Erhverv

Designvirksomhed vil nå en milliard i omsætning

Adm. direktør Henrik Andersen er sikker på, at virksomhedens fokus på design er en af forklaringerne på succesen og væksten. PR-foto
Sofakompagniet har siden etableringen i 2012 oplevet vækst på mere end 25 procent om året og omsætter i dag for over 200 millioner kroner.

DANMARK: - Vi har et klart et omsætningsmål. Som samlet selskab skal vi nå en milliard kroner i omsætning inden for en tre år. Den kraftige vækst skal vi primært opnå i Europa, siger Sofakompagniets adm. direktør, Henrik Andersen.

Han tænker på nye markeder i for eksempel Østrig og Frankrig, hvor man er meget glade for dansk design.

Henrik Andersen ser vækstmuligheder i e-handel på møbelmarkedet, som fortsat er i sin vorden herhjemme med måske fem procent af omsætningen, mens man i England ligger på 12 procent og i USA på 15 procent.

Henrik Andersen har en forventning om, at væksten fortsætter, fordi man har en fin kendskabsgrad til produkterne i Danmark, men er også til stede med Sofakompagniet-konceptet i 10 lande. Udover Danmark er det Tyskland, Holland, Belgien, Sverige, Norge, Polen, Schweiz, Sydafrika og Vietnam:

- Vores vækst fortsætter, fordi der er en stor efterspørgsel på godt dansk design. Flere og flere forbrugere får øjnene op for, at man faktisk godt kan købe tingene på nettet til en lavere pris. Vi vil gerne udfordre møbelbranchen, som efter vores mening er lidt konservativ.

Når han siger konservativ, mener han, at Sofakompagniets forretningsmodel er mere dynamisk og fleksibel. Man har egne designere og kan bringe kvalitetsprodukter og godt design til markedet meget hurtigere end konkurrenterne.

Et stort varelager i Korsør sikrer, at man kan overholde en leveringstid på under en uge. PR-foto

Svensk kapitalfond

Sofakompagniet er i familie med virksomheden Scandinavian Design, som Henrik Andersen også er adm. direktør for, og siden 2008 har man haft succes. Minimum 25 procent vækst hvert år, og nu ligger omsætningen på over 400 mio. kroner om året for virksomhederne totalt.

Man designer sofaer i Danmark og producerer dem i Vietnam og distribuerer enhederne ud til kunderne.

I de senere år har Sofakompagniet skabt pæne overskud, i 2015 3,7 mio. kroner og 5,6 mio. kroner i Scandinavian Design, i 2016 4,9 mio. kroner for Sofakompagniet og 11,8 mio. kroner i Scandinavian Design, mens 2017 endte med et underskud hos Sofakompagniet på ca. 900.000 kroner, mens Scandinavian Design endte på 12,2 mio. kroner.

Underskuddet forklarer adm. direktør Henrik Andersen med, at man har fået en svensk kapitalfond med ombord som investor.

- Vi tror, vi har et koncept, som mange flere skal have gavn af. Godt dansk design til nogle andre priser, end man ellers ser. Vi har brugt meget energi på at styrke hele fundamentet, det vil sige organisation og it-systemer, siger Henrik Andersen.

Han vil ikke ud med, hvor mange penge der er investeret, men for to år siden sad der 14 medarbejdere på kontoret i Korsør, i dag arbejder 40 medarbejdere på hovedkontoret i Ringsted.

De håndterer to virksomheder i dag, Sofakompagniet, der sælger direkte til private, og Scandinavian Design, der producerer wholesale til møbelkæder.

Mangler i markedet

Henrik Andersen forklarer væksten med, hvordan virksomheden lægger sit fokus.

- Der er ingen tvivl, at væksten er kommet, fordi vi kommer med noget, der mangler i markedet. Vi har stærkt fokus på design af produkter, det er allervigtigst at skabe design. Vi bruger rigtig meget tid på innovation af nye produkter, siger direktøren og tilføjer, at man med designkonceptet forsøger at tage afstand fra den øvrige møbelbranches tendens til at være drevet af priskampagner og før- og nupriser.

- Der er vi mere præget af at have ærlige, faste priser. Vores forretningsmodel er et standardprogram med faste priser året rundt.

Logistikkoncept

En af nøglerne til succes ligger i hele virksomhedens logistikkoncept. Virksomheden er en relativ stor kunde hos Mærsk, der sejler cirka 60 40-fodscontainere til Danmark hver måned.

De mange møbler bliver håndteret i Ringsted af en supply chain manager og hans to medhjælpere.

- Vi tror så meget på de møbler, vi vælger til vores standardsortiment, at vi faktisk lagerlægger dem på et centrallager i Korsør. Vi har cirka 400 aktive varenumre, der som standard bliver holdt klar på lager til hurtig levering fra det 12.000 kvadratmeter store lager, forklarer Henrik Andersen.

På den måde er Sofakompagniet i stand til at levere et produkt inden for en uge. Virksomheden bestræber sig på, at 95 procent af varerne skal være tilgængelige.

- Når vi ved, at leveringstiden er afgørende i beslutningsprocessen for mange af vores kunder, har vi valgt at investere i lager, hvor alle vores standardvarer er på lager, siger Henrik Andersen.

Sofakompagniet har showroom i blandt andet Aarhus og Odense.

0/0
Annonce
Erhverv

Vestjysk maskinforhandler måtte sælge ud for at bevare lokalt John Deere-salg

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Erhverv

Her er Østjyllands bedste iværksættere

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Sydjylland

Direktør til minister: Væk med barrierer for biogas i lastbiler

Sydjylland

Charmeoffensiv for en branche i bevægelse

Annonce