Annonce
Debat

Debat: Vi kan sikre innovation med højtuddannede fra Brexit-land

Debatten om udenlandsk arbejdskraft har de seneste år haft et helt skævt fokus på at hente ufaglært og faglært arbejdskraft fra blandt andet Fjernøsten til Danmark.

De reelle rekrutteringsudfordringer i Danmark ligger imidlertid et helt andet sted. Det handler først og fremmest om højtuddannede specialister, som alle store danske virksomheder i dag tørster efter.

Life science-branchen, som består af virksomheder inden for det farmaceutiske og bioteknologiske område, er en af de hurtigst voksende brancher herhjemme med en fordobling af eksporten på 10 år fra 54 milliarder kroner i 2008 til 108 milliarder i 2017. Branchen er dybt afhængig af højtuddannede specialister, som har afgørende betydning for branchens fortsatte positive udvikling.

Vi mener, at den positive udvikling skal fastholdes for at skabe vækst og udvikling i Danmark i årene fremover. Derfor opfordrer vi regeringen til at sætte mere skub i ambitionerne om at tiltrække den højtuddannede udenlandske arbejdskraft, som virksomhederne har så hårdt brug for. Det er et fælles ansvar at gøre Danmark attraktiv, så virksomheder, fagforeninger og erhvervsorganisationer skal naturligvis også bidrage til indsatsen.

Danmark lever af innovation og udvikling. En forudsætning for, at vi kan fortsætte den vej er, at virksomhederne på en u-bureaukratisk måde kan tiltrække højtuddannede specialister på de ordninger, som vi allerede kender, for eksempel positivlisten. Så det ville være noget så befriende, hvis man i stedet for hele tiden at diskutere nedsættelse af beløbsgrænsen med henblik på at udvide arbejdsudbuddet på områder, hvor der fortsat er ledige i Danmark, i stedet fokuserede mere på, hvordan vi kan gøre noget særligt for at tiltrække udenlandske specialister.

Vi anerkender, at konsekvenserne af Brexit – hvornår det så måtte komme – i første omgang kan få negativ indflydelse på det danske arbejdsmarked, og at regeringen derfor pt. prioriterer indsatsen for at bevare danske arbejdspladser højt.

Men den indsats bør ikke udelukke en samtidig mere målrettet rekrutteringsindsats i Storbritannien, når det gælder højtuddannede specialister. Tværtimod. For det vil i sig selv være at beskytte danske arbejdspladser, hvis vi kan tiltrække og fastholde specialister.

Der arbejder i dag omkring to millioner udlændinge i Storbritannien, hvoraf en stor del er højtuddannede specialister, som alle lande og globale virksomheder gerne vil have fingre i. Brexit, eller udsigten til Brexit, kan tvinge nogle af disse kloge hoveder til at søge nye græsgange uden for Storbritannien, og her skal og bør Danmark være et tiltrækkende alternativ. Vi skal være på nethinden hos de udenlandske specialister i Storbritannien med gode tilbud om spændende jobopgaver og en attraktiv samfundsmodel, der giver udenlandske eksperter fantastiske rammevilkår for et udviklende arbejde og et godt familieliv.

Her er en oplagt mulighed for virksomhederne og staten at gøre en fælles indsats til glæde for hele Danmark.

De udenlandske specialister er en entydig fordel for Danmark, fordi de kan være med til at skabe vækst i virksomhederne uden at fortrænge danske farmaceuter, humanbiologer, kemikere eller andre life-science akademikere, som er en udbredt mangelvare i dag.

Væksten kommer ikke kun virksomhederne til gode i form af højere produktivitet, omsætning og bundlinje. Væksten skaber også nye arbejdspladser for ufaglært og faglært arbejdskraft, da analyser viser, at hver højtuddannet ansættelse i erhvervslivet skaber fem arbejdspladser i produktionen.

Samtidig kan væksten bruges til at opkvalificere den ufaglærte og faglærte arbejdskraft herhjemme, så de bedre kan matche de krav, der stilles til fremtidens produktion af for eksempel de udenlandske specialister.

Både i 3F og Pharmadanmark ser vi positivt på en øget, proaktiv rekrutteringsindsats i udlandet, når det gælder højtuddannet specialister. Og vi bidrager gerne med gode forslag til, hvordan processen kan gøres mindre bureaukratisk og mere smidig for de udlændinge, der lige nu sidder i London og spejder efter nye udfordringer i Europa.

Annonce
Rikke Løvig Simonsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Struer Havn. Vi er meget bekymrede over byggeplanerne

Debat: Åbent brev til bestyrelsesmedlemmerne i Struer Kommune, Det har i mange år været et samtaleemne blandt borgerne, hvordan havneområdet kunne udvikles til et levende miljø, summende af liv og med spændende aktiviteter for alle aldre. Vi er den 5. februar 2020 blevet præsenteret for Struer Kommunes Havneplaner, som vi synes indeholder mange gode idéer. Specielt synes vi godt om den planlagte korridor mellem byen og området i Øst- og Sydhavnen. Det vil give god sammenhæng mellem byen og Jernbanemuseet, Fjordkulturen, Fredes Samling og Siloen med ungdomsaktiviteter. Desværre er der specielt én af idéerne, som bekymrer os. Nemlig at man vil opføre private boliger på det ubebyggede areal vest for Havnekontoret. Vi er meget bekymrede for byens udvikling, hvis man formøbler dette enestående areal til et privatejet, tætbebygget område med række- og parcelhuse. Det bliver endnu et nyt område for de få, ligesom Sejlhusene og Højhuset, idet ingen bryder sig om at opholde sig i andres private områder. Kommunen fjerner derved Struers eneste større plads på havnen, som er særdeles anvendelig til gavn og fornøjelse for alle byens indbyggere og gæster. Pladsen er ideel til afvikling af de mange events i sommerhalvåret. For eksempel Havnens Dag, Sansefestival, Limfjorden Rundt, racerløb, action events, cykelløb, markeder, udstillinger og koncerter i det fri. De gamle pakhuse på havnen er nogle af de sidste rester af den maritime kulturarv. Kommunen vil ifølge planen fjerne disse bevaringsværdige pakhuse fra 2. verdenskrig, som også indeholder noget af Struers historie fra den tid. Pakhusene står i dag i deres oprindelige udtryk og funktion, og de er berigende for hele miljøet i området. Disse pakhuse kunne sagtens restaureres og anvendes til forskellige kulturelle formål som for eksempel kunst, koncerter, cafeer og gallerier Generelt mener vi, at området bør udvikles til gavn for alle indbyggere og turister i Struer. Et kultursted med relation til Limfjorden: Musik, erhverv, museum og legeplads for børn og voksne. Der er uanede muligheder – hele byen kan og skal være med! Struer skal udvikles og være attraktiv i forhold til andre byer og derved tiltrække nye tilflyttere, turister og sejlere – simpelthen den bedste by at være i! Man bør skabe et havnemiljø med faciliteter, der tiltrækker mennesker og ikke ødelægge miljøet yderligere med private boliger. Sejlere kan hurtigt flytte til andre havne, og der bliver flere og flere tomme bådpladser i havnen. Det gælder også gæstesejlere. Lemvig Havn var tom år tilbage – nu er den fyldt! Vi forestiller os en sammenhæng mellem B&O museet, Struer Museum, Træskibshavnen, Jernbanemuseet, Fjordkulturen, Fredes Samling, Lyd & Kunst i siloen og pladsen i Øst- og Sydhavnen, hvor der etableres forskellige aktiviteter, som relaterer sig til Limfjorden. Her kan turister og indbyggere hygge sig sammen med børnene med mange forskellige aktiviteter. Man vil nemt kunne få en dag til at gå med ovennævnte. Vi henstiller til kommunen at genoverveje planerne for havnen og inddrage befolkningen i beslutningsprocessen. De øvrige medunderskrivere af dette brev er: Anne Grete Fage (formand Fjordglimt Kolonihaver), Tommy Venø, René Maretty (næstformand Nordvestjysk Fjordkultur), Finn Husum, Britt Fage (Kunst og Rammer), Mads Lund (formand Struer Marineforening), Martin Dåsbjerg (Dansk And A/S), Preben Christensen (Nordvestjysk Autogalleri), Bjarne Tingkær (formand Venø Færgelaug), Emma Elgaard (bestyrelsesmedlem Marilyn Annes Venner) og Susan Paasch Æbelø.

Annonce