Annonce
Debat

Debat: Vi skal finde balancen i cirkulær økonomi

Danmark er heldigvis førende på en lang række områder inden for den grønne omstilling. Det er både godt for kloden, væksten og beskæftigelsen. Jeg er en af dem, der mener, at selvom Danmarks CO2-udledning ikke kommer til at rykke på det globale regnskab, så kan vi ved at være foregangsland gøre en stor forskel.

En hjørnesten i den grønne omstilling er cirkulær økonomi. Cirkulær økonomi er efter min mening et lidt for akademisk udtryk for, hvad er der i grunden galt med ord som genbrug og genanvendelse af ressourcer, der har meget mere værdi end den, der i dag sender dem i skraldespanden og op i fjernvarmens sultne skorstene? Ikke andet end en masse incitamenter og infrastrukturer, der trænger til at både danske politikere og os i EU tager den cirkulære økonomi alvorligt og aktiverer potentialerne heri.

Alene i Danmark anslås den cirkulære økonomi at have potentiale til i 2035 at levere en stigning i BNP på 0,8-1,4 procent, skabe 7.000-13.000 nye job og reducere vores CO2-aftryk med 3-7 procent. Med andre ord er den cirkulære økonomi uundgåelig, når vi skal levere på vores 70 procent-målsætning i 2030. Vi kommer dog aldrig i mål med vores meget ambitiøse klimamål, uden de rigtige rammer i EU-regi. Derfor er det en dagsorden, jeg engagerer mig meget i.

Det er uomtvisteligt nødvendigt at den europæiske økonomi som helhed bliver cirkulær og gør vi det rigtigt og rettidigt, vil vi stå meget stærkere på de globale markeder. Emnet er ikke nyt på EU-dagsordenen og der er da også allerede i EU-regi, gennemført en lang række tiltag, som skal fremme den cirkulære økonomi. Så langt så godt - vi er dog stadig ikke i mål. Vi skal blandt andet have et velfungerende indre marked for handel med affald.

Affald er i sagens natur en vigtig komponent i den cirkulære økonomi og skal ses som en ressource og derfor handelsmæssigt behandles som en ressource. For at kunne udnytte affald bedst muligt, er det vigtigt at forskellige typer affald bliver genanvendt der, hvor det giver mest mening. Vi er mange små lande i EU og er hver især eksperter på forskellige områder - dette gør sig også gældende for den cirkulære økonomi. Vi skal selvfølgelig ikke transportere affald på kryds og tværs af Europa, men det er heller ikke altid optimalt, at vi hver især bygger store og dyre genanvendelsesanlæg klods op og ned af hinanden. Derfor er det vigtigt at vi uden hindringer kan transportere relevant affald på tværs af grænser og således udvikle et frugtbart indre marked for forskellige affaldstyper.

Ligeledes er det vigtigt, at vi fortsætter med at forske i genanvendelse. Der er desværre i dag alt for mange produkter, der kun bliver brugt én gang. Det sker, fordi det praktisk ikke er muligt at genbruge og derfor er der ikke noget marked herfor. Derfor skal vi forske og innovere i hvordan vi mest optimalt genanvender og vi skal lovgive, så vi ikke producerer unødigt meget skrald.

Kommissionen forventes at præsentere en ny handlingsplan for den cirkulære økonomi allerede i første kvartal af 2020. Jeg ser selvsagt meget frem til at læse - og om nødvendigt at udfordre - denne og til at følge op så den cirkulære økonomi bliver en vindersag for miljøet, klimaet, danske og europæiske virksomheder.

Pernille Weiss
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Lemvig står sammen om at holde afstand

Lemvig

Topper listen over grønne kommuner

Lemvig

Præst laver national påskeside

Læserbrev

Corona. Derfor sender vi hjælp til verdens fattigste

Debat: Afrika og nærområderne står over for en humanitær og økonomisk katastrofe, som for hver dag vokser sig større. Det kommer til at gå hårdest ud over flygtningelejre, tæt befolkede områder og de fattigste og mest udsatte befolkningsgrupper. Især Afrika har en endnu mere uoverskuelig fremtid foran sig nu, hvor coronavirus tager til på kontinentet. FN’s Økonomiske Kommission for Afrika (UNECA) vurderer, at væksten bare på det afrikanske kontinent næsten bliver halveret i 2020 fra 3,6 procent til 1,8 procent som følge af coronavirus. Og det var inden krisen rigtig tog fart. Et så stort økonomiske kollaps vil sammen med svage sundhedssystemer formentlig koste flere tusinder mennesker livet, skabe massiv arbejdsløshed og risikere at presse unge mennesker til at forlade deres hjemegne i jagten på en fremtid – og måske i sidste ende søge mod Europa. Det er derfor, at vi nu skal udvise rettidig omhu og international solidaritet. Vi har som nation og samfund en forpligtelse til at hjælpe dem, der kalder på vores hjælp. Det gør de nu. Derfor har vi – et bredt flertal i Folketinget – besluttet at bevillige samlet 650 millioner kroner til blandt andet en her-og-nu-indsats for at bekæmpe smittespredningen og afbøde de økonomiske konsekvenser på længere sigt. For i mange udviklingslande kan fattigdom være lig med død. Hjælpepakken går for eksempel til danske NGO’ers arbejde med at bekæmpe coronavirus, de afrikanske landes egne indsatser, beskyttelsesudstyr til lokale sundhedsmedarbejdere, bedre adgang til rent vand, sanitet og hygiejne, og til de store FN-organisationer, som også har ekspertisen og erfaringen til at håndtere de humanitære og økonomiske kriser, som vi ser ind i. Pengene til hjælpepakken findes i den allerede eksisterende udviklingsbistand, hvoraf 350 millioner kroner kommer fra den standby-pulje, partierne er enige om at afsætte til bekæmpelse af coronavirus. Puljen er er finansieret ved at sætte andre udviklingsprojekter midlertidigt på pause. De resterende midler til hjælpepakken findes i de humanitære reserver allerede afsat på Finansloven for 2020. Vi har som land en entydig interesse i at hjælpe flygtninge og de fattigste og sikre, at der også i fremtiden er jobmuligheder i Afrika til den stadig voksende afrikanske befolkning.

Lemvig

Campingpladser starter forsigtigt op

Annonce