Annonce
Lemvig

Pårørende til sygdomsramt: Dejligt at tale med andre der står i samme situation

Charlotte Strøm Odder med døtrene Mathilde og Lea. Foto: Lars Kamstrup
Der er møde for pårørende, og Charlotte Strøm Odder kender til det gode ved, at man som pårørende kan tale med andre i samme situation
Annonce

Lemvig: Når man er pårørende til en eller flere familiemedlemmer, der er ramt af sygdom, så er det en god ting at have sparringspartnere i form af andre, der står i samme situation.

En række patientforeninger har fokus på det ved en pårørendeaften 1. oktober på Kompetenceværkstedet i Bonnet.

Charlotte Strøm Odder ved alt om at være pårørende, og hun er en af dem, der kender det gode ved at have andre i samme situation at sparre med. Hun har både en mand, der har diabetes 1, og en 9-årig datter, der lever med samme sygdom.

Annonce

Andre med børn

- Jeg har ikke så meget brugt den lokale diabetesforening men til gengæld en regional, hvor der er familier, der har den samme udfordring med børn med diabetes, som vi har. Det er en fantastisk hjælp, at man kan tale med nogen, som står i samme situation, og som man derfor ikke skal forklare alt fra begyndelsen. Man behøver heller ikke at forklare, hvorfor man er træt, fordi de andre udmærket ved, at man ikke får sin nattesøvn, og man behøver kun for eksempel at sige, at der er 14 i det her rugbrød. Så ved de godt, at man mener, der er 14 kulhydrater i, og de ved, hvad det betyder, siger Charlotte Strøm Odder.


Det er en fantastisk hjælp, at man kan tale med nogen, som står i samme situation, og som man derfor ikke skal forklare alt fra begyndelsen.

Charlotte Strøm Odder, pårørende


Familien bor på Storegade i Lemvig. Charlotte Strøm Odder underviser på VUC, mens hendes mand Kristian er lærer på Christinelystskolen.

Annonce

Giftede sig til det

- Man kan sige, at jeg giftede mig ind i det at leve med diabetes i familien, fordi Kristian havde haft det i mange år, da vi mødtes. Jeg vænnede mig derfor til det og fandt ud af, hvordan man lever med den sygdom og tager hensyn til den i hverdagen. Jeg ved godt, at det ikke er lige, når hans blodsukker er lavt, at jeg skal begynde at diskutere, fordi det kan han ikke overskue, før han har fået blodsukkeret op igen. For sjov siger jeg så, at det er på det tidspunkt, at jeg skal spørge om lov til noget, for han kan ikke sige andet end ja, ja...

Charlotte Strøm Odder fortæller, at de de i sin tid blev enige om, det skulle være dem, så blev aftalen, at Kristian skulle tage meget hensyn til sin sygdom.

Pårørende-aften

Der er pårørende-aften 1. oktober 19.00 på Kompetenceværkstedet i Bonnet.

Det er arrangeret af et netværk af pårørende-foreninger i samarbejde med Sundhedsfremme og Forebyggelse.

Formanden for social- og sundhedsudvalget Gunnar Lisby Kjær byder velkommen.

Forløbskoordinator Anne Sjørvad, Lemvig Kommune, taler om rollen som pårørende.

Herefter er der gruppedialog, hvor de pårørende er delt op i grupper om børn, ægtefæller og forældre.

Opsamling og afslutning.

Der er tilmelding senest 24. september.

- Det havde han måske ikke gjort i sine unge år, men nu blev det vigtigt, når vi skulle have familie. Der skulle være styr på sygdommen, så der ikke skete noget alvorligt. Det tog han også seriøst. Dengang var det mere besværligt med mange små blodprøver fra fingeren hver dag. I dag har han insulinpumpe og en sensor, der hele tiden registrerer, hvordan blodsukkeret er. Han ved selvfølgelig også alt om at have noget frugt, en juice eller andet på sig, så han hurtigt kan reagere, hvis blodsukkeret falder for meget.

Annonce

Datteren havde også diabetes

Noget større opgave blev det så, da det viste sig, at datteren Lea for fire år siden fik konstateret samme sygdom.

- Det er en stor opgave for en familie. Selvfølgelig kendte Kristian meget til det, men det er noget andet, når det er et barn. Jeg måtte også lige reagere, fordi sundhedspersonalet og Kristian jo kunne et fagsprog omkring diabetes, som jeg ikke forstod. Her måtte de lige starte forfra, så jeg også var med på, hvad det drejede sig om, siger Charlotte Strøm Odder.

Lea har samme udstyr som faderen, så der er en del bippen fra sensorerne i hjemmet på Storegade, når blodsukkeret er for højt eller for lavt.

- Vi var oppe flere gange om natten for at regulere Leas blodsukker, så det var selvfølgelig hårdt. Men vi aftalte dengang, at det her ikke skulle koste et ægteskab, da vi jo godt vidste, at det kunne give problemer ind imellem, når begge er trætte. Diabetes fylder meget, og her skulle vi også tænke på lillesøster Mathilde, som jo for alt i verden ikke skulle blive et såkaldt skyggebarn, fordi vores opmærksomhed mest var på Leas sygdom. Det er vi meget opmærksom på, så alt ikke hele tiden drejer sig om diabetes. Når vi har ferie, undlader vi også at veje maden, som vi jo ellers altid gør til dagligt, så vi har styr på, hvad Kristian og ikke mindst Lea spiser. Mathilde synes, at når der er ferie, så skal vi også holde fri fra det. Så det gør vi. Vi kan jo udmærket vurdere uden vægten, hvad der bliver spist.

Annonce

Så normalt som muligt

Charlotte Strøm Odder tilføjer, at det også har gjort, at familien i perioder har trukket sig lidt fra samværet med andre i patientforeningen, netop fordi der også skulle være perioder, hvor man talte om andet end diabetes.

- Vi prøver at leve så normalt som muligt. Vi får også pizza en gang imellem, selv om vi ved, at det koster opvågninger nogle gange om natten at få Leas blodsukker justeret. Da hun blev konstateret ramt af diabetes, inddrog jeg straks fredagsslik. Da en sygeplejerske hørte om det, reagerede hun med at forlange, at det blev genindført. Det sker der ikke noget ved, og det kan give helt andre konsekvenser, hvis barnet ikke får et naturligt forhold til det, andre børn får.


Vi prøver at leve så normalt som muligt. Vi får også pizza en gang imellem, selv om vi ved, at det koster opvågninger nogle gange om natten at få Lea's blodsukker justeret.

Chalotte Strøm Odder, pårørende


- Nu bekymrer jeg mig så om, om Lea får et normalt liv, når hun bliver større. Hvad med alkohol for eksempel? Vort ønske er jo, at Lea får så normalt et liv som overhovedet muligt.

Annonce

Ikke et offer

Charlotte Strøm Odder ser ikke sig selv på nogen måde som et slags offer, fordi hun er pårørende til sygdom.

- Nej, bestemt ikke. Der er bare nogle ting, vi skal leve med så godt, vi nu kan - også bippelyde fra sensoren på alle tider af døgnet. Jeg synes, det er vigtigt, man engagerer sig i patientforeninger, fordi man her har samværet med de andre, og man kan hjælpe hinanden. Vi kender for eksempel en familie, hvor børnene er på ferie hos hinanden. Det er let, fordi den anden familie jo ved, hvad det drejer sig om og kan reagere på det, der opstår.

- Men jeg synes også, at Leas venners familier og ikke mindst skolen er fantastiske til at tage de hensyn, der nu skal til, uden at det bliver noget, man gør meget ud af, så det bliver unaturligt. De er vi meget glade for. Selv om diabetes fylder meget i vores familie, vil vi gerne leve så normalt som muligt. Vi er meget åbne om det. Der er jo ikke noget at skjule, siger Charlotte Strøm Odder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Minkfarm på Thyholm ramt af corona: Avler savner klare svar fra Fødevarestyrelsen

Sport For abonnenter

Genlæs livebloggen: TTH genfandt den defensive formel og satte Lemvig på plads

Annonce