Annonce
Debat

Debat: Vilde haver til gavn for biodiversiteten - Lad ukrudtet blomstre

Illustration: Gert Ejton

På arbejdet og i samfundet må de fleste mennesker indordne sig de givne regler og opføre sig pænt. Hjemme i villahaven derimod er det haveejeren, som bestemmer. I haven kan ukrudtet forgiftes og haveejeren kan bestemme, hvilke planter der skal gro. Haveejeren kan kultivere og regere, så alt bliver, som han vil have det, for det er ham, som bestemmer. I haven kan der kompenseres for en dag fuld af anstrengelser og genvordigheder.

På arbejdet kan man have lyst til at sige nogle sandheder til en ret så irriterende kollega; men gør det ikke. I haven derimod kan der afreageres. Tankerne beskæftiger sig med den irriterende kollega, og der bliver hakket rasende igennem i det satans skvalderkål. Haven er den irriterende natur, som skal holdes i ave - om nødvendigt med gift. Haven er for mange en bitter nødvendighed. For mange haveejere er det også en nydelse at passe alle de smukke blomster, som man kan have i sin have. Haven skal se ordentlig og smuk ud, for så er man et ordentligt menneske!

En haveejer vil gerne give udtryk for sin “natur” i haven. Men kun en svindende del lader den udfolde sig som vild have, hvilket jo også vil stå i kontrast til vores natursyn, hvor alt bliver gjort op i nytteværdi.

Annonce

Haven er derfor udtryk for udfoldelse og beherskelse. I haven arbejder man med græsslåmaskine, grensaks, hækkeklipper, motorsav, lugejern, hakkejern, rive, spade og gift. Altså haven vokser, fordi vi udrydder og slår ihjel. Lidt ligesom i samfundet, hvor mennesker med andre normer og levemåder ønskes hen, hvor peberet gror og behandles derefter. I haven hersker der lov og orden. Ofte er det kun kulturplanterne, som får lov til at trives. Væk med det satans ukrudt.

Nogle haveejere fortæller stolt, at deres træer og buske udgør havens skov og vildnis; men de bliver alligevel beskåret efter alle kunstens regler. Intet overlades til tilfældighederne, hvor naturen udvikler sig lidt vildt. Men husk på at gamle svækkede træer er en gave til biodiversiteten. Fjern blot grene, som er til fare for hus eller andet. Mange fugle, insekter og svampe elsker disse gamle træer med hule stammer og døende grene.

Nogle haveejere kalder deres græsplæne for engen. Så er det, at jeg siger, så gør det ordentligt og skab en smuk blomstereng. Lad for eksempel baner undgå plæneklipperen og lad de vilde blomster udfolde sig her og slå så et høslæt i stedet.


Vi lever i et land, hvor naturen ikke har førsteret nogen steder, men hvor mennesket har førsteret overalt; men i haven kan vi da hjælpe biodiversiteten en smule på vej.


Når talen falder på græsplæner, blomstrer mælkebøtterne nu og viser, at sommeren er på vej. En guldklump i nyt frisk grønt. Nogle har dikteret, at mælkebøtten er ukrudt; men ukrudt kan også være smukt og mælkebøtten er også en blomst med sin smukke gule farve. Mælkebøtten kaster nye liv med vinden ind i alles haver. Frøene flyver over hækken og vidt omkring. Den gror, hvor det passer den - også i asfalten skyder den frem.

Det er skønt, at vilde haver vinder mere og mere frem. Her om foråret kommer der Bellis, mælkebøtter, rød tvetand, forglemmigej, viol, storkenæb, rød- og hvidkløver, smørblomster, røllike, sølv potentil og gul snerre og sikkert flere endnu i og omkring min græsplæne, som nogle steder også er fuld med mos. Insekterne er vældig glade for græsplæner, hvor der kommer alle mulige blomster op imellem græsset. Ensformige kedelige græsplæner, hvor der kun er græs, hader de.

Er der ting, som skal beskæres, vil det være en god ide at lægge kvas i en bunke til glæde for pindsvin, gærdesmutter og forskellige insekter. I haven må der gerne være lidt rodede områder med krat og haveaffald. Nedfaldent løv, som fejes væk fra flisegange, kan siden opbevares i krattet. Der må gerne være masser af blomster i haven fra det tidlige forår til langt hen på året, det vil bierne og mange andre insekter elske.

Vi skal væk fra den tankegang, at når man har en ordnet og velholdt have, så er man også et ordentligt menneske. Vi lever i et land, hvor naturen ikke har førsteret nogen steder, men hvor mennesket har førsteret overalt; men i haven kan vi da hjælpe biodiversiteten en smule på vej.

Annonce
Lemvig For abonnenter

Det ene sted kan de nærmest ikke huske, hvornår der sidst er kommet nyfødte til - det andet sted kan de hver dag høre byens børn fra stuen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce