Annonce
Leder

Der ligger en vigtig signalværdi i, hvem Venstre-medlemmerne vælger som deres næstformand

Når ikke en gang Ellen Trane Nørbys gamle fødeegn og hjemmebane i Lemvig på nuværende tidspunkt vil melde ud, hvem man støtter, så er der mange interne forhandlinger og aftaler, der skal klares frem til 21. september.

Det er jo selvfølgelig Venstre-medlemmerne, der nu skal bestemme, hvem de vil have som formand og næstformand, så vi kan som objektive iagttagere jo ikke blande os i, hvem de vælger. Men vi følger det alligevel tæt, fordi det er vigtige valg for dansk politik. Hvordan vil Venstres profil være fremover? Som det største oppositions-parti er det meget afgørende, også om man med den nye besætning formår at lave et samlet borgerligt alternativ til den siddende regering.

Og man må sige, der er god tid til at komme i stilling, da man må forvente, der går en rum tid - måske næsten de fire år, inden vi skal til stemmeurnerne igen.

Formandsposten er jo afgjort, men der er stor spænding om posten som næstformand, efter Ellen Trane Nørby har meldt sig på banen - sandsynligvis efter hun har stukket fingeren godt og grundigt i jorden og fundet ud af, der måske er et flertal i Venstres bagland, der foretrækker hende frem for den mere kontroversielle Inger Støjberg. Og hvorfor er det så vigtigt med denne post som næstformand? Det er jo formanden, der tegner partiet, og som er frontfiguren i det politiske billede.

Det er vigtigt, fordi der er en stor signalværdi i, hvem der er næstformand. Vil man have Inger Støjberg for at neutralisere de mange stemmer, som kunne tænkes at forsvinde igen til Dansk Folkeparti, hvis Venstre slækker på den skarpe tone i udlændinge-politikken? Eller vil man have Ellen Trane Nørby, som vil være et tegn på, at nu vil man have ro på bagsmækken og samlet fronterne i partiet? Det er svært at forudsige udfaldet. Når ikke en gang Ellen Trane Nørbys gamle fødeegn og hjemmebane i Lemvig på nuværende tidspunkt vil melde ud, hvem man støtter, så er der mange interne forhandlinger og aftaler, der skal klares frem til 21. september.

Kandidaterne skal på turné rundt i landet før valget. Det bliver trængsel på de møder. Venstres interne kamp har sat sig fuldstændigt på det politiske fokus i Danmark. Nu er det snart kun, hvis Lars Løkke Rasmussen melder ud, han starter et nyt parti, at overskrifterne vil ændre sig.

Annonce
Lederfoto fra Lokalredaktør Lars Kamstrup.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

24-årig lemviger kørte galt ved Skive

Læserbrev

Transport. Fremtidens tog kan køre på batteri

Debat: ”Hvor kommer man batterierne i?” Det spørger Grunk om, da han i de populære film om ’Krummerne’ fra 1990’erne får en træfigur i gave. Børn var allerede dengang vant til, at legetøjet var elektrisk, og at der ofte skulle strøm til, før man kunne slippe fantasien løs. Den teknologiske udvikling har sat sit præg på vores køkkener, arbejdspladser og adfærd, og det giver stof til eftertanke for mig som transportminister. For hvordan kan vi bedst muligt bruge teknologien til at optimere vores transportsektor – og måske endda samtidig gøre den mere klimavenlig? Det giver god mening, når vi ser på passagertal og samfundsøkonomi at elektrificere de store jernbaneårer. Det er vi allerede i fuld gang med. Det er dog ikke nødvendigvis ud fra et økonomisk perspektiv en tilsvarende god idé også at elektrificere alle de små og mellemstore vener, som forgrener sig ud i resten af landet. Det er togtrafikken i de områder ikke stor nok til. Lokalbanerne er dog fortsat vigtige, og derfor er det væsentligt, at de ikke halter bagefter, når vi moderniserer hovednettet – men hvis det ikke er økonomisk forsvarligt at elektrificere de lokale jernbanestrækninger, kan vi så gøre togene grønnere? Det kan vi. Vi skal have fat i batteriet fra barndommen, der puster nyt liv i legetøjet. Batteritoget er en transportform, der er i rivende udvikling, og som er meget interessant at følge. Dels fordi det giver os nogle nye muligheder for at modernisere selv de mindre jernbanestrækninger, og dels fordi det bidrager til at forbedre vores miljø og klima. Derfor har jeg aftalt med regionrådsformændene fra Region Midtjylland, Hovedstaden og Sjælland, at vi afprøver batteritog; blandt andet på Lemvigbanen. Leverandørerne får mulighed for på skift at prøvekøre strækningen i sidste halvdel af 2020 og første halvdel af 2021. Min forhåbning er, at vi fra midten af 2020’erne har batteritog i vores daglige togtrafik i Danmark. Det ville nemlig være optimalt, hvis vi kunne udnytte den teknologiske udvikling til at styrke jernbanen endnu mere, så den ikke alene blev et attraktivt og driftssikkert tilbud, men også en grønnere mulighed for at rejse mellem byer og landsdele – for ligesom med alt andet i Grunks verden, så er det muligt at komme batterier i det meste i dag. Også i tog.

Lemvig

Indbrud hos Bay Art under opklaring

Annonce