Annonce
Debat

Debat: Vi skal sikre, at læger og patienter taler samme sprog

Sundhedsvæsen: Det danske sundhedsvæsen er stærkt afhængigt af vores udenlandske kollegaer, det er der ingen tvivl om. Især mangler vi speciallæger, der er villige til at rykke teltpælene op og starte forfra på et helt nyt sprog og i en helt anden kultur. Det er der heldigvis mange, der gerne vil, og i Region Syddanmark har vi hundredvis af dygtige, udenlandske kollegaer.

De nuværende regler deler lægerne i to grupper: Dem, der kommer til Danmark fra lande uden for EU, som skal igennem undervisning og eksamen, der viser, at de kan dansk svarende til 9. klasses niveau. Og EU-læger, der ikke bliver stillet samme sprogkrav. Det har Lægeforeningen længe syntes burde laves om, for patienterne forventer med rette samme sproglige niveau, uanset hvilken læge, de sidder overfor. Og den gode dialog er udgangspunktet for relationen mellem læge og patient, det må vi ikke glemme.

Både patienter og læger skal føle sig trygge i kommunikationen. Samtaler om symptomer, diagnose og behandling skal foregå på samme høje niveau, uanset hvor lægen kommer fra og hvor patienten bor. Patientsikkerheden og behandlingskvaliteten må vi ikke gå på kompromis med.

Derfor er glædeligt at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har rettet sin opmærksomhed imod den skævhed og nu foreslår ensartede sprogkrav for alle udenlandske læger. I nogle regioner er man allerede gået i gang, men jeg ser frem til, at kravene bliver ensartet indført over hele landet, så der ikke bliver skabt en unødvendig skævhed.

Og så skal sprogkravet følges op med gode muligheder for danskundervisning. Som et af de få sygehuse i landet har Sygehus Lillebælt gennem flere år lavet en skræddersyet sprogtest til alle deres udenlandske læger. Når lægerne er testet, vil de efterfølgende starte et intensivt sprogforløb, hvor de gradvist efter to måneder bliver mere involveret på sygehuset. Gode eksempler som dette skal i fokus så vores udenlandske kollegaer hurtigt får muligheden for at trække i kitlen og hjælpe med at løfte arbejdsopgaverne i sundhedsvæsenet.

Annonce
Anne-Karina Abel Torkov
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Finanslov. Skidt og kanel – og ingen veje

Debat: Efter mange ugers forhandlinger kom S-regeringen sammen med de øvrige røde partier i mål med en finanslovsaftale. Tillykke med det. Desværre bliver det en dyr omgang for Danmark og danskerne. Fokus har været på at bruge rigtig mange penge frem for at fremtidssikre jobskabelsen i de private virksomheder som grundlaget for fremtidens velfærd. Vores økonomi en bundsolid og derfor er der råd til bedre fælles velfærd og grøn omstilling – uden at hæve skatterne. Men det var ikke den røde dagsorden. Ydelserne til arbejdsløse indvandrere hæves med 2000 kroner skattefrit om måneden. Skatten på generationsskifte i familieejede virksomheder tredobles med deraf følgende dræning for penge, der skulle bruges til vækst og jobskabelse i lokalsamfund landet over – samt forstærket fremmarch af de store kapitalfonde som ejere af virksomheder. Skattefritagelsen på fri telefon afskaffes, hvilket rammer 500.000 danskere, der kan se frem til at betale 1100 kroner mere i skat om året. Tinglysningsafgiften stiger, så det fremover bliver dyrere at købe bolig. Til gengæld er der ikke ét eneste forslag, der gør Danmark rigere. Desuden må den berømte Arne kigge i vejviseren efter indfrielsen af S-løftet om tidlig pension. Afslutningsvis vil jeg som transportordfører ærgre mig over, at der med finanslovaftalen ikke er afsat en eneste krone til de hårdt tiltrængte vejprojekter, som S ellers talte meget om i valgkampen for et halvt år siden. Det er en klar politisk fejl, der modarbejder fremtidssikring af det økonomiske opsving samt sikring et sammenhængende og grønnere Danmark i bedre balance. Den fejl vil Venstre vil kæmpe hårdt for at rette op på. Konklusion: Skidt og kanel – og ingen veje – i næste års finanslov.

Lemvig

Legepladser kan få flere penge

Kultur

Film viser det nye vandkunstværk

Annonce