Annonce
Udland

Demokrater og republikanere er enige om grænseaftale i USA

Richard Shelby, der har repræsenteret Republikanerne i forhandlingerne om en grænseaftale, siger natten til tirsdag dansk tid, at rammerne er på plads. (Arkivfoto).

Få dage før ny truende nedlukning er parterne enige om grænseaftale, der kun mangler præsidentens underskrift.

Demokraterne og Republikanerne er "enige om rammerne" for en aftale om grænsesikkerhed i USA.

Det oplyser den republikanske senator Richard Shelby, der har deltaget i forhandlingerne, natten til tirsdag dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Senatoren giver ikke flere detaljer om, hvad aftalen indebærer.

Nyhedsbureauet AP skriver ligeledes, at forhandlere fra begge partier er enige om en aftale, der sikrer finansieringen af den offentlige sektor.

Nita Lowey, der repræsenterer Demokraterne i forhandlingerne, siger, at detaljerne i aftalen kan være på plads inden onsdag amerikansk tid.

Derefter vil aftalen kræve en underskrift fra USA's præsident, Donald Trump.

Richard Shelby siger, at han "tror" og "håber", at Det Hvide Hus vil støtte aftalen.

Parterne har forhandlet, siden der i slutningen af januar blev indgået en midlertidig aftale om at genåbne dele af den offentlige sektor, der blev lukket ned kort før jul.

Den skulle sikre, at omkring 800.000 offentligt ansatte kunne vende tilbage til deres job, mens Demokraterne og Republikanerne forhandlede en permanent grænseaftale på plads.

Den midlertidige aftale om at finansiere den offentlige sektor udløber fredag i denne uge.

Meldingen fra forhandlerne kommer på samme dag, hvor præsident Donald Trump er rejst til grænsebyen El Paso i Texas til et vælgermøde.

Her forventes han at gentage sit krav om at få finansieret en grænsemur langs USA's sydlige grænse mod Mexico.

Det var netop kravet om 5,7 milliarder dollar til grænsemuren, der udløste nedlukningen før jul, der varede i godt en måned.

Mens Donald Trump har afvist at underskrive en budgetaftale for 2019 uden penge til grænsemuren, har Demokraterne nægtet at afsætte en eneste dollar til det omstridte projekt.

Aftalen mellem Demokraterne og Republikanerne indeholder tilsyneladende ikke penge til grænsemuren.

Det oplyser en talsmand fra Kongressen ifølge Reuters natten til tirsdag dansk tid.

Derimod er der øremærket knap 1,4 milliarder dollar til et grænsehegn på 88 kilometer, oplyser talsmanden.

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Lemvig

Verdensmusik spiller til dans

Annonce