Erhverv

Det smarteste ved 5G har vi ikke tænkt på endnu

- Der kommer antenner i vores lysmaster, på husgavle og i parkeringsanlæg. Alle vegne, siger Torben Rune, teleekspert og direktør i Netplan. PR-foto

Hvis man har en oplevelse af, at internettet kører superhurtigt på mobiltelefoner i dag, kan det være svært at se fidusen ved 5G.

Det femte generations mobilnet er ikke desto mindre på vej, og fordelene skal nok dukke op i takt med, at teknologien bliver mere moden.

Det mener teleeksperten Torben Rune, der er direktør i rådgivningsfirmaet Netplan.

- Der er så uendeligt mange anvendelser, og det er altid sådan med ny teknologi, at der hele tiden dukker nye muligheder op, som man ikke havde tænkt på, men som man ender med at få meget stor glæde af, siger han til avisen Danmark.

Det ligger dog fast, at 5G-mobilnettene vil få en betydeligt større kapacitet end de mobilnet, vi kender i dag.

Det er ligegyldigt, hvis man blot vil se film på sin telefon eller bruge de mange apps, som vi allerede kender.

Til gengæld kan den ekstra kapacitet åbne en masse muligheder for kommunikation mellem alle de maskiner, robotter og andet udstyr, som vi omgiver os med.

- 5G bliver en stor revolution for den industrielle anvendelse, selvkørende biler, overvågning, miljøkontrol, energistyring og alle mulige opgaver, der kræver stor regnekraft, siger Torben Rune.

Han nævner begrebet Internet of Things, der på dansk oversættes til Tingenes Internet. Det beskriver den situation, hvor masser af elektronik forbindes med hinanden i et stort netværk, og som - når det virker - giver mennesker og virksomheder en stribe nye muligheder.

Klart teknologisk fremskridt

Torben Rune fortæller om selvkørende biler, som i de nuværende tidlige udgaver er udrustet med kraftige computere, der skal håndtere de mange data, som kameraer og sensorer opfanger ude i den virkelige trafik.

- Men når du kommer ind i tæt trafik, så er du nødt til at få bilerne til at samarbejde med hinanden, og det kan du kun, hvis der er en kraftig forbindelse ud til bilerne, så de med høj båndbredde og stor præcision kan fortælle hinanden, hvad de oplever, siger Torben Rune.

Her er 5G bygget op på en måde, der gør det muligt at kommunikere uden forsinkelse, og det er afgørende i trafikken - og et eksempel på et klart teknologisk fremskridt i forhold til de nuværende mobile netværk.

5G løser dog ikke alle problemer. Hvis båndbredden, altså hastigheden på internettet, er høj, vil rækkevidden af netværket samtidig være lavt.

Derfor kommer vi til at se talrige nye antenner i bybilledet. Det er antennerne, der gør netværket trådløst og sikrer kontakt mellem alt fra mobiltelefoner til biler, droner og anden elektronik.

Hvis antennerne skal levere den store kapacitet, har de hver især behov for en lynhurtig fiberforbindelse af den type, som TDC og flere af energiselskaberne igennem mange år har gravet ned i jorden.

- Der kommer antenner i vores lysmaster, på husgavle og i parkeringsanlæg. Alle vegne. Og hver eneste af dem, skal have en fiber, så der bliver et nyt stort marked for fiberoperatørerne, siger Torben Rune.

At 5G har en høj kapacitet løser ikke udkantsproblemerne, hvor teleselskaberne i årevis er blevet kritiseret for manglende dækning i yderområderne.

Det skyldes igen, at rækkevidden bliver lav, hvis hastigheden skal være høj.

- I udkantsområder står antennemasterne stadig med store mellemrum, og der giver 5G ikke de store båndbredder. Det gør 5G kun, hvor masterne står tæt, siger Torben Rune.

Bruger alle netværk

5G byder alligevel på en klar nyhed i forhold til tidligere generationer. De fleste danskere har i dag en telefon, der benytter et 4G-netværk. Hvis sådan et netværk er uden for rækkevidde, vil telefonen vælge et 3G- eller endda et gammel 2G-netværk, hvis det kan lade sig gøre. Men det er enten-eller.

En 5G-telefon, hvor de første modeller måske er på markedet inden nytår, kan bruge alle de tilgængelige netværk samtidig. Teknisk set er det meget komplekst, men det bemærker brugeren ikke - man oplever blot at have en utrolig hurtig internetforbindelse.

Energistyrelsen er i øjeblikket i gang med de auktioner, der skal fordele de nødvendige frekvenser, så teleselskaberne kan gå i gang med at udrulle deres 5G-net.

De første netværk forventes at være oppe at køre i løbet af 2020.

0/0
Annonce
Erhverv For abonnenter

Først tabte de selv 85 kilo - nu har de hyret manden bag til hele virksomheden

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Direktør til minister: Væk med barrierer for biogas i lastbiler

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Sydjylland

Charmeoffensiv for en branche i bevægelse

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Sydjylland

Det altid åbne værksted

Sydjylland

Elementfabrik bygger på

Annonce