Erhverv

Det du skal vide om befordringsfradrag

Anders Schweitz Jensen, statsautoriseret revisor og partner, BDO. Pressefoto
Befordringsfradraget er det mest brugte af alle skattefradrag. For indkomståret 2017 indtastede 1.159.381 borgere et samlet befordringsfradrag på i alt 20,6 mia. kroner. I gennemsnit 17.768 kroner for hver.

De fleste ved godt, at man som udgangspunkt er berettiget til befordringsfradrag, når man bor mere end 12 km fra sit job og derfor har over 24 km daglig transport, men det er ikke det samme som, at reglerne er helt enkle.

Revisorklummen

BDO Partner og statsautoriseret revisor Anders Schweitz Jensen i Odense har mange års erfaring med at rådgive kunder fra vidt forskellige brancher.

Her i bloggen møder du gode råd om skat, køb og salg af virksomheder, generationsskifte, personalegoder og meget andet. Anders er særligt interesseret i de mindre og mellemstore virksomheder, da det særligt er her, landets fremtidige vækst skal komme fra.

BDO dækker Danmark og beskæftiger mere end 1200 medarbejdere på 31 kontorer landet over. Det verdensomspændende BDO netværk har cirka 80.000 medarbejdere i mere end 160 lande.

Transportformen er ligegyldig

Fradragssatserne er de samme, uanset om du cykler, kører på knallert, bruger offentlig transport, kører i egen bil eller sammen med andre.

I 2019 udgør fradraget 1,98 kroner pr. kilometer for daglig transport over 24 kilometer og op til 120 kilometer og 0,99 kroner pr. kilometer derudover. Bor du i en udkantskommune, gælder den høje sats også for kørsel over 120 km pr. dag.

I 2017 var der ifølge Skat faktisk hele 432.121 borgere, som beregnede sig ekstrafradrag efter denne særregel, fordi de altså bor i en yderkommune og har mere end 60 kilometer på arbejde.

Faktisk kørselsafstand tæller

Kører du i egen bil, bestemmer du selv ruten.

Du kan få befordringsfradrag for din faktiske kørselsrute, selvom den måske ikke er den korteste, hvis den til gengæld er hurtigere.

Kører du med offentlig transport, udregnes fradraget efter normalafstanden i bil.

Faktiske antal arbejdsdage

Skat regner med 216 arbejdsdage pr. år, men hvis du faktisk arbejder flere dage, er du selvfølgelig berettiget til fradrag for de flere dage.

Til gengæld er du ikke berettiget til befordringsfradrag på dage, hvor du på grund af for eksempel afspadsering, hjemmearbejde, sygdom, barselsorlov eller ferie ikke har taget turen til arbejdspladsen.

Fradrag fra folkeregisteradressen

Det kræver håndfast dokumentation for de faktiske bopælsforhold, hvis befordringsfradraget skal regnes fra andre steder end din folkeregisteradresse.

Det viser en nylig offentliggjort dom fra Østre Landsret.

For dem, der bor i sommerhus en del af året, kan befordringsfradraget ikke regnes herfra, hvis dette ligger længere væk fra arbejdspladsen end folkeregisteradressen.

I tilfælde af flere job

Det er den samlede daglige transport, som er afgørende for befordringsfradraget.

Hvis du kører to gange til samme arbejdsplads på én dag, eksempelvis på grund af et aftenmøde, eller hvis du har et lønnet fritidsjob på nogle dage, så er det den samlede transport ud over 24 kilometer pr. dag, som giver ret til fradrag. Det er langt fra alle klar over.

Hvis du har et lønnet fritidsjob som fitnessinstruktør to gange om ugen i 40 uger af året, er du berettiget til et årligt befordringsfradrag på 1.584 kroner for kørslen hertil, selvom fritidsjobbet kun ligger i en afstand af 10 kilometer fra din bopæl, hvis du også er berettiget til befordringsfradrag for din transport til dit almindelige arbejde på de samme dage.

Regler for studerende

Studerende på SU er ikke berettiget til befordringsfradrag for transporten til og fra studiestedet, men er berettiget til fradrag for kørsel til et lønnet studiejob.

Arbejdsgiverbetalt transport

Har du firmabil, eller bliver du hentet og bragt af en kollega i en af firmaets biler, for eksempel i en vare- eller mandskabsvogn på gule plader, er du ikke berettiget til befordringsfradrag.

Det samme gælder, hvis du modtager skattefri kørselsgodtgørelse for turen.

0/0
Annonce
Sydjylland

Direktør til minister: Væk med barrierer for biogas i lastbiler

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Sydjylland

Charmeoffensiv for en branche i bevægelse

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Sydjylland

Det altid åbne værksted

Sydjylland

Elementfabrik bygger på

Annonce