Annonce
Debat

Debat: Voldsramte fortjener bedre hjælp

Overgreb: Vold giver ar på krop og sjæl. Derfor har vi i finansloven foretaget et historisk løft af voldsområdet, som kommer til at gøre en forskel for de tusinder af kvinder og mænd, der hvert år bliver udsat for vold i nære relationer. Vi hjælper også dem, der bliver udsat for psykisk vold. Færre skal opleve, at der ikke er plads til dem, når de søger hjælp. Og med et tilbud om psykologhjælp får kvinder på krisecentrene bedre mulighed for at bearbejde deres oplevelser og komme videre med livet. Med finansloven er der afsat 75 millioner kroner i varige midler til krisecentrene og dermed kommer vi videre end de midlertidige projekter.

Og det er tiltrængt efter mange års borgerlige besparelser på velfærden.

For er der noget, der har brændt sig fast i mit hjerte og min hukommelse, er det mine samtaler på landets krisecentre.

Jeg har talt med kvinder, hvor mændene har forvandlet sig fra omsorgsfulde og kærlige til kontrollerende og modbydelige.

Jeg har mødt kvinder, som gennem vold og kontrol fik deres selvværd nedbrudt. Til sidst syntes de, at de nærmest fortjente volden.

Jeg har mødt kvinder, som godt vidste, at volden var helt forkert. Men som alligevel brugte store kræfter på at skjule det. Og som ikke kunne overskue konsekvenserne ved at forlade deres base, deres kærlighed, deres identitet. Disse kvinder får nu hjælp.

Men vi ved også, at mange kvinder slet ikke kan se sig selv på et krisecenter. Dem hjælper vi ved at afsætte i alt 48 millioner kroner over fire år til ambulante tilbud mod partnervold. Netop ambulante tilbud som rådgivning til både kvinder, mænd og voldsudøvere tror jeg, at vi skal have mange flere af i fremtiden. For det er vigtigt, at vi både sætter tidligere ind og stopper voldspiralen på flere måder.

Det betyder meget for mig, at vi sikrer bedre hjælp og tager de her store skridt for at få bekæmpet partnervolden i hjemmet. For vold er aldrig i orden.

Annonce
Astrid Krag
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Der er meget at hente her

Lige i tiden er der fokus på sygefraværet på offentlige arbejdspladser, fordi der sendes en del statistik ud for området af den liberale tænketank Cepos, og det er også blevet behandlet på forskellig vis her i avisens spalter. Bemærkelsesværdigt er det såmænd ikke, at de vestjyske kommuner ligger i den gode ende af den slags statistikker. Men overraskende er det måske nok, at der for eksempel inden for plejepersonalet er hele fem dages sygefravær om året i forskel på for eksempel Struer og Lemvig kommuner med Lemvig som den, der er blandt de kommuner, der har færrest sygedage om året. Her ser man på gennemsnitstallet, og det er altså rigtig mange dage, når man ganger op med antallet af personaler inden for plejesektoren. Var der blot 100 ansatte, så var det 500 dage - eller hen ved 10 ugers arbejde, der er til rådighed. Det gør altså en forskel, når man skal regne udgiften ud til sådan en sektor. Man kan også studse over, at der er kommuner, der har langt over 20 sygedage pr. medarbejder i gennemsnit om året, hvor andre har mindre end det halve. Og selv om man regner ud fra den gode ende, så er der vist ikke mange private virksomheder, der opererer med at forudse, at hver medarbejder i gennemsnit skulle have to ugers sygdom om året. Der er selvfølgelig mange facts og kendsgerning bag disse tal, så man ikke "bare lige" kan overføre fra det ene fag til det andet. Der er jobs, som vil give flere sygedage, fordi man er i kontakt med syge mennesker, og det er hårdt og stressende. Men alligevel er det en markant forskel. Det er i hvert tilfælde noget, enhver kommunalpolitiker må tænke meget over, da der her virkelig er nogle penge at investere i bedre arbejdsmiljø med mere, hvis de bliver betalt tilbage med, at medarbejderne er mindre syge. Når man ser ud over landet, så er det vist ikke en fordom, at man føler sig mere forpligtet til at møde op på arbejde jo længere, man er væk fra de store byer. Det skyldes også, at der er mindre enheder, hvor man føler sig forpligtet af fællesskabet, og man kender den, der skal arbejde hårdere, når man bliver hjemme. Det er ret opdragende. Til gengæld er mindre enheder også mere sårbare i statistikkerne, når man taler langtidssyge, da blot en enkelt af dem kan påvirke statistikken ret meget. Derfor kan statistik ikke bruges til alt, men de her statistikker er mere end en tanke.

Annonce