Annonce
Debat

Debat: Vores sundhedsvæsen skal multitaske

For nylig læste jeg en artikel om et nyt supermarked i London. Butikken var indrettet af sundhedseksperter, der via såkaldt nudging ville få kunderne til putte de sunde varer i kurven og lade de usunde blive på hylderne. De søder sager var fjernet fra området ved kasserne og erstattet af frugt og vand, og kostrådene var hængt op forskellige steder i butikken.

Sådan er det ikke helt herhjemme, men det kan være, det kommer. Eksemplet fra London viser nemlig meget godt, at både myndigheder og erhvervsliv kan tage yderligere i skridt i retning af bedre forebyggelse, så de sunde valg bliver de nemme valg. Det er der i den grad brug for.

Pilen peger desværre lige nu i den forkerte retning, hvad angår danskernes sundhed. Antallet af mennesker, der lever med flere kroniske sygdomme på samme tid, stiger år for år. 4 ud af 10 danskere er det, vi betegner som mennesker med multisygdom. Det hører heldigvis med til historien, at mange mennesker med multisygdom er velbehandlede og lever gode liv trods flere kroniske sygdomme.

En ny kortlægning fra regionerne viser imidlertid, at der er en gruppe på cirka 240.000 borgere, hvis liv er præget af komplekse sygdomsbilleder og mange henvendelser til hospitalerne. Det er mennesker, hvor for eksempel hjertekarsygdomme eller lungesygdommen KOL desværre har følgeskab af diabetes, slidgigt, hovedpine eller psykisk sygdom. I gennemsnit har hver borger i den gruppe cirka fem kroniske sygdomme.

Det er sygdomsforløb, som tærer på livskvaliteten, og som direkte forkorter antallet af leveår. Det skal vi gøre noget ved. En helt ny analyse udarbejdet for Danske Regioner af Statens Institut for Folkesundhed slår ned på en ny og afgørende risiko for at udvikle flere kroniske sygdomme: Overvægt. Personer, der er svært overvægtige, har over tre gange højere risiko for at udvikle både flere somatiske og psykiske sygdomme. Det er ny viden, som kalder på handling – særligt i lyset af at regionernes sundhedsprofiler viser, at hver sjette dansker er svært overvægtig, samt at gruppen af både moderat og svært overvægtige er steget fra 46,8 procent i 2010 til 51 procent i 2017.

Der er mange håndtag, der skal skrues på, når vi taler forebyggelse af multisygdom. Den bedste indsats begynder tidligt i livet og går på tværs af flere velfærdsområder, erhvervsliv, frivilligsektoren og alle politiske niveauer. I regionerne har vi senest foreslået højere priser på cigaretter og alkohol, for vi ved, at sådanne tiltag virker.

Vi har brug for Folketingets opbakning og prioritering af forebyggelsesområdet for at nå skridtet videre. Som noget nyt foreslår vi i regionerne, at der på Christiansborg vedtages en decideret folkesundhedslov. Det vil betyde, at sundhed og forebyggelse tænkes med, når vi udvikler politikker for områder som natur- og byplanlægning, fødevarer, kultur, arbejdsmarked, miljø, daginstitutions- og skoleområdet og socialområdet. Lige som der på klimaområdet arbejdes med en grøn bundlinje, skal vi på forebyggelsesområdet arbejde med en sund bundlinje.

Vi kommer heller ikke uden om at se nærmere på indretningen af vores sundhedsvæsen. Hvis vi skal blive bedre til at hjælpe mennesker med flere kroniske sygdomme, skal vi indrette os, så patienterne oplever mere helhedsorienterede forløb. På mange hospitaler i alle regioner er vi allerede i gang med forskellige former for sammedags-løsninger. Det handler om ambulatorier, som er målrettet patienter med flere kroniske syg­domme, men som samler patientens behandling ét sted.

Det sker for eksempel i Svendborg, Silkeborg, Roskilde og Holbæk. Her kan patienter med sygdomme som KOL, hjertesygdomme og diabetes blive undersøgt af de relevante speciallæger på samme sted og på samme dag. På den måde sikrer vi både hurtigere udredning og undgår, at kun én sygdom bliver behandlet, imens en anden sygdom måske overses eller at vigtige helbredsoplysninger ikke når frem til de rigtige personer.

Vi er dermed godt i gang med en videreudvikling af vores sundhedsvæsen, og vi samler hele tiden erfaringer om, hvad der virker bedst. På den måde bliver vi bedre til at møde de behov, som patienter med multisygdom har.

Som eksemplet med supermarkedet i London viser, så kan indsatsen for at fremme sundhed antage mange former. En ting er udviklingen af sundhedsvæsenet, en anden er det brede samarbejde om forebyggelse, der gør de sunde valg nemmere. Det er to centrale steder, vi skal tage fat, og det er bare med at komme i gang.

Annonce
Poul Erik Svendsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politik. Skattestigninger og troværdighed

Debat: I Holstebro kommune er der i byrådet, med et snævert flertal, besluttet at budgettet for 2020 og årene efter skal klares ved hjælp af en skattestigning på 0,2 procent. Der skal til staten afleveres 75 procent det første år, 50 procent året efter (2021) og 25 procent i 2022 i strafrente, da skatten hæves mere end det tilladte. Vi bliver hermed den kommune i vores hjørne af Danmark med den højeste skatteprocent. Den 4. september udtalte vores borgmester H.C. Østerby, at skattestigninger giver for lidt, og at den ikke kan målrettes til skolerne alene. Ligeledes udtalte samme borgmester den 3. oktober til samme avis (Dagbladet Holstebro- Struer): ”Vores borgere skal ikke betale ekstra penge til staten. Jeg ser ikke for mig, at vi hæver skatten, hvis vi skal aflevere 75 procent til staten. Det vil jeg ikke være med til.” På trods af disse udtalelser står vi nu med vedtagne skattestigninger, som er målrettet folkeskolen og selv samme H.C. Østerby udtaler til avisen den 25. oktober, at de partier, der de kommende år vil være med i budgetforlig, er nødt til at købe denne præmis. Prøver han at advare eller presse den borgerlige side af byrådet til at holde sig i ro ved de kommende budgetforhandlinger? Budgetforhandlinger, som ikke bliver nemmere, fordi de budgetoverskridelser som findes her i 2019 i Social- og sundhedsadministrationen indikerer, at der venter kæmpe udfordringer på grund af flere borgere med behov for hjemmehjælp og flere borgere med fysisk eller psykisk handicap. Disse områder er ikke tilgodeset i det netop vedtagne budget eller med penge fra den netop vedtagne skattestigning. Det bliver spændende at følge vores kære borgmester de næste par år! Den 9. oktober er H.C. Østerby citeret i avisen, hvor han udtaler: ”Jeg tror, at de fleste gerne vil betale mere i skat, hvis de kan se, at pengene går til at hæve serviceniveauet i for eksempel skolerne med mere". Betyder det så at vi skal forvente en ny skattestigning, når de økonomiske udfordringer, der er på ældre- og handicapområdet på grund af flere borgere med behov, kommer frem i lyset den kommende tid?

Lemvig

VLTJ må klare sig uden reservetog

Lemvig

500 besøgte varmeværket

Annonce