Annonce
Udland

Demonstranter: Mindst 100 dræbt under uro i Sudan

-/Ritzau Scanpix
40 lig er bjærget op fra floden Nilen. Dermed er mindst 100 dræbt under urolighederne i landet.

Arrangører af prodemokratiske protester i Sudan siger onsdag, at 40 lig er bjærget fra floden Nilen. Dermed er mindst 100 dræbt under urolighederne i landet.

En sammenslutning af læger sagde tidligere onsdag, at antallet af dræbte i Sudan var steget til 60, efter at sikkerhedsstyrker i denne uge har slået hårdt ned på demonstranter.

De 40 lig, som er fundet yderligere, er blevet hevet op fra Nilen i hovedstaden Khartoum.

Den Sudanske Lægekomité siger, at ligene blev bjærget op fra floden tirsdag, og at de døde er transporteret til et ukendt sted af den paramilitære gruppe Hurtigstyrken.

Situationen er blevet forværret efter et blodigt angreb mandag aften mod demonstranter, der i ugevis har slået lejr foran forsvarsministeriet i Khartoum.

Den største af de civile protestbevægelser anklager blandt andet det regerende militærråd for at stå bag angrebet på en teltlejr. De betegner angrebet som en "massakre".

Omkring 300 skal være blevet såret.

Det er de værste sammenstød i landet, siden præsident Omar al-Bashir blev afsat i april.

Angrebet benægtes af det militære overgangsråd, der stillede sig i spidsen for landet, efter at Bashir var fjernet.

Man har kun fjernet "uregerlige" personer, hedder det

Demonstranternes ledere siger onsdag, at de har afvist et forslag fra Det Militære Overgangsråd (TMC) om at åbne nye forhandlinger om udviklingen i landet.

- TMC er parat til forhandlinger med andre parter og grupper uden forhåndsbetingelser, sagde general Abdel Fattah al-Burhan tidligere i en tv-tale. Burhan har sagt, at militærrådet planlægger et valg om ni måneder.

- Vi accepterer ikke invitationen fra TMC, fordi det ikke er en kilde, vi kan stole på. Den indgyder frygt til almindelige borgere, siger Madani Abbas Madani, som er blandt demonstranternes ledere. Han fremsætter udtalelsen til Reuters.

Militæret valgte 11. april at afsætte Sudans mangeårige præsident, efter at der i månedsvis havde været massive folkelige protester imod ham.

Siden da har en paraplyorganisation for protestbevægelserne forhandlet med militærrådet om en overgang til et folkeligt styre. Forhandlingerne gik dog i hårknude og blev suspenderet i midten af maj, kort efter at parterne for første gang så ud til at nærme sig hinanden.

/ritzau/Reuters


Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Vindagen markeres i marken

Mest læste

Lemvig

Jobprojekt hjælper i arbejde

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce