansatte. Bedre arbejdsvilkår kunne samtidig bidrage til en tilbagerekruttering af sygeplejersker tilbage til sygeplejefaget. Enhedslistens har gennem de seneste år i regionsrådet søgt at fremme en debat om, hvordan vi sikrer et bedre arbejdsmiljø, og hvad der skal til på arbejdspladserne. Det har blandt andet affødt, at der nu er nedsat et politisk udvalg, som skal arbejde med dette tema. Skal det lykkes, kan det kun ske i samarbejde med de ansatte, deres faglige organisationer og gennem en større fælles erkendelse af de faktiske arbejdsforhold på arbejdspladserne. Region Midts egne tal for 2019 viser, at sygeplejersker og SOSU-assistenter har haft over-og merarbejde, udbetalt sjette ferieuge, svarende til over 100 millioner kroner. Hertil kommer et massivt brug af eksterne og interne vikarer svarende til cirka 100 millioner kroner. Ansatte sygeplejersker har ydet en ekstra indsats i form af fleksibilitetsaftaler. Fordi der er klar diskrepans mellem opgaver og fast ansat personale, er det alt sammen noget, som tages i brug for at få dagligdagen til at hænge sammen. Disse løsninger giver desværre ikke faglig kontinuitet og ro omkring arbejdsopgaver og planlægning og bidrager derfor ikke afgørende til forbedring af arbejdsmiljøet. De grundlæggende og udviklende opgaver kommer til at hvile på det faste personale. I stedet for den øgede udbetaling af over- og merarbejde, vikarbrug ser Enhedslisten hellere, at der uddannes og ansættes flere sygeplejersker og SOSU-assistenter i afdelingerne. Per 1. november var der alene 138 ubesatte sygeplejerskestillinger i regionen. I spørgsmålet om at skaffe det nødvendige personale spiller ret til fuldtidsansættelse en væsentlig rolle, hvilket da også er indgået i de politiske debatter i såvel hospitalsudvalg som forretningsudvalg. At eksempelvis nyuddannede starter på fuld tid understøttet af en god introduktion. Dette med henblik på få godt fat i faget. Målet har ikke været at tvinge ansatte op i tid, som påstået af visse. Enhedslisten mener, at ret til fuld tid skal kombineres med ret til afspadsering af tillæg for aften-/natarbejde og weekendtillæg, så den enkelte sygeplejerske selv har mulighed for at aftale en reduceret effektiv arbejdstid. Eksempelvis vil afspadsering af weekendtjeneste hver anden weekend reducere en fuldtidsstilling til 34 effektive timer om ugen – men med fuld løn og pension. Ligeledes må også sikres mulighed for afspadsering af optjent over-og merarbejde. Det kan ikke være rigtigt, at den ansatte selv skal betale for et belastet arbejdsmiljø ved at gå ned i tid, gå ned i løn og i sidste ende gå ned i pension. Fuldtidsansættelse vil generelt sikre bedre pensionsvilkår for den ansatte. Erfaringerne fra islandske sygeplejersker viser, at det ligeledes vil fremme ligestilling og ligeløn.

Lemvig

Det er bare blevet godt

Annonce