Annonce
Debat

Debat: Vores sundhedsvæsen skal multitaske

For nylig læste jeg en artikel om et nyt supermarked i London. Butikken var indrettet af sundhedseksperter, der via såkaldt nudging ville få kunderne til putte de sunde varer i kurven og lade de usunde blive på hylderne. De søder sager var fjernet fra området ved kasserne og erstattet af frugt og vand, og kostrådene var hængt op forskellige steder i butikken.

Sådan er det ikke helt herhjemme, men det kan være, det kommer. Eksemplet fra London viser nemlig meget godt, at både myndigheder og erhvervsliv kan tage yderligere i skridt i retning af bedre forebyggelse, så de sunde valg bliver de nemme valg. Det er der i den grad brug for.

Pilen peger desværre lige nu i den forkerte retning, hvad angår danskernes sundhed. Antallet af mennesker, der lever med flere kroniske sygdomme på samme tid, stiger år for år. 4 ud af 10 danskere er det, vi betegner som mennesker med multisygdom. Det hører heldigvis med til historien, at mange mennesker med multisygdom er velbehandlede og lever gode liv trods flere kroniske sygdomme.

En ny kortlægning fra regionerne viser imidlertid, at der er en gruppe på cirka 240.000 borgere, hvis liv er præget af komplekse sygdomsbilleder og mange henvendelser til hospitalerne. Det er mennesker, hvor for eksempel hjertekarsygdomme eller lungesygdommen KOL desværre har følgeskab af diabetes, slidgigt, hovedpine eller psykisk sygdom. I gennemsnit har hver borger i den gruppe cirka fem kroniske sygdomme.

Det er sygdomsforløb, som tærer på livskvaliteten, og som direkte forkorter antallet af leveår. Det skal vi gøre noget ved. En helt ny analyse udarbejdet for Danske Regioner af Statens Institut for Folkesundhed slår ned på en ny og afgørende risiko for at udvikle flere kroniske sygdomme: Overvægt. Personer, der er svært overvægtige, har over tre gange højere risiko for at udvikle både flere somatiske og psykiske sygdomme. Det er ny viden, som kalder på handling – særligt i lyset af at regionernes sundhedsprofiler viser, at hver sjette dansker er svært overvægtig, samt at gruppen af både moderat og svært overvægtige er steget fra 46,8 procent i 2010 til 51 procent i 2017.

Der er mange håndtag, der skal skrues på, når vi taler forebyggelse af multisygdom. Den bedste indsats begynder tidligt i livet og går på tværs af flere velfærdsområder, erhvervsliv, frivilligsektoren og alle politiske niveauer. I regionerne har vi senest foreslået højere priser på cigaretter og alkohol, for vi ved, at sådanne tiltag virker.

Vi har brug for Folketingets opbakning og prioritering af forebyggelsesområdet for at nå skridtet videre. Som noget nyt foreslår vi i regionerne, at der på Christiansborg vedtages en decideret folkesundhedslov. Det vil betyde, at sundhed og forebyggelse tænkes med, når vi udvikler politikker for områder som natur- og byplanlægning, fødevarer, kultur, arbejdsmarked, miljø, daginstitutions- og skoleområdet og socialområdet. Lige som der på klimaområdet arbejdes med en grøn bundlinje, skal vi på forebyggelsesområdet arbejde med en sund bundlinje.

Vi kommer heller ikke uden om at se nærmere på indretningen af vores sundhedsvæsen. Hvis vi skal blive bedre til at hjælpe mennesker med flere kroniske sygdomme, skal vi indrette os, så patienterne oplever mere helhedsorienterede forløb. På mange hospitaler i alle regioner er vi allerede i gang med forskellige former for sammedags-løsninger. Det handler om ambulatorier, som er målrettet patienter med flere kroniske syg­domme, men som samler patientens behandling ét sted.

Det sker for eksempel i Svendborg, Silkeborg, Roskilde og Holbæk. Her kan patienter med sygdomme som KOL, hjertesygdomme og diabetes blive undersøgt af de relevante speciallæger på samme sted og på samme dag. På den måde sikrer vi både hurtigere udredning og undgår, at kun én sygdom bliver behandlet, imens en anden sygdom måske overses eller at vigtige helbredsoplysninger ikke når frem til de rigtige personer.

Vi er dermed godt i gang med en videreudvikling af vores sundhedsvæsen, og vi samler hele tiden erfaringer om, hvad der virker bedst. På den måde bliver vi bedre til at møde de behov, som patienter med multisygdom har.

Som eksemplet med supermarkedet i London viser, så kan indsatsen for at fremme sundhed antage mange former. En ting er udviklingen af sundhedsvæsenet, en anden er det brede samarbejde om forebyggelse, der gør de sunde valg nemmere. Det er to centrale steder, vi skal tage fat, og det er bare med at komme i gang.

Annonce
Poul Erik Svendsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Struer Havn. Vi er meget bekymrede over byggeplanerne

Debat: Åbent brev til bestyrelsesmedlemmerne i Struer Kommune, Det har i mange år været et samtaleemne blandt borgerne, hvordan havneområdet kunne udvikles til et levende miljø, summende af liv og med spændende aktiviteter for alle aldre. Vi er den 5. februar 2020 blevet præsenteret for Struer Kommunes Havneplaner, som vi synes indeholder mange gode idéer. Specielt synes vi godt om den planlagte korridor mellem byen og området i Øst- og Sydhavnen. Det vil give god sammenhæng mellem byen og Jernbanemuseet, Fjordkulturen, Fredes Samling og Siloen med ungdomsaktiviteter. Desværre er der specielt én af idéerne, som bekymrer os. Nemlig at man vil opføre private boliger på det ubebyggede areal vest for Havnekontoret. Vi er meget bekymrede for byens udvikling, hvis man formøbler dette enestående areal til et privatejet, tætbebygget område med række- og parcelhuse. Det bliver endnu et nyt område for de få, ligesom Sejlhusene og Højhuset, idet ingen bryder sig om at opholde sig i andres private områder. Kommunen fjerner derved Struers eneste større plads på havnen, som er særdeles anvendelig til gavn og fornøjelse for alle byens indbyggere og gæster. Pladsen er ideel til afvikling af de mange events i sommerhalvåret. For eksempel Havnens Dag, Sansefestival, Limfjorden Rundt, racerløb, action events, cykelløb, markeder, udstillinger og koncerter i det fri. De gamle pakhuse på havnen er nogle af de sidste rester af den maritime kulturarv. Kommunen vil ifølge planen fjerne disse bevaringsværdige pakhuse fra 2. verdenskrig, som også indeholder noget af Struers historie fra den tid. Pakhusene står i dag i deres oprindelige udtryk og funktion, og de er berigende for hele miljøet i området. Disse pakhuse kunne sagtens restaureres og anvendes til forskellige kulturelle formål som for eksempel kunst, koncerter, cafeer og gallerier Generelt mener vi, at området bør udvikles til gavn for alle indbyggere og turister i Struer. Et kultursted med relation til Limfjorden: Musik, erhverv, museum og legeplads for børn og voksne. Der er uanede muligheder – hele byen kan og skal være med! Struer skal udvikles og være attraktiv i forhold til andre byer og derved tiltrække nye tilflyttere, turister og sejlere – simpelthen den bedste by at være i! Man bør skabe et havnemiljø med faciliteter, der tiltrækker mennesker og ikke ødelægge miljøet yderligere med private boliger. Sejlere kan hurtigt flytte til andre havne, og der bliver flere og flere tomme bådpladser i havnen. Det gælder også gæstesejlere. Lemvig Havn var tom år tilbage – nu er den fyldt! Vi forestiller os en sammenhæng mellem B&O museet, Struer Museum, Træskibshavnen, Jernbanemuseet, Fjordkulturen, Fredes Samling, Lyd & Kunst i siloen og pladsen i Øst- og Sydhavnen, hvor der etableres forskellige aktiviteter, som relaterer sig til Limfjorden. Her kan turister og indbyggere hygge sig sammen med børnene med mange forskellige aktiviteter. Man vil nemt kunne få en dag til at gå med ovennævnte. Vi henstiller til kommunen at genoverveje planerne for havnen og inddrage befolkningen i beslutningsprocessen. De øvrige medunderskrivere af dette brev er: Anne Grete Fage (formand Fjordglimt Kolonihaver), Tommy Venø, René Maretty (næstformand Nordvestjysk Fjordkultur), Finn Husum, Britt Fage (Kunst og Rammer), Mads Lund (formand Struer Marineforening), Martin Dåsbjerg (Dansk And A/S), Preben Christensen (Nordvestjysk Autogalleri), Bjarne Tingkær (formand Venø Færgelaug), Emma Elgaard (bestyrelsesmedlem Marilyn Annes Venner) og Susan Paasch Æbelø.

Annonce