Annonce
Udland

Hongkongs politi anvender tåregas for at stoppe blokade

Anthony Wallace/Ritzau Scanpix
Massive demonstrationer mod Kina optrappes i det centrale Hongkong, hvor unge har omringet regeringskvarter.

Tusindvis af demonstranter har onsdag blokeret centrale veje omkring regeringshovedkvarteret i Hongkong.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters natten til onsdag dansk tid.

Blokaden kommer i kølvandet på massive demonstrationer mod en ny lov, der gør det muligt at sende mistænkte i straffesager til retsforfølgelse i Kina.

Demonstranterne, der ifølge nyhedsbureauet AP primært består af unge studerende, har gennemført blokaden, netop som storbyens lovgivende forsamling skulle debattere det kontroversielle lovforslag.

Det har ført til tumult og mindre sammenstød med lokalt politi. Ifølge lokale medier er der blevet bygget fysiske barrierer i flere sidegader omkring regeringsbygningen.

Ifølge flere medier deltog over en million mennesker i protester i millionbyen søndag.

Mange indbyggere i Hongkong, der er en del af Kina, men har vidtrækkende autonomi, frygter, at udleveringsaftalen vil blive brugt til at straffe politiske fanger.

De lokale myndigheder har forberedt sig på fortsatte demonstrationer og strejker i de kommende dage.

Mandag afviste Hongkongs regeringschef, Carrie Lam, at skrotte lovforslaget, som flere frygter vil øge tilknytningen mellem det selvstyrende Hongkong og Kina.

Menneskerettighedsgrupper har gentagne gange udtrykt bekymring for, at retssager ved en kinesisk domstol ikke vil være frie og retfærdige, og at menneskerettigheder vil blive overtrådt.

Hongkong har tidligere været en britisk koloni. Den blev i 1997 ført tilbage til Kina som en særskilt administrativ region med udstrakt selvstyre. Det indebærer blandt andet, at Hongkong har demokratiske valg og sit eget retssystem.

Ifølge aftalen med Kina har Hongkong ret til at bevare sit særskilte - og udpræget demokratiske - system i 50 år frem til 2047.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

De første nordvestjyske reaktioner på V-formandsskifte: Inger er det rette valg

Lemvig

Klagenævn gav kommunen medhold

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce