x
Annonce
Debat

Debat: Vær på vagt overfor kamelerne

Demokrati: En kamel har to pukler og en dromedar har kun en. Et godt demokrati er en dromedar! Ja det lyder måske skørt. I et bloddonorblad læste jeg om, hvem der melder sig som bloddonor. Hvem der helt frivilligt bruger tid og helt bogstaveligt giver sit hjerteblod til sine medmennesker. Det viste sig, at det er dem ”i midten”. Ikke de fattigste, som har nok at gøre med at få hverdagen til at hænge sammen. Og heller ikke de rige; hvad mon har så travlt med?? Dem i midten er på mange måder en stor styrke. Det er her de fleste frivillige kommer fra. Det er dem, der hjælper andre, dem der bærer over med andres fejl og viser hensyn, dem som sætter ting i gang for andres skyld, dem der passer på sig selv og hinanden. Dem der synes, at det er OK at betale skat.

Hvis et samfund har mange fattige og mange rige og kun få i midten, så knækker det let over på midten. Der mangler frivillige til at styrke sammenholdet. Der risikerer at blive grobund for ekstreme meninger: ”Dem og os”. ”De andre er dumme og mærkelige”. Det er som en kamel med to pukler og et hul i midten.

Et demokrati har brug for mange ”i midten”, som holder sammen på samfundet. Som en dromedar med en stor pukkel i midten. Det er værd at tænke på, når vi vil bevare vores dyrebare demokrati. Det giver god mening at værne om ”midtergruppen”, kernen. Det gælder også, når der laves overenskomster, så dur det f.eks. ikke med % lønstigninger, hvor de fattige bliver fattigere og de rige rigere. Når de unge skal vælge uddannelse, så må vi sørge for at få hullet ”i midten” fyldt ud, så alle uddannelser er lige værdige. Osv.

Et sundt demokrati kræver pasning. Historisk set så går det ned ad bakke. I Danmark har vi tidligere været flere i midten. Det går desværre den gale vej. Pas på. Vi bliver nødt til at ændre retning, hvis vi vil bevare et godt demokrati. Alle som har indflydelse, og vores folketing som stikker rammerne ud, de må være kloge og modige. Skab gode rammer for folk i midten.

Skal Danmark være en kamel eller en dromedar?

Line Iversen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Sammenlægning må udskydes

Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Kultur

Kirken sender prædiken på video

Annonce