x
Annonce
Debat

Debat: Tech-giganter vinder på ny "ja tak"-ordning - lokalsamfund taber

En ja-tak ordning vil de facto underminere opretholdelsen af lokale ugeaviser i store dele af landet.

De trykte medier er trængte – og de lokale og regionale medier er i særlig grad under pres. Det er disse leverandører af lokale historier, der udgør mørtlen i mindre samfund og er med til at give sammenhængskraft og identitet.

De lokale medier, herunder ugeaviser, der leveres gratis til alle husstande, der ønsker det, dækker i høj grad stort og småt rundt om i landet, som andre medier ikke dækker. Hvis den lokale ugeavis ikke er der, hvem skal så dække borgermødet på det lukningstruede bibliotek. Hvem skal skrive om akutbilen, som der er planer om at rykke til en anden by? Hvem skriver om den ophidsede strid om lokalplanen i byrådet? Hvem skal i det hele taget berette om alt det nære, som er med til at skabe identitet og liv der, hvor danskerne bor og lever? De fleste kan nok se, at der kommer til at mangle noget væsentligt, hvis den lokale ugeavis forsvinder.

Derfor er Danske Medier, Dansk Erhverv og Grakom enige med kulturminister Joy Mogensen, når hun fremhæver de lokale og regionale medier som forudsætningen for et velfungerende lokalt demokrati. Og kulturministeren har også fuldstændig ret i, at de lokale medier er under stort pres – bl.a. fordi udenlandske techgiganter har overtaget en stor del af de lokale markeder for annoncekroner.

Af den grund er det ærgerligt, at der i de seneste måneders debat om forbud mod tilbudsaviser gennem implementering af en “ja tak”-ordning, tilsyneladende ikke er levnet mange tanker i forhold til, hvad de yderligere konsekvenser af en sådan ordning vil være. En ”ja tak”-ordning vil ikke kun ramme den i forslaget tiltænkte tilbudsavis.

Indførelsen af en sådan ordning vil desværre også sætte lokale ugeaviser under stærkt pres – aviser, der mange steder i forvejen er stærkt udfordrede.

Når buddene i dag cykler rundt med tilbudsaviserne, har de ofte også ugeavisen, kirkebladet eller noget helt tredje med. Forsvinder tilbudsavisen, forsvinder muligheden for at omdele den lokale ugeavis. En ja-tak ordning vil de facto underminere opretholdelsen af lokale ugeaviser i store dele af landet.

Hvor vil reklamekronerne så gå hen? Jo, de vil i en vis udstrækning gå til giganterne Google og Facebook, som sidder på ikke mindre end 80 procent af den digitale markedsføring i dag. De vil i høj grad være de store vindere af indførelsen af en ”ja tak”-ordning, mens de lokale medier vil få det endnu sværere, end de allerede har det i dag.

De lokale butikker rundt omkring vil også mærke en negativ effekt. Gode tilbud flytter kunder, og for nye eller mindre virksomheder, for eksempel den lokale købmand, så er tilbudsavisen den bedste og mest effektive måde at kommunikere med sine kunder på. Hvis tilbudsaviserne kommer ud til markant færre danskere, bliver forretningen i at lave de gode tilbud og kommunikere dem markant ringere. Det betyder, at konkurrencen bliver svækket.

Følgerne af en ”ja tak”-ordning og dermed færre reklameaviser fører også til tab af arbejdspladser, og igen vil det særligt gå ud over landdistrikterne. Vi vil se færre opgaver til trykkerierne, nogle af dem vil formentligt lukke, og en del af de godt 10.000 fritidsjobs, som unge under 16 år har i dag med at dele reklamerne ud, vil forsvinde.

I dag har vi en udmærket og velfungerende ordning i forhold til omdeling af tilbudsaviser. Hvis man ikke ønsker at modtage adresseløse reklamer, så melder man blot husstanden til ”nej tak”-ordningen. Det har cirka halvdelen af de danske husstande gjort.

Forslaget om en ja-tak ordning begrundes af flere med klima- og miljøhensyn. For det første kommer papiret fra bæredygtigt, nordisk skovbrug, som bliver genanvendt i stor stil. Dertil kommer at papirproduktion i stor udstrækning er en restproduktion, til møbler, køkkener, planker, brædder og byggeri, fordi papirfabrikkerne kun bruger det øverste af træet.

Så en ”ja tak”-ordning vil ikke gøre meget for klimaet. Til gengæld vil det have store negative konsekvenser for lokaldemokratiet, sammenholdet i lokalsamfundene, nærbutikkerne, forbrugerne, ungdomsbeskæftigelsen og civilsamfundet i det hele taget. Dertil kommer, at det faktisk er en alvorlig begrænsning af virksomhedernes kommercielle ytringsfrihed og derved deres muligheder for at reklamere for deres lovlige varer.

En ”ja tak” ordning vil desuden ramme de små og mindre virksomheder, der ikke har et stort markedsføringsføringsbudget at gøre godt med.

Der er således alle mulige gode grunde til at beholde den ordning, som vi kender. Bliver den nuværende ”nej tak”-ordning lavet om til en ”ja tak”-ordning, så vil det på flere måder koste særligt landdistrikterne dyrt. Det kan ingen være interesserede i. Det bør blive et ”nej tak” til en ”ja tak”-ordning fra politikernes side.

Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Sammenlægning må udskydes

Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Kultur

Kirken sender prædiken på video

Annonce