Annonce
Debat

Det er ingen skam at række hånden ud og bede om hjælp, men det er en skam, når hånden ikke gribes

Inden Rikke Kragelunds tvillinger kom til verden, opsøgte hun Børnefamiliecentret for at få råd, vejledning, hjælp og støtte. Men fik ingenting. Modelfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Læserbrev: Som mor til pseudo-trillinger kan man i perioder være udfordret og presset på mange parametre. Når man så også selv bærer rundt på “tunge sten i livets rygsæk”, kan de udfordringer af og til synes ekstra svære. Og jo - vi har ganske vist selv valgt at få vores dejlige børn. Med det følger, efter min mening, også et ansvar for løbende at gøre en indsats for at være den bedste udgave af sig selv.

I flere tilfælde har jeg stået i situationer, hvor jeg på min families og egne vegne har måttet række hånden ud efter hjælp til netop at være den bedste udgave af mig selv.

Jeg har derfor rettet kontakt til Børnefamiliecentret, Lemvig Kommune (BFC).

Annonce

Ifølge servicelovens paragraf 11 er kommunalbestyrelsen forpligtiget til at tilrettelægge en forebyggende indsats for børn og unge/deres familie, der har behov for det.

Inden vores tvillinger kom til verden, opsøgte jeg BFC for at søge råd og vejledning - primært i forhold til at få hjælp/støtte til at sikre en stabil og tryg hverdag for vores børn. Jeg havde tidligere hørt om, at man kunne få hjælp til at ansætte en person, som kunne hjælpe til i hjemmet, alternativt ville jeg gerne vide om mulighederne for at ansætte en “ung pige i huset", en au-pair eller noget helt andet, som kunne hjælpe os i en situation, som var ukendt land og meget overvældende for os som familie.

Vi blev kort mødt af en sagsbehandler fra BFC, som kunne meddele os at den gamle ordning med “tvillingehjælp” var afskaffet, og at hun i øvrigt ikke vidste, hvad en “ung pige i huset” var, og endeligt at BFC ikke kunne tilbyde vores familie noget, med mindre vores børn kom i mistrivsel. Jeg forlod meget skuffet det møde med en følelse af slet ikke at være blevet mødt, der hvor jeg var .

Vores familie er - heldigvis - så privilegerede, at jeg havde viljen og kræfterne til at opsøge hjælp og støtte andetsteds. Ligeledes var vi så økonomisk privilegerede, at vi selv kunne prioritere at ansætte én til at hjælpe os i hverdagene. Men mit hjerte blødte - og gør det stadig - for de familier, som ikke er så privilegerede.

Vi ville havde været glade for enhver form for råd og vejledning, at nogen ville have “taget os lidt i hånden“ og eventuelt havde undersøgt hvilke muligheder, vi havde for hjælp via frivillige organisationer, foreninger eller noget helt andet. Vi ville ikke blot have noget gratis arbejdskraft i hjemmet, vi havde virkeligt bare brug for en håndsrækning i en helt ny livssituation for os og vores børn.

Vores familie er - heldigvis - så privilegerede, at jeg havde viljen og kræfterne til at opsøge hjælp og støtte andetsteds. Men mit hjerte blødte - og gør det stadig - for de familier, som ikke er så privilegerede.


Her et par år efter fik jeg, af forskellige årsager, igen brug for hjælp til at sikre min egen og vore børns fremtidige trivsel. Jeg opsøgte derfor min sundhedsplejerske, som venligt og kompetent hurtigt hørte og så mig og mit behov - TAK for det! Sundhedsplejersken ville vende tilbage til mig, efter hun havde afdækket muligheder for den hjælp, vi i samråd havde fundet frem til, var relevant.

Desværre vendte hun tilbage med besked om, at hjælpen kun kunne OVERVEJES fra BFC, såfremt børnene gennemgik en længerevarende trivselsundersøgelse - som hverken hun (sundhedsplejersken) eller jeg fandt relevant. Børnene trives heldigvis rigtigt fint - og den efterspurgte hjælp ville med stor sandsynlighed være af ganske kort varighed og ikke specielt kompleks. Det ærgrer mig helt inderst inde, at når man kommer og spørger efter hjælp for at forebygge en eventuel stressreaktion eller noget, som vil kunne føre til en negativ påvirkning i ens familie, at man så bare bliver mødt af, at BFC kun kan hjælpe hvis børnene mistrives - det er jo netop det jeg, som mor, for alt i verden vil undgå!

Derfor har jeg - også denne gang - sikret mig hjælpen andetsteds. Igen fordi jeg er så heldig at have viljen og kræfterne til det - i øvrigt må jeg betale en anseeligt sum for at modtage den hjælp, vores fortsatte trivsel kræver. Igen går mine tanker til den forælder eller de familier, som bare ikke har de muligheder.

Personligt har jeg kendskab til flere andre familier, som desværre har samme opfattelse af den forebyggende indsats fra BFC, som jeg selv. En nær bekendt sagde for nylig til mig: “Nej dem (BFC) - de kan først hjælpe nogen, når man lægger HELT nede under gulvbrædderne”. Og vedkommende har været tilknyttet BFC i +15 år, grundet børn med særlige behov.

Desuden hører jeg også fra fagpersoner fra sundhedssektoren, at Lemvig Kommune ikke har “et godt ry” i forhold til at hjælpe deres børn og unge - dette kan desværre ikke uddybes yderligere, men:

Det er simpelthen ikke rimeligt og IKKE godt nok!

Jeg håber, at mit skriv kan få andre, som måtte dele min opfattelse, eller som måske kan fortælle noget, som kan ændre min opfattelse, til at stå frem og dele jeres “historier", så vi kan skabe en god debat og MÅSKE være medvirkende til at skabe forbedringer.

HUSK: Det er ingen skam at række hånden ud og bede om hjælp. Men det er en skam, når hånden ikke gribes...

Annonce
Lemvig For abonnenter

Manden var alvorligt syg, og Bitten stod med fire børn og alle de udfordringer, der fulgte med: Bare der havde stået en og banket på for at sige, nu skulle jeg nok få hjælp

Vestjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Lørdagens coronatal: Antal indlagte når højeste niveau i en måned

Annonce
Annonce
Annonce
Sport For abonnenter

Skuffelse i Lemvig-lejren efter pointdeling: - Jeg synes det var tyveri ved højlys dag

Sport For abonnenter

Minut for minut: Lemvig måtte nøjes med det ene point i fredagsgyser i Skive

Kultur

Anbefaling: Fem forrygende serier til sofa og regnvejr

Lemvig

Analyse: Nye Borgerlige skal mere end firedoble antallet af stemmer

Navne

Stort skulderklap til lokal kok: - Tårerne var lige ved at komme, men jeg holdt dem heldigvis tilbage

Erhverv For abonnenter

Det er Nordeuropas største solcellepark, men hvor meget fylder den præcist: Som 888.000 skriveborde? Som en bagatel? Som en forringelse af livskvaliteten?

Debat

Debat: 'Og i øvrigt skal vi tale ældreområdet op'

Kultur

Stem her: Nu kan du være med til at finde det bedste billede i lokal fotokonkurrence

Erhverv

Her skal der helst være grus i maskineriet

Erhverv

Det bliver ikke sagt med blomster: Derfor flygter blomsterhandlerne fra Interflora

Leder For abonnenter

Højere afgift på dieselolien er det rene talmagi- det sænker ikke CO2-udledningen

Sport For abonnenter

Karakterbogen: 2 mål på 12 afslutninger gør ikke Thymann til en skurk

Lemvig

Ønske i valgkampen: Det skal være let for den pårørende når det er svært

Annonce